Skip navigationen

Storskrald

Storskrald bliver hentet, hvis du stiller det et synligt sted ved vejen senest aftenen før afhentningsdagen.

Afhentning i flere omgange

Vær opmærksom på at storskrald afhentes af flere omgange og med forskellige biler. Stil ikke mere storskrald ud i løbet af dagen, selv om der står noget tilbage!

Afhentes

  • hårde hvidevarer: køleskabe, komfurer, frysere, vaskemaskiner og tørretumblere 
  • kasseret indbo, møbler
  • møbler der består af f.eks. stålben og træbordplade - skal skilles ad
  • havemøbler
  • barnevogne, klapvogne
  • cykler, husk der skal sættes en seddel på cyklen, hvor der står det er storskrald
  • jern i små mængder, vægten må ikke overstige 25 kg, længden af stænger må ikke overstige 150 cm.
  • elektronikaffald, edb-udstyr, husholdningsmaskiner
  • tæpper, maks. 1x1 meter – sammenrullet med snor og veje max 50 kg

Afhentes ikke

  • pap
  • ting i sorte eller klare sække
  • toiletter og håndvaske
  • byggeaffald, byggematerialer, beton og asfalt
  • radiatorer
  • badekar
  • fyrkedler
  • døre
  • køkkenskabe
  • porcelæn
  • keramik
  • jord og sten
  • olie- og kemikalieaffald
  • træpaller
  • bildæk og fælge

Sorter storskraldet

Du skal sortere dit storskrald i fire grupper, stil tingene ved siden af hinanden så det er nemt at hente:

Jern og metal til genanvendelse

Det er barnevogne, trillebøre, pander og gryder og lignende.
På cykler skal du huske at sætte mærkat med teksten "Storskrald"

Kasseret indbo til forbrænding

Det er for eksempel gamle møbler, havemøbler, sammenrullede tæpper (1x1 meter).

Elektronik til specialbehandling

Elektronik er radioer, fjernsyn, computere og hifi-udstyr.

Andet til specialbehandling

Køleskabe, frysere og springmadrasser.

Er du i tvivl?

Kontakt Marius Pedersen A/S på telefon 51 50 72 19 eller Plan og Teknik på telefon tlf. 32 89 03 04 og 32 89 03 06 eller mail: pt@dragoer.dk

Kontakt

Plan og Teknik - sekretariat

pt@dragoer.dk