Dragør Lokalarkiv
A-ZPrint sideMindre skriftStørre skriftKontaktIndexLæs op

Vestgrønningen



Om Vestgrønningen
Den boulevardlignende bredde, som Vestgrønningen har, er ikke skabt af nutidige trafikale hensyn, men af lodsernes krav gennem 1700- og 1800-tallet om at friholde det nærmeste areal vest for byen for byggeri. De havde brug for uhindret at kunne navigere efter nogle piletræer, der stod i et vænge nord for byen. I 1780’erne blæste træerne omkuld og blev erstattet af to lodsmærker, der fik navnet ”Pilemærkerne” – populært kaldt ”Manden” og ”Konen”.

Det var opførelsen af en ny skole i 1741, der kom til at afsætte den fremtidige byggelinie for Vestgrønningens vestside. Denne skole blev først nedrevet i 1954 for at give plads for den store rødstens skolebygning, hvis fløj ud mod gaden ved busstoppestedet netop ligger på det sted, hvor lodserne i 1741 godkendte placeringen af byens nye skole.

Denne side er sidst opdateret: 10 | 11 | 2007
 
Søgning


Søg