Gå til hovedindhold
Nyheder

EP-valg: Vi har brug for dig!

VI HAR FÅET DET ANTAL TILFORORDNEDE, SOM VI SKAL BRUGE. TAK! (opdateret den 2. maj 2024 kl. 11.15). Har du lyst til at være med på valgdagen ved Europa-Parlamentsvalget søndag den 9. juni 2024 – og opleve demokratiet helt tæt på? Meld dig som valgtilforordnet senest tirsdag den 7. maj 2024 (først til mølle).

29. apr. 2024

Indhold

    Opdateret den 2. maj 2024 kl. 11.15: Vi har fået det antal tilforordnede, som vi skal bruge på valgdagen. Tak for den udviste interesse!  

    Oplev demokratiet indefra

    Vi skal bruge et antal tilforordnede vælgere til at hjælpe til Europa-Parlamentsvalget den 9. juni 2024.

    Som valgtilforordnet sikrer du, at stemmerne kommer i valgurnerne, hjælper med gardinerne ved stemmeboksene og hjælper til med at tælle stemmerne op, når valget er slut.

    Valgdagen er en ganske særlig dag, og der er en rigtig fin stemning på valgstederne. Du vil få morgenmad, frokost og aftensmad.

    Du får også diæt

    Som tilforordnet får du diæt på 900 kr. (b-indkomst) for at deltage på valgdagen fra kl. 8.30 om morgenen og til optællingen er afsluttet. 

    Eneste krav

    Du skal selv være vælger i Dragør Kommune for at blive valgtilforordnet.

    Du tilmelder dig med digital post senest tirsdag den 7. maj 2024. Hav MitId klar. Skriv dit navn, adresse og telefonnummer.

    Er du fritaget digital post, kan du i stedet for kontakte Valgsekretariatet på telefon 32 89 01 16 eller 32 89 01 08.

    Tilmelding sker efter princippet ”først til mølle”.

    Har du spørgsmål kontakt Valgsekretariatet.

    Se alt om valg til Europa-Parlamentet