Dragør Lokalarkiv
A-ZPrint sideMindre skriftStørre skriftKontaktIndexLæs op

Om arkivet

Dragør Lokalarkiv er grundlagt i 1962 og har siden da opbygget en omfattende samling af kilder til Dragør Kommunes historie.

Arkivets opgave er at indsamle, bevare og formidle kilderne til alle sider af det private og offentlige liv i Dragør Kommune i fortid og nutid.

Hovedparten af det materiale, der findes i arkivet er til rådighed for alle interesserede i vores åbningstid. Materialet kan kun benyttes på arkivets læsesal og kan ikke hjemlånes. 

Arkivets rummer mange brikker til et lokalhistorisk puslespil, men vi modtager stadig gerne nye brikker.

Vores adresse, åbningstider m.m. finder du på forsiden, i højre spalte.

I menuen til venstre kan du finde oplysninger om arkivets organisation og administrative forhold. I menupunktet Samlingerne kan du læse mere om, hvad du kan finde i Dragør Lokalarkiv.

Hvis du har spørgsmål om arkivet er du altid velkommen til at kontakte os. Telefonen besvares i vores åbningstid, og du er også velkommen til at ringe til os på andre tidspunkter. Svarer vi ikke, viderestilles du til Dragør Kommunes telefonomstilling, hvor du kan lægge dit navn og telefonnummer. Så ringer vi tilbage til dig hurtigst muligt.

Har du spørgsmål om Dragørs lokalhistorie, er det nemmest at sende os en email. Adressen finder du på forsiden. Vi svarer normalt indenfor en uge.

Opslag i arkivets slægtsdatabase ekspederes som regel via email. Udtræk af databasen tilsendes som vedhæftet fil. Slægtshistoriske spørgsmål besvares normalt om torsdagen.

Kræver dit spørgsmål større og tidkrævende undersøgelser i vores samlinger, må du selv arbejde med kildematerialet på vores læsesal, eller vi kan udføre undersøgelsen mod betaling.

Denne side er sidst opdateret: 17 | 05 | 2009
 
Søgning


Søg