Oprettelse af CVR-nummer og Nemkonto
Alle frivillige foreninger skal fra 1. juli 2006 have et CVR-nummer + Nemkonto.
Uden disse kan der fra årsskiftet ikke udbetales tilskud.
CVR-nummeret benyttes som identifikation af foreningen og alle tilskudsudbetalinger vil blive udbetalt til den Nemkonto, der er tilknyttet.
CVR-nummer fås hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og koster intet.
Det er muligt at lade sig registrere online hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Der skal anvendes digital signatur, men den behøver ikke være tilknyttet foreningen.
Sådan gør I:
• Bestilling af digital signatur sker på www.digitalsignatur.dk
• Herefter kan I registrere Jeres forening på www.webreg.dk
• Erhvervs- og Selskabsstyrelsen giver besked om Jeres CVR-nummer. Det sker både via mail og som skriftlig bekræftelse.
• I kontakter Jeres pengeinstitut, og beder dem indberette Jeres foreningskonto som en Nemkonto.
• I opgiver CVR-nummer til Dragør Kommune. Send fx. en mail til sbk@dragoer.dk att. fritidsafdelingen
Et par gode råd
• Erhvervs- og Selskabsstyrelsen vil hvert år bede om bekræfte på, at foreningen stadig er aktiv. Dette sker via en mail, så det er vigtigt at registrere mailadresser, der rent faktisk er i brug. Registrer gerne flere, så i er sikker på at modtage mailen.
• Modtager I tilskud fra andre offentlige myndigheder, skal de ligeledes have besked.
• Inden I beder pengeinstituttet om at indberette Nemkonto, så spørg til deres gebyrpolitik. En forening har oplevet, at den som udgangspunkt skulle betale gebyr, da banken opfattede foreningen som erhvervsdrivende. Dette gebyr blev efterfølgende fjernet. Bliver I pålagt gebyr, så gør opmærksom på, at der er tale om en frivillig forening, og oprettelse af Nemkonto er et lovkrav.