Af Lis Thavlov og Poul Petersen
Artiklen har været trykt i Nyt fra lokalhistorien - n yhedsblad for Dragør Lokalarkiv, n ummer 20 (2005).
© Dragør Lokalarkiv og forfatterne
Dragør Lokalarkiv fik i begyndelsen af 1990'erne overdraget to helt fantastiske billedserier, som er optaget af de to amatørfotografer Poul Petersen og Hans Hauge, begge fra Store Magleby. Her har de bl.a. indfanget begivenhederne fra 4. maj 1945 om morgenen og til et godt stykke hen på sommeren 1945 - sådan de oplevedes at vente-gruppefolkene i Store Magleby.
I dette 20. nummer af Nyt fra lokalhistorien stiller vi skarpt på befrielsessommeren. Først ser vi nærmere på, hvad der egentlig skete - både i det store perspektiv og her lokalt.
Derefter bringes Poul Petersens personlige beretning om, hvad han oplevede denne dejlige sommer, hvor han optog sin lange række af unikke fotografier, som eftertiden har fået så stor glæde af. Og selvfølgelig bringes nogle af de mange optagelser.
God fornøjelse!
Besættelse og befrielse
Af Lis Thavlov
Besættelsen
9. april 1940 ændres dagligdagen med et slag i Danmark. Mange vækkes af larmende tyske bombemaskiner med kurs mod Kastrup Lufthavn. Den tyske krigsmaskine har besat det neutrale Danmark.
Tyskerne ankommer til Dragør 11. april og beslaglægger Dragørfortet, de overtager dog først kontrollen med det 2. maj. Kongelundsfortet overtages ikke af tyske styrker før 29. august 1943.
Besættelsesmagten går meget hurtigt i gang med en omfattende udbygning af lufthavnen. Allerede i perioden 1941-43 anlægges fire nye landingsbaner. I midten af 1943 begynder man at opbygge store hangaranlæg m.m. i den sydlige del af lufthavnsområdet. Samtidig påbegyndes ekspropriering af store områder i Store Magleby Kommune.
I vinteren 1943-44 går man i gang med et storstilet projekt. Udover at lufthavnen gøres større og mere tidssvarende, igangsættes også etableringen af en 8 km. lang rullebane, der gik i en ring fra lufthavnen mod syd og videre mod vest. Langs rullebanen opkastes jordvolde, som skal anvendes til flyverskjul. Endvidere bygges flere hangarer og værkstedsbygninger, bl.a. "Werft Magleby", det nuværende Hollænderhallen. Det overordnede mål med byggeriet er at forhindre allierede luftangreb, dels vil spredningen i terrænet gøre det vanskeligere at præcisionsbombe, dels er der meget stor risiko for civile tab.
Grundet denne store aktivitet i hele lufthavnsområdet er her ganske meget tysk mandskab. De indkvarteres i beslaglagte villaer især på Nordstranden eller i baraklejre opført til formålet. Gestapo etablerer sig i Dragør i december 1943 med et såkaldt "Stützpunkt" i Villa Pax på Annasvej/Øresunds Allé. Det er dog først i løbet af foråret 1944, at deres tilstedeværelse bliver mærkbar i området.
Det første mærkbare indgreb i hverdagslivet efter besættelsen er påbudet om mørklægning, som udstedes allerede 9. april.
Allerede kort tid efter krigsudbruddet i efteråret 1939 indførtes rationering af bestemte varer - bl.a. benzin, sukker, te, kaffe og kakao. Dette skete for at undgå hamstringer og for at strække de sparsomme lagre. Rationeringskort bruges til at sikre en vis form for ligelig fordeling. Købekort til kød og flæsk indføres 10. maj 1943. Det er ikke egentlig rationering, slagteren får tildelt kød efter sit hidtidige salg.
Fra 1. august 1944 indføres legitimationskort for alle danske statsborgere over 15 år. Kortet er forsynet med navn, adresse, billede og underskrift, og skal altid medbringes.
I løbet af april 1940 arbejder myndighederne på højtryk for at finde ud af, hvordan man skal håndtere en katastrofesituation. Værnepligtige, der har trukket frinummer, indkaldes som "CB'ere" i civilbeskyttelsestjenesten. De tager sig af civile luftværnsopgaver, f.eks. ved luftalarmer, men optræder også som hjælpere for politiet.
Fra luftværnsmyndighederne kommer der påbud om at udarbejde planer for, hvordan og hvor mange mennesker man i tilfælde af en storkatastrofe i København vil kunne indkvartere. Med henblik på at kunne hjælpe lokalbefolkningen i en akut krisesituation indrettes forbindsstationer på skolerne. De er tillige mødested for de frivillige samaritterhold og for lotterne fra Danske Kvinders Beredskab, som møder op i tilfælde af luftalarm.
I slutningen af april 1940 påbegyndes indretningen af offentlige tilflugtsrum. Hvor det er muligt indrettes også private beskyttelsesrum, her kan opholdet gøres mere behageligt trods alvoren. Først i januar 1945 står 20 cementstøbte, kuppelformede tilflugtsrum med plads til ca. 50 personer klar. Da forventer man lokalt, at en krigsafslutning kan få alvorlige konsekvenser.
Befrielsen
4. maj 1945!! Alle er klar over, at enden er nær. Det er næsten som om den trykkede atmosfære er lettet lidt efter Hitlers død 30. april. Men der hersker frygt for, at det skal komme til regulære kampe i Danmark, hvis tyskerne ikke vil overgive sig. Eller hvis russerne kommer først, hvilket reelt kan betyde borgerkrig.
Kl. 20.30 sidder de fleste danskere klar ved radioen for at lytte til BBC's udsendelse. 4 minutter inde bliver den afbrudt, hvorefter det berømte frihedsbudskab oplæses: I dette øjeblik meddeles det, at Montgomery har oplyst, at de tyske tropper i Holland, Nordvesttyskland og Danmark har overgivet sig..
Kapitulationen træder først i kraft næste morgen kl. 8, men alligevel eksploderer hele Danmark i næste i glæde. Der er sikkert ikke ret mange, der hører eller overværer resten af udsendelsen. Straks rives de forhadte mørklægningsgardiner ned og der bliver tændt lys i alle vinduer. Dannebrog hejses alle steder og glade mennesker strømmer ud på gaderne. Alle der oplevede befrielsen, husker den, som noget særligt, som noget af det bedste, der er sket i deres liv. Det er nok århundredets lykkeligste dag i Danmark.
De lokale modstandsfolk fra de militære ventegrupper har ikke tid til at feste. De skal samles på de aftalte mødesteder, bl.a. på Skrivergården i Store Magleby og gartneriet Tritoma på Fælledvej. De indgår nu officielt i den undergrundshær, som modstandsbevægelsen har søgt organiseret allerede fra vinteren 1943-44, og skal om nødvendigt tage kampen op med de tyske styrker. Overalt i landet mobiliseres der i løbet af aftenen og natten og forudbestemte poster indtages. På Amager er der ca. 2.300 mand i denne "usynlige hær". De får alle udleveret hjelme og blå armbind med bånd i rødt og hvidt med rigsvåbnet - på dette tidspunkt er der ikke våben nok til alle.
I København fører politikere og modstandsbevægelsen i løbet af 4. maj om aftenen og natten til 5. maj forhandlinger om dannelsen af en regering. Flere steder i landet opstår der alvorlige gadekampe med adskillige sårede og dræbte mellem modstandsfolk og hipofolk og/eller tyskere. Her lokalt forsøger ventegruppe-folkene at sikre, at det ikke skal komme til kamp med Værnemagten, der jo er talstærkt repræsenteret i området på diverse luftværnsbatterier og forlægninger.
Mens hele Dragør fester, bliver den 17-årige modstandsmand, Dirk Strøbæk, skudt under tragiske omstændigheder ved sit hjem på Engvej. I byen forlyder det, at der er tale om en sidste HIPO- eller Gestapo-aktion. Men sagen bliver aldrig opklaret og henlægges siden.
Befrielsesdage
5. maj 1945, kl. 8 om morgenen træder den tyske kapitulation formelt i kraft, (men kommer desværre ikke til at omfatte Bornholm, som holdes besat af russerne i 11 måneder.) Nu kan den mere højtidelige del af befrielsen begynde - kirkeklokkerne ringer i en time for at markere freden, lokale modstandsfolk gør klar til mønstring på Kirkevej og på samme tid møder børn og lærere som sædvanlig på St. Magleby Skole, som allerede er pyntet med dannebrogsflag.
Man samles i et klasseværelse, hvor man lytter til Pressens Radioavis og synger et par fædrelandssange. Da man derefter kommer ud i skolegården, bliver man mødt af modstandsfolk, der er ankommet til skolen i en kortege bestående af tre lastbiler og en motorcykel. Modstandsbevægelsen har nemlig udpeget St. Magleby Skole til kompagni A3's kommandocentral og indkvarteringssted.
Kl. 11 bliver skolebørnene sendt på en lidt for tidlig sommerferie, som varer frem til 6. juni. Modstandsfolkene begynder derefter at indrette sig på skolen.
Kl. 12 bliver lærer Hauges radiomodtager anbragt i skolegården, så alle kan høre kongens tale til det danske folk. Heri takker han for befolkningens sammenhold, for modstandsbevægelsens indsats og de allieredes befrielse af Danmark. Derefter taler statsministeren, og han peger på at det nu igen er grundloven og retsreglerne, der står ved magt. Han opfordrer også befolkningen til at arbejde for en genopbygning af landet efter freden og lover at der vil komme et retsopgør.
Kl. 16.32 bliver Danmark formelt befriet, da den britiske generalmajor R.H. Dewing og hans stab ankommer til Kastrup lufthavn og senere modtager den formelle tyske kapitulation. Desuden ankommer et kompagni faldskærmstropper i røde baretter og battledress. Først 7. maj krydser de allierede soldater, Royal Dragoons, grænsen ved Kruså. De britiske styrker i Danmark forbliver relativt beskedne og har primært til formål at modtage de lokale tyske kommandanters overgivelse. Afmarchen overlades i praksis til Værnemagten selv – det foregår i perioden frem til 6. juni.
Allerede i løbet af morgenen forsøger de lokale modstandsfolk uden held at overtale tyskere på kanonstillinger og luftværnsbatterier i området til at overgive sig. De vil dog afvente nærmere ordrer eller evt. englændernes ankomst. Næste dag pakker mandskabet imidlertid kanonerne sammen, efterlader ammunitionen og drager af sted.
Tyskernes næsten kampløse overgivelse betyder, at modstandsbevægelsen primært får til opgave at internere folk, der er mistænkt for landsskadelig virksomhed, at opretholde ro og orden frem til politiets genoprettelse (hvilket sker 13. maj), at afvæbne de mange tyske soldater og at varetage bevogtningen af militære installationer, som tyskerne har forladt. Det kan f.eks. være ammunitionsdepoter i barakker og beslaglagte villaer eller efterladte fly.
En anden hovedopgave er bevogtningen af flygtningelejrene, som efterhånden indrettes i de forladte tyske anlæg. Her lokalt, hvor mange bygninger har været beslaglagt eller ligefrem er opført af tyskerne, forestår et stort arbejde med overtagelse af og opsyn med disse. Mandskabet kan desuden nu udstyres med nogle af de tyske våben, som efterhånden beslaglægges.
Der er også her enkelte episoder, hvor det går helt galt. I forbindelse med en række anholdelser 5. maj ankommer modstandsfolk således til Dragør Skole, hvor der stadig befinder sig Værnemagtsfolk, og som fortsat anvendes til lazaret, bl.a. for flygtninge. Da nogle modstandsfolk i strid med givne ordrer forsøger at trænge ind på skolen for at bemægtige sig våben, kommer det til ildkamp med tyskerne i bygningen. I denne forbindelse bliver en lokal borger skudt under overværelse af en chokeret folkemængde, der er hidkaldt af skyderiet. Han dør samme aften.
Befrielsesdagene bliver også en hævnens tid. Ifølge de givne ordrer må anholdelser kun ske efter de officielle lister, som er udarbejdet illegalt af politifolk i april 1945. Ligesom andre steder bliver reglerne imidlertid ikke overholdt lige nøje i denne tid, hvor følelserne ofte styrer handlingerne. Desværre går det derfor ofte også udover sagesløse mennesker. Ingen af de ca. 20 anholdte i Dragørområdet er således efterlyst.
Ventegrupperne på arbejde
5. maj forsøger modstandsbevægelsen at forklare tyskerne på Dragørfortet, at kapitulationen er endegyldig. Kommandanten ønsker dog at afvente englændernes ankomst og man vælger at bevogte fortet fra området bag Dragør Badehotel. Først 11. maj kommer en engelsk officer og to menige til Store Magleby.
Efter et kort ophold her drager man til Dragørfortet for at få tyskerne til at overgive sig. Først går de tre englændere alene ud på fortet og modtager overgivelsen, hvorefter det tyske flag hales ned. Som en lille demonstration saver tyskerne den store flagstang over, og man må i første omgang bruge en lille flagstang over porten til det medbragte flag. Det generer nu ikke de mange glade mennesker, der står på Strandlinien og følger "slagets gang". Allerede næste dag vajer Dannebrog dog på en høj signalmast.
4. maj om aftenen vælger den tyske kommandant på Kongelundsfortet, modsat den givne ordre om kun at overgive sig til engelske tropper, at overgive sig til den danske styrke - selvom tyskerne faktisk er godt udrustet og mandskabsmæssigt i overtal.
Folkene fra Gestapo - både tyske og danske, forlader villaerne på Annasvej, i stor hast i nogle større personvogne, og kører det korte stykke vej til Lufthavn-syd, hvor det lykkes dem at holde sig skjult blandt Luftwaffe-personel. At de ved afrejsen ikke bruger deres egne lysegrønne uniformer (som de i øvrigt kun sjældent havde benyttet) skyldes nok, at de ikke ønsker at skilte med deres identitet. 6. maj marcherer de således i Luftwaffe-uniformer sammen med andre tyske soldater ud af lufthavnen. Turen går via Værløse-lejren og Roskilde mod Korsør.
De fleste danske Gestapo-folk benytter imidlertid lejligheden til at "forsvinde" omkring Sorø. Andre vælger at tage til Tyskland, hvor flere dog bliver fundet og udleveret fra allierede interneringslejre. Flere af disse "faste folk" fra Villa Pax fik efter besættelsen lange fængselsstraffe, og enkelte blev endog dødsdømt.
Tyskerne efterlader over 200 fly på Sydamager. Ordren er, at alt tysk materiel - også fly - skal ødelægges. Intet må overlades til danske flyvetropper eller civile luftfartsselskaber. Til stor glæde for nysgerrige lokale får mange fly imidlertid lov til at blive stående, hvor de er efterladt - både i selve lufthavnen, ved flyverskjulene, på rullebanen og på markerne. Senere oprettes såkaldte flykirkegårde i området vest for Dragør.
Mens de fleste danskere befinder sig i en glædesrus breder usikkerheden blandt de 238.000 tyske civile flygtninge i Danmark. De er kommet her til siden februar 1945 på flugt fra den fremrykkende russiske hær. En opgørelse fra 1. januar 1946 viser, at der i St. Magleby kommune er over 1.000 flygtninge, et tal der senere når op på over 4.000.
Store Magleby Skole bliver som nævnt allerede fra 5. maj om morgenen udpeget til at være kompagni A3's kommandocentral og indkvarteringssted. Klasseværelser, gymnastiksal og loft bliver taget i brug som sovesale eller benyttes som spise- og opholdsrum. Lærerværelset indrettes som vagtlokale. I kælderen etablerer man kommandocentral, opholdsrum for ledere og en midlertidig arrest. Foruden kompagni A3s egne grupper er der også delinger fra Sundby og Kastrup. Den samlede styrke er på ca. 250 mand. Endelig indkvarteres kompagnier i villaer på Dragørs nordstrand.
Mandskabet bliver hjemsendt i slutningen af maj. Enkelte af dem overflyttes dog til andre kompagnier og tager del i de fortsatte bevogtningsopgaver. St. Magleby Skole bliver igen frigivet til undervisning 6. juni. Børnene må derefter gå i skole indtil 7. juli, før de kan nyde en rigtig sommerferie i et frit Danmark.
Allerede i 1940 stiftes Danske Kvinders Beredskab, som skal være med til at hjælpe lokalbefolkningen i en akut krisesituation. De lokale lotter er gennem alle besættelsesårene mødt op på skolernes forbindsstationer i tilfælde af luftalarm og er desuden blevet uddannet i førstehjælp og beredskabstjeneste ved ugentlige møder. Så de er godt rustede til at rykke ud i alle tænkelige tilfælde. Der opstår heldigvis ikke nogen alvorlige situationer i området, men lotterne har alligevel, sammen med samaritterne, fået afprøvet deres viden, når forbrændte besætningsmedlemmer fra minesprængte skibe er blevet bragt i land.
Ved befrielsen er der imidlertid straks bud efter DKB'erne. De er udset til at stå for forplejningen af de indkvarterede kompagnier i både Dragør og Store Magleby. Og der er noget at se til - mange munde skal mættes.
Lykkelig hjemkomst
6. maj er en lykkelig dag. De fleste fiskere kommer hjem fra Sverige. De har selv måttet tage flugten som følge af deres deltagelse i den illegale sejlads med jøder i oktober 1943 og senere med modstandsfolk. Flere har først denne dag været i Helsingør og har bistået ved Den danske Brigades overfart. De modtages af familie, venner og andre fra byen, der har samlet sig i havnen. Efter nogle dage må de dog tilbage til Limhamn. De skal meldes fra hos de svenske myndigheder, have fat deres redskaber og - måske vigtigst af alt - skal de hente deres lager af kakao, chokolade, risengryn m.m., som det er svært at få i Danmark.
Samme dag ankommer også de borgere, der har været interneret i Frøslevlejren, hvor over 3.000 danskere har været holdt indespærret. De får en hjertelig velkomst. Ikke kun af familie og venner, men også af en stor folkemængde, som har taget opstilling i anlægget på Vestgrønningen. Nogle af de internerede er blevet sendt videre til kz-lejre i Tyskland, flere af dem kommer i løbet af sommeren tilbage til Dragør efter at have været på rekreationsophold i Sverige, hvortil de er blevet ført med "De hvide busser".
Desværre kommer ikke alle hjem med livet i behold. Flere er omkommet i tyske kz-lejre eller er faldet i modstandskampen. Til deres ære rejses bl.a. mindesten på Dragør Kirkegård og på Christmas Møllers Plads, og i Dragør Boldklubs klubhus opsættes en mindeplade. I oktober 2003 opsætter Dragør Kommune en mindesten på havnen - i mindet om begivenhederne i oktober 1943, hvor 5-600 jøder blev bragt fra Dragør i sikkerhed i Sverige.
Parader
Allerede natten til 5. maj opfordrer kongen socialdemokraten Vilhelm Buhl til at danne en befrielsesregering - den eneste nogensinde uden forudgående valg. Den består af repræsentanter for de fire store partier og modstandsbevægelsens fire store grupperinger. Allerede 1. juni underskrives det såkaldte tillæg til straffeloven, som genindfører dødsstraffen med tilbagevirkende kraft. Derefter følger et omdiskuteret retsopgør, hvor over 13.500 domfældes. 23. juni opløses Frihedsrådet, på et tidspunkt hvor opgaven synes tilendebragt.
9. maj præsenteres regeringen for kongen og Rigsdagen. Til stede er også britiske militære chefer. Hele København har taget opstilling langs den rute, der skal føre kongeparret fra Amalienborg til Christiansborg. Det er et glædeligt gensyn med Christian 10., som ikke har vist sig offentligt, siden han styrtede med hesten 19. oktober 1942. Kongens bil eskorteres af seks frihedskæmpere på motorcykler. De mange folk fra kompagnierne på Amager tager opstilling på ruten i de tætpakkede gader.
12. maj kulminerer befrielsesjublen i København. Den britiske hærs berømte hærfører og Danmarks befrier, feltmarskal Bernhard Montgomery, lander i lufthavnen. I stor fart bliver hans kørt ad Amagerlandevej, hvor han bl.a. passerer geledder af folk fra de lokale kompagnier. Det er et sandt triumftog, da han køres gennem Københavns flagsmykkede gader i kongens åbne vogn. Efter audiens på Amalienborg går turen tilbage til lufthavnen.
23. juni, sankthansaften, er nok særlig stemningsfuld, fordi man ikke har kunnet tænde bål i fem år. På grundejerforeningen Fristrandens bål har heksen overladt den varme æresplads til "Der Führer" med jernkors og farvestrålende naziarmbind. Under stor jubel forlader verdens mest hadede person de danske strande og rejser hjem til Bloksbjerg.
Modstandsfolkene fester
Modstandsstyrkerne afvikles gradvist hen over sommeren. De sidste bliver hjemsendt 15. august. Ved befrielsen er der ca. 43.000 mand - heraf 17.000 i København og 2.300 på Amager. Modstandsfolkene her får tilladelse til at kalde sig AMPA (AMagers PArtisaner), som senere bliver til en skytteforening, og som i 1948 danner grundstammen i det nyoprettede hjemmeværn på Amager.
Trods glæden og lettelsen over befrielsen kan det ikke skjules, at der er store modsætninger og sociale spændinger i samfundet. Derfor er sommeren 1945 også massemødernes og demonstrationernes tid. Det er bl.a. en udbredt holdning, at "landsforræderne" ikke straffes hårdt nok.
Alligevel bliver der sommeren over også afholdt et utal af parader og fester. 1. juli afholdes der således et fantastisk flystævne i Kastrup. Omkring 250.000 københavnere strømmer ud på Amager som et levende menneskehav - folk hænger og sidder alle vegne på de overfyldte sporvogne og op mod 100.000 cykler er parkeret ude ved flypladsen.
7. juni arrangeres i Dragør en stor havnefest til fordel for Norgeshjælpen. Til tombolaen har kompagnichefen fået cigaretter og sprut af englænderne. Desuden er der opvisning i sabotage på "fabrikken Fidusia". Folkene får dog lidt svedne fingre, de er jo heller ikke "professionelle" sabotører, men tilknyttet ventegrupperne. Og så har man fremskaffet en tysk jager og en minitank, som børnene får lov at kravle om bord i. Aftenen slutter med bal og fyrværkeri og sidste togafgang fra Dragør Station er ekstraordinært udskudt til kl. 23.40.
5. august afholder Dragør Boldklub sin årlige havnefest i idrætsparken. Her laver seks sabotører fra BOPA sabotagedemonstration, men dagens højdepunkt er nu nok fodboldkampen mellem RAF-mandskab og DB-spillere, som i øvrigt slutter med 5-2 til DB.
Den sommers mest feterede "fotomodeller" er selvfølgelig de mange britiske soldater.