Skip navigationen

Madservice

Pensionister, som har svært ved at købe ind og lave mad, kan få maden leveret fra Dragør Kommunes madservice. Den varme mad tilberedes og leveres dagligt af køkkenet på Omsorgscenter Enggården i køkkenets egen elbil.

Hvad er madservice?

Madservice er måltider, der bringes ud. Et almindeligt måltid mad består af hovedret og biret. Biretten kan fravælges. Hvis du har brug for en særlig lægeordineret diæt, kan dette tilrettelægges i samarbejde med køkkenet.

Hvem kan få madservice

Madservice er en hjælp til borgere i Dragør Kommune, der i kortere eller længere tid har behov for denne hjælp, fordi de:

  • af helbredsmæssige årsager ikke selv kan lave mad
  • aldrig har lavet mad, og på grund af alder eller svækkelse ikke mere kan lære det

Hvad koster det?

Prisen for 2016 er:

  • 70 kr. for hovedret og biret
  • 51 kr. for en hovedret

Hvordan får jeg madservice?

Du skal kontakte Visitationen, som visiterer til madservice.

Kontakt

Visitationen

Telefontid hverdage 8.15-8.45 og 13-14

Telefon: 32 89 02 02 eller 32 89 02 04 eller 32 89 02 05