Matrikel nr. 284a-b
Her helt yderst ude næsten i vandkanten bosatte Anders Andersen Stenhugger sig engang i 1730'erne, hvor han havde købt sig plads til et 5 fags hus hos byens foged, Tønnes Jansen Draker, på Dragørgård, og denne havde indført salget i sin regnskabsbog.
Her har Anders kunnet passe sit arbejde med at hugge de store sten, som søfolkene fiskede op ude på Sundet og fragtede ind til ham. Her kunne ingen komme til skade, når stensplinterne føg omkring ham.
Anders var født i Jylland omkring 1700 og blev gift første gang i 1733 med en udensogns pige, Karen Andersdatter, som fødte fire børn.
En søn, Christen, døde i 1757 på orlogsskibet "Neptunus". En datter, Bente, blev gift med lodsen Jørgen Jørgensen Tysk, Blegerstræde 5.
Sønnen Anders Andersen Stenhugger blev matros, og i 1763 var han forhyret til en længere rejse, men hans forlovede, Anna Pieter Ouschersen, var da blevet gravid. Hun holdt imidlertid sin tilstand skjult for sine forældre, der først blev klar over det, den dag hun fødte. Den lille pige fik navnet Karen efter Anders' mor.
Anders Stenhugger mistede sin kone omkring 1757 og giftede sig snart efter med Kirsten Christensdatter, der heller ikke var her fra sognet. Hun fødte en del børn, hvoraf de fleste døde som små. En datter, Karen, blev dog gift med sømanden Jens Olsen Mørch. Kirsten og Anders døde henholdsvis 1765 og 1773.
Huset blev herefter overtaget af arbejdsmand Pieter Jansen Dirchs, der stammede fra Stettinstræde 4. Hans hustru, Kirsten Niels Kromann, kom fra Strandlinien 57 - huset skråt overfor.
Kirsten fødte mange børn, men kun en datter og en søn nåede gennem barndommen. I slutningen af 1790'erne "byttede han gårde" med lodsen Hans Pedersen Kromann på Kongevejen 20 og flyttede der hen. Men det blev ikke lykken for denne familie.
I 1804 hængte Pieter Jansen Dirchs sig på loftet og blev fundet af Kirsten. Årsagen til hans barske beslutning skulle være familiens fattigdom.
Næste beboer blev derfor lods Hans Pedersen Kromann, der havde trådt sine barnesko i Strandstræde 35. Han var gift med Trein Pieter Poulsen Præst, der stammede fra Stettinstræde 7. Trein fødte otte børn, men kun halvdelen nåede gennem barndommen.
Om den ældste søn Pieter fortæller lægdsrullen i 1812, at han havde skade på tænderne og kunne ikke tygge brød. Han forblev ugift og boede hos familie i Stettinstræde 7. To døtre, Marchen og Anne, blev begge - efter tur - gift med Pieter Eilertsen Kromann. Den yngste søn, Peder, blev lods og giftede sig til huset Strandgade 9.
Hans Pedersen Kromann døde i 1805 og hans kone i 1832. Deres hus var i 1818 betegnet som et 7 fags hus med et udhus på 1½ fag.
Omkring 1824 blev huset overtaget af lodsen Jens Jansen Jens. Han var som enkemand netop blevet gift med Johanne Niels Jørgensen fra Strandstræde 35. Hans første kone, Grith Jacob Bertelsen, var datter af byens tidligere foged, Jacob Bertelsen.
Grith døde i 1822 i barselsseng og havde efterladt ham tre børn foruden en nyfødt pige, der dog døde nogle dage efter sin mor. Men foruden disse børn efterlod Grith sig også to døtre, som hun havde fra sit tidligere ægteskab med skipper Hans Olsen Broder.
Jens Jansen, der stammede fra Badstuevælen 5, havde ved sit ægteskab med Grith i 1815 giftet sig til ejendommen Kongevejen 2, hvor Grith sad som enke.
Hans Olsen Broders og Griths ældste datter, Niel, blev gift med en bornholmsk sømand og bosat i Allinge. Hendes søster Anne forblev ugift og blev boende her i huset til sin død i 1854. Af Jens Jansens børn med Grith kom den ældste datter, Ane, i pleje på Kirkevej, matrikel nr. 8 (se: Dragørhjørnet) hos et barnløst ægtepar, hvor hun til sidst arvede deres hus og blev gift med en murer Johan Carl Bøhm.
En søn, Hans Jensen Broder eller Jans, forblev vist nok ugift, mens hans yngre broder, Jan Jensen Jans, blev gift og bosat i Stormgade 4.
Jens' nye kone, Johanne, fødte ham to døtre, Grith og Trein. Jens døde i 1837, men Johanne blev boende i huset sammen med sine to døtre. Endvidere havde de som nævnt ovenfor Grith Jacob Bertelsens datter af første ægteskab, Anne Hans Olsen Broder, boende. Hun blev i folketællingen tituleret som tjenestepige - listeføreren har måske opgivet at udrede deres indbyrdes familieskab.
Johanne levede til 1874. Den længstlevende af hendes døtre, Grith Jens Jans, giftede sig med en matros Theis Jacobsen, med hvem hun fik fire børn. I 1866, hvor hun var blevet enke, giftede hun sig med en fremmed matros, Frederik Korndrup, der overlevede hende.
Efter hans død overtog to af Griths døtre, Leisbeth og Trine Theis Jacobsen, huset. I 1922 delte de det imellem sig, hvorved opstod Rønne Allé 48 og 50.