Dragør Kommune Dragør Kommune
Selvbetjening
Søg A-Z Indeks Print Kontakt Læs op Mindre skrift Større skrift

Opskrivning

I skal skrive jeres barn op til en plads, hvis det skal gå i vuggestue, dagpleje eller børnehave.

Pasningsgaranti

Dragør Kommune har pasningsgaranti efter §23 i dagtilbudsloven. Med pasningsgaranti menes, at ansøgere har krav på tilbud om et aldersrelevant tilbud på dagpasning efter kommunens regler. Der gives ikke garanti for ønsker med hensyn til institutioner eller pasningsform.

Plads på ventelisten

Anciennitet til plads i et dagtilbud gives fra fødselsdato, hvis barnet er skrevet op til en plads senest 3 måneder efter fødselstidspunktet. Derefter gives anciennitet fra modtagelsesdagen.

Behovsdato

Det er vigtigt, at familiens behov overvejes meget nøje, inden I skriver datoen. Når behovsdatoen nås, gives der tilbud om plads i et passende tilbud.

Karenstid

I må forvente 3 måneders karenstid ved

  • udmeldelse af et institutionstilbud
  • ændringer i behovstidspunkt
  • afslag af relevant pladstilbud
  • ændring omkring institutionsønske

Hvis ændring har eller får betydning for andre børn på ventelisten.

Ingen overflytning imellem aldersrelevante dagtilbud

Som hovedregel gælder, at børn ikke kan overflyttes imellem samme aldersrelevante institutionstyper. Undtaget er overflytning mellem klubtilbud. Dagplejen er ligestillet med andre dagpasningsformer og derfor omfattet af reglen om flytning imellem aldersrelevante dagtilbud.

Fritvalgsordning

Der er etableret en fritvalgsordning og mulighed for økonomisk støtte til pasning af eget barn.
Læs om fritvalgsordningen.



Digital Pladsanvisning

Ved at logge på Digital Pladsanvisning får I direkte adgang til at skrive jeres barn op til en institutionsplads, udmelde jeres barn fra en institutionsplads, se hvor jeres barn står på ventelisten, se status på jeres ansøgninger og meget mere.

Log på Digital Pladsanvisning med digital signatur.



Ansøgningsblanket

I kan udfylde og udskrive en blanket til ansøgning om optagelse i dagtilbud. I kan også rekvirere ansøgningsblanket om optagelse i daginstitution hos Børneservice på telefon 32 89 03 72 eller 32 89 03 73 eller e-mail til pladsanvisning@dragoer.dk.

Pladsanvisningen holder lukket om onsdagen som følge af de ændrede åbningstider på Rådhuset.



Mere om regler for dagtilbud


Børneservice

Denne side er sidst opdateret: 27 | 05 | 2011