Dragør Kommune Dragør Kommune
Selvbetjening
Søg A-Z Indeks Print Kontakt Læs op Mindre skrift Større skrift

Vellinge Kommune

Velkommen til Vellinge

Vellinge Kommune ligger i det sydvestlige hjørne af Sverige, blot nogle få kilometer syd for Malmø og Øresundsbroen. Kommunen har nogle af Skånes bedste strande, og her ligger også de berømte, historiske tvillingebyer Skanør og Falsterbo. Tvillingebyerne regnes for at være nogle af Sveriges ældste byer, og de har tidligere haft egne byrettigheder. Også de nyudviklede, attraktive kyst- og beboelsesområder ved Höllviken-Ljunghusen er at finde i Vellinge Kommune.

Månstorps Gavlar i Vellinge, Sverige


Vellinge er en selvstændig kommune, der har ca. 32.500 indbyggere. Arealmæssigt råder kommunen over 143 km2, hvilket svarer til ca. 226 indbyggere pr. km2. Vellinge er en kommune i udvikling, hvor uddannelse, kultur og sport er højt prioriteret.


Det politiske liv

I Sverige er der Riksdagsvalg hvert fjerde år. Samtidig vælger man til Landsting (svarer til de danske regioner) og kommunalbestyrelserne, som på svensk kaldes for "kommunfullmäktig". Riksdagsvalget finder altid sted på den tredje søndag i september. Sidste valg fandt sted i 2006. Til forskel fra Danmark ligger valgperioden og tidspunktet helt fast. Det vil sige, at statsministeren og regeringen i Sverige ikke kan udskrive nyvalg i midten af en valgperiode, som de kan i Danmark. Ligesom i Danmark stemmer man enten på et parti, eller på en person, som stiller op for et parti.



I Sverige findes der i alt 290 kommuner. Ligesom i Danmark er formålet med kommunerne at have et lokalt selvstyre. Selvom kommunerne kan forvalte de lokale forhold forholdsvis frit i forhold til staten, er der dog visse regler for, hvordan de skal administrere og styre. Sand og strandroser på stranden ved Skanør

Typiske kommunale forvaltningsopgaver er skoler, børneinstitutioner, hjemmeplejen, socialbistand, miljø og teknik.

Selve kommunens styrelse hedder på svensk "kommunfullmäktige" og fungerer som en lille udgave af Riksdagen. Ved et kommunevalg er det medlemmerne til kommunfullmäktige, der vælges. Kommunfullmäktige er det højst besluttende kommunale organ, og de mødes seks gange årligt. I Vellinge Kommune består kommunfullmäktige af 49 medlemmer fordelt på følgende partier:

  • 35 medlemmer fra Moderata samlingspartiet (svarende til Det Konservative Folkeparti i Danmark)
  • 6 medlemmer fra Arbetarpartiet Socialdemokraterna
  • 4 medlemmer fra Folkpartiet Liberalerna (svarende til Venstre i Danmark)
  • 2 medlemmer fra Kristdemokraterna
  • 1 medlem fra Centerpartiet
  • 1 medlem fra Sveriges Pensionärers Intresseparti - SPI

Kommunfullmäktige vælger kommunens "regering", kaldet "kommunstyrelsen". Man kan sammenligne kommunstyrelsen med kommunalbestyrelser i Danmark. Det er ikke en forudsætning, at medlemmerne af kommunstyrelsen er medlemmer af kommunfullmäktige. Det parti, som har majoritet i kommunfullmäktige, får også majoritet i kommunstyrelsen. Kommunstyrelsen er det ledende politiske organ i kommunen, og de mødes ca. en gang om måneden. Den ordførende for kommunstyrelsen kan sammenlignes med en borgmester i Danmark, og vedkommende har ansvaret for den daglige drift. I Vellinge Kommune består kommunstyrelsen af 13 medlemmer.

Eftersom kommunstyrelsen ikke kan sætte sig ind i alle spørgsmål, er der også flere nævn, kaldet "nämnder", der varetager forskellige specialområder. Under hvert nævn findes som regel et forvaltningskontor. Vellinge Kommune har tre nævn, hvilket i sammenligning med resten af Sverige er forholdsvist få:

  • M-nämnd (11 medlemmer): Skole, fritid, kultur, sundhed, omsorg m.m.
  • Miljö- og byggnadsnämnd (13 medlemmer)
  • Teknisk nämnd (13 medlemmer) 

Læs om venskabsbysamarbejdets opstart

Se facts om Vellinge Kommun



Badehytte i Skanør
Denne side er sidst opdateret: 29 | 11 | 2007