Dragør Lokalarkiv
A-ZPrint sideMindre skriftStørre skriftKontaktIndexLæs op

Kongevejen



Kongevejsgården på nuv.


Kongevejen hed tidligere Store Kongensgade. Den har en lang historie, der strækker sig tilbage til sildemarkedets tid.

Her lå Kødmangergaden, hvor 25 københavnske slagtere i 1448 havde fået tilladelse til at forhandle flået kød. Hvilke lugtgener må der ikke have været på en varm sommerdag, når stanken fra slagteriaffaldet blandede sig med sildelugten fra stranden.

Gennem 1700-tallet udviklede gaden sig til byens hovedfærdselsåre. I slutningen af 1780'erne blev den brolagt og forsynet med en milepæl, som angav, at der var 1½ mil til København. I 1800-tallet dukkede de første butikker op, og i løbet af 1900-tallet blev den til en veritabel handels- gade, hvis østre ende fik gågadestatus sidst i århundredet.

Den lille plads foran IRMA fik i 1989 navnet Neels Torv efter den første kendte ejer af den bondegård, Kongevejsgården, som indtil 1960 lå på dette sted. Neel, der formodentlig var født i Holland og kommet til Amager som en lille pige, var i 1574 enke og overdrog da denne gård til sin svigersøn.

Hun og hendes familie danner dermed begyndelsen til en stribe af hollandske ejere på Kongevejsgården og på Dragørgård på den anden side af Toldergade.

De var alle sammen mere eller mindre i slægt med hinanden, og de blev på den måde nogle meget nærværende repræsentanter for det hollænderstyre i Store Magleby, som dragørerne i flere hundrede år var underlagt.


Læs om de enkelte huse på Kongevejen - vælg i menuen til venstre.

 

Denne side er sidst opdateret: 28 | 11 | 2012
 
Søgning


Søg