Domsmænd og nævninge
Enhver dansk statsborger under 70 år med valgret til Folketinget kan blive valgt som domsmand og nævning, såkaldte lægdommere. Man må ikke være straffet eller af helbredsmæssige grunde være ude af stand til at varetage opgaven.
Nævninge og domsmænd har samme funktion. Forskellen ligger i, hvilke sager de dømmer, og hvordan de dømmer. Nævninge dømmer alene, domsmænd dømmer i samråd med jurister.
Domsmænd
Byretterne og landsretterne anvender domsmænd, når de skal dømme i en sag. Domstolene anvender dog ikke domsmænd, hvis den anklagede tilstår eller der kun er tale om en bødestraf. I byretterne er der to domsmænd og en dommer. I Landsretterne er der tre domsmænd og tre dommere.
Nævninge
Domstolene kalder kun nævninge ind, hvis det er en større sag. Det vil sige en sag, hvor strafferammen er over fire år. Nævninge dømmer kun i sager, der er kommet i Landsretten. Der sidder altid tolv nævninge og dømmer.
Hvordan bliver man domsmand eller nævning?
Grundlisteudvalget udvælger et antal personer, der må anses for egnede til at virke som domsmænd og nævninger. Der udtages en person for hver 300 indbyggere. De udpegede skal udgøre et alsidigt udsnit af befolkningen. Udpegning til grundlisteudvalget sker med hjemmel i Lov om rettens pleje § 72 samt bekendtgørelse nr. 809 af 5.12.1990.
I grundlisteudvalget sidder:
Trine Hansen, C
Svend Erik Haase, A
Ole Larsen, T
Kim Munk, C
Frederik Roikjer, V
