Dragør Lokalarkiv
A-ZPrint sideMindre skriftStørre skriftKontaktIndexLæs op

Store Magleby

St. Magleby set fra syd, 1951 (B4572)


Navnets betydning
Forleddet "magle" betyder stor og vidner om, at der i området ved Store Magleby har været bosættelse langt tilbage i tiden. Lidt syd øst for Store Magleby Kirke er der således fundet spor efter en tidlig jernalderbebyggelse fra omkring år 200 e. kr.

Indtil omkring 1521 er byens navn Magleby Søndre, altså den søndre, store by, men efter den nederlandske bosættelse bliver det til Groote Maglebiu eller Store Magleby. Som alternativ anvendtes også navnet Hollænderbyen.

Hollænderne
Christian II inviterede i 1521 nederlandske familier til Amager, og de bosatte sig i Store Magleby. De fik ved ankomsten anvist hele sognet - undtagen Dragør - og overtog de eksisterende gårde kvit og frit.

Vi ved ikke noget om, hvordan de er blevet modtaget ved ankomsten - måske har der har været optøjer, da de danske fæstebønder måtte forlade deres gårde. Vi ved heller ikke, om de har været lagt for had efter at kongen måtte drage i landflygtighed i 1523.

I de efterfølgende generationer formåede de dog at udvikle det specialiserede amagerbrug og forvandlede Amager til én stor køkkenhave. Produkterne afsatte de i hovedstaden, hvor bl.a. Amagertorv var deres torveplads.

De nederlandske indvandrere fik særlige privilegier. De fik bl.a. overdraget fuld brugs- og ejendomsret til såvel jord som gård. De blev fri for enhver form for skat mod at svare en årlig afgift til kongen, og de skulle heller ikke yde hoveri eller pligtkørsel, som bønder andre steder i landet.

Selvstyre og eget sprog
Deres frihed strakte sig imidlertid også til andre områder. De fik lov at indføre schoutstyre - et selvstyre efter nederlandsk forbillede. Det omfattede såvel det rent lokale og interne styre, som de retslige og kirkelige forhold.

1800-tallet kan kaldes bosætternes assimilationsperiode. I 1811 måtte de efter små 300 år give afkald på deres sprog. Det blev efterhånden kun benyttet til kirke- og skolebrug og var blevet en sær blanding af det oprindeligt nederlandske og præsternes tilførsel af plattysk.

Det var vel også påvirket af det danske sprog, som de havde måttet lære sig for at kunne klare sig på torvet. I 1821 kom turen så til det gamle schoutstyre og de dermed forbundne privilegier.

Schouten og byforsamlingen
Øverste myndighed i byen var den for livstid valgte byfoged - schouten. Sideordnet med ham var syv rådmænd og meddommere - scheppens - som valgtes for ét år ad gangen blandt byens hartkornsejere. Endvidere valgte man en skriver.

Mindst én gang om året mødtes alle hartkornsejere til byforsamling. Her blev der afholdt valg og aflagt regnskab, ligesom vigtige spørgsmål vedr. fællesanliggender blev drøftet og afgjort.

Hos schouten var således mange funktioner samlet Han var formand for byforsamlingen og dermed byens leder og repræsentant overfor øvrigheden, men tillige også dommer, politimester, overformynder og skifteforvalter. Ved retslige afgørelser bestod retten af schouten, skriveren og de syv scheppens.

Byen
Trods flere brande gennem tiden har Store Magleby bevaret sit oprindelige landsbypræg, ligesom den gamle vejstruktur endnu er intakt. Byen virker meget åben og har beholdt sin karakteristiske placering i det åbne land, med landbrugsarealer i næsten hele periferien.

I modsætning til andre danske landsbyer findes her ikke en nyere randbebyggelse af parcelhuse. Takket være en konsekvent bevaringspolitik siden 1970, fremstår Store Magleby i dag som et af de bedst bevarede landsbymiljøer i Københavns omegn.

Bygninger fra den nederlandske bosætningsperiode eksisterer ikke mere. Under svenskekrigene i 1658 afbrændtes byen totalt. Alligevel opleves den gamle kompakte gårdstruktur tydeligt.

Efter to store brande i begyndelsen af 1800-tallet udryddedes de fleste af gårdene endnu en gang. De fleste blev genopbygget i landsbyen, men flere blev flyttet ud på markerne og ses stadig i det åbne landskab.

Amagerbruget
Amagers frugtbare, muldrige agerjord udgør en særlig forudsætning for, at amagerne gennem tiden har opnået rigtig gode produktionsresultater. Det flade Amager hviler næsten overalt på et lag af kalkblandet moræneler, hvilket giver stor bonitet.

Øens højeste punkt - ved Store Magleby kirke - ligger kun 8 m over havoverfladen, og afstanden til grundvandspejlet er ikke ret stor. Det giver på de lavereliggende jorder langs kysten en mere fugtig jordbund.

Amagerbrugets særlige kendetegn er kombinationen af almindeligt landbrug og intensiv dyrkning af grovere grøntsager på friland.

Grøntsagsdyrkningen indgik som et naturligt led i sædskiftet og forholdet mellem grøntsags- og kornproduktionen afgjordes af hensyn dels til sædskiftet, dels til rentabiliteten i forhold til arbejdskraftforbruget.

Indførelsen af mere rationelle dyrkningsmetoder og nye redskaber, der kunne lette det daglige arbejde og øge produktionen, har gradvist fundet sted i løbet af 1900-tallet. Udviklingen på dette område har fulgt det øvrige danske landbrug, men en egentlig mekanisering af de enkelte bedrifter kom ret sent i amagerbruget. Det skyldes måske brugenes forholdsvis ringe størrelse, men muligvis også en vis konservatisme.

Udskiftning og udstykning
For befolkningen i Store Magleby betød landboreformerne ikke, som andre steder i landet, overgang til selveje.

Alligevel blev udskiftningen af jorderne af væsentlig betydning for lokalsamfundet. De enkelte gårdejere blev fritstillet med hensyn til jordens drift, og de fik i større udstrækning samlet deres jord på ét sted.

Processen blev sat i gang i 1806 af en Dragør-skipper, som i 1802 var blevet gårdejer i byen. Den trak imidlertid ud, fordi man ikke kunne blive enige om fordelingen af lodderne. På et møde i marts 1809 enedes man om, at det skulle ske efter hartkornet, dvs. efter et mål for jordens kvalitet.

Byen brænder
Kun otte dage efter dette møde opstod en voldsom brand, hvorved mere end en tredjedel af den tæt sammenbyggede by nedbrændte. Denne tragiske hændelse satte skub i udskiftningssagen, fordi det derved blev lettere for de brandlidte at tage den vanskelige beslutning at bosætte sig ude på marklodderne.

En tilsvarende storbrand i 1821 betød, at endnu flere gårde genopbyggedes uden for byen.

Gårdene flytter ud
I det åbne land så man herefter en jævn fordeling af udflyttede gårde, mens der inde i landsbyen opstod grønne kiler mellem gårdrækkerne.

Fra midten af 1800-tallet og de næste 50-75 år blev der bygget nye gårde og småhuse inde i landsbyen, uden at det gik ud over byens særlige præg.

Landsbyens udstrækning og bebyggelse har altså ikke ændret sig væsentligt i nyere tid og den gamle vejstruktur er intakt. Man har endvidere undgået randbebyggelse med parcelhuse i det nærmeste opland.

Op gennem 1900-tallet foregik en gradvis udstykning af en del af landbrugsjorderne til sommerhus- og senere til parcelhusbebyggelse.

Store Magleby i vore dage
Store Magleby blev aldrig opslugt af udviklingen eller af lufthavnen, som det sås i andre landsbyer på Amager. Da vejforbindelsen til København - Amager Landevej - i august 1957 blev skåret over i forbindelse med udvidelse af lufthavnen, mååte en ny vej føres i en bue uden om lufthavnsarealerne.

Indtil da havde Hovedgaden været landevejens naturlige forlængelse og den direkte vej til Dragør eller Søvang. Nu skar Englandsvej byen midt over, hvilket gav en opsplitning i en nordlig og en sydlig del.

Som tidligere nævnt var størstedelen af landsbyens gårde stadig i brug til deres oprindelige formål langt op i 1960'erne. Siden er flere gårdsanlæg ombygget til boligformål, og enkelte steder er der sket nyopførelser, hvor der før lå landbrugsbygninger.

Enkelte moderne parcelhuse kom til i løbet af 1970'erne, ligesom der også er kommet et islæt af andelsboliger. Landsbyen er altså i dag overvejende boligområde. I den seneste opgørelse fra 1999 var der 435 beboere i landsbyen. Der er endnu nogle få aktive landbrug inden for byens grænser.

Efterkommere af de nederlandske indvandrere lever stadig i lokalsamfundet. De er med til at værne om den gamle kultur, som afspejles i bygninger, bohave, dragter og skikke. Den traditionsrige fejring af fastelavn holdes således stadig i hævd og samler hvert år et stort publikum.

©Dragør Lokalarkiv 

Hvidkålen stables i kule for vinteren på Rågårdsminde, vinteren 1917. (B15737).
Denne side er sidst opdateret: 08 | 09 | 2007
 
Søgning


Søg