Dragør Kommune Dragør Kommune
Selvbetjening
Søg A-Z Indeks Print Kontakt Læs op Mindre skrift Større skrift

Resultataftaler

Kommunalbestyrelsen har indført resultatstyring af alle decentrale enheder. Formålet er, at kommunen i højere grad skal styres efter resultater ved at skabe

  • bedre sammenhæng mellem kvalitet og ressourcer
  • tættere dialog mellem decentralt og politisk niveau 

Hvad er resultatstyring

Resultatstyring betyder, at alle skoler, institutioner med videre indgår toårige resultataftaler med Kommunalbestyrelsen om de fremtidige aktiviteter. Resultatstyring indebærer blandt andet en dialog mellem det politiske og det decentrale niveau - dels om den fremtidige opgaveløsning (planlægning), dels om de opnåede resultater (beretning). På den ene side bidrager dialogen til en politisk vurdering af kvalitet og effektivitet i opgaveløsningen. På den anden side inspirerer dialogen til udarbejdelsen og vedligeholdelsen af sektorpolitikkerne.

Enheder med resultatstyring

I 2002 blev der indgået resultataftaler for alle decentrale enheder i

  • Kultur og Fritid
  • Børnepasning

Indførelsen afsluttedes i 2003 med resultataftaler for alle decentrale enheder i

  • Forsyning
  • Teknik og Anlæg
  • Folkeskoler
  • Ældre og handicappede
     
Denne side er sidst opdateret: 05 | 02 | 2009