Dragør Lokalarkiv
A-ZPrint sideMindre skriftStørre skriftKontaktIndexLæs op

Fastelavn

Intet andet sted i landet har man i den grad holdt fast i de gamle fastelavnstraditioner og -ritualer som i Store Magleby. Disse traditioner er et levn fra de nederlændere, som Christian den 2. i 1521 inviterede til at bosætte sig i landsbyen på det sydlige Amager.

Indtil op i 1800-tallet slog man bogstaveligt talt katten af tønden. En levende kat var anbragt i en tønde ophængt mellem to pæle. Efter tur red rytterne ind under tønden og slog på den. Fastelavnsridningen fik i løbet af 1800-tallet sin nuværende form med faste regler for påklædning, pyntning af hesten og tøndeslagning med de fint forarbejdede tøndestokke. I dag er katten væk, men alligevel er det et flot sceneri, når de 25-30 ryttere i strakt galop efter tur svinger tøndestokken.

Enkelte fastelavnsskikke med rødder tilbage til nederlænderne har ikke overlevet til nutiden - og det er måske forståeligt nok. Én leg bestod i, at man hængte en levende gås op i benene og med halsen indsmurt i sæbe, så den var helt glat. Det gjaldt da om - også til hest - at trække hovedet af den. Rytteren, der fik revet hovedet af gåsen, blev gåsekonge.

Derudover blev forlystelserne suppleret med en danseopvisning - den såkaldte æggedans. Her skulle den dansende - altid en mand - støde til et æg, der var anbragt i et bæger, uden at dette blev beskadiget.



Vennekredsens formand og flagmand Gert Schmidt fotograferet da fastelavnsoptoget var kommet til Dragør, 2005. (Foto: JDP).


TID OG STED FOR FASTELAVN:

I Dragør:

Fastelavnssøndag kl. 16 på Engvej, mellem Rønne Allé og Drogdensvej.

I Store Magleby:

Fastelavnsmandag kl. 16 i Hovedgaden, ved Amagermuseet.

 

Rytterne ankommer til tøndeslagningen i Hovedgaden, 1998 (Foto: JDP).


Du kan læse mere om fastelavnsskikke på Historie-Online.
Denne side er sidst opdateret: 22 | 05 | 2009
 
Søgning


Søg