Matrikel nr. 188 b
Her boede i 1700-tallets begyndelse skomager Jacob Jørgensen og hustru Bodil Hansdatter.
Han var født omkring 1660 på Bornholm. De fik mange børn og nogle døde under pesten 1711 sammen med Bodil. To efterfølgende koner, Thora Bentsdatter og Johanne Knudsdatter, fødte også en del børn til skomagerhjemmet.
Den yngste søn, Knud Jacobsen, var lige knapt 21 år gammel, da han giftede sig med den 47-årige enke, Diver Jansdatter, henne fra Blegerstræde 2. Hun havde i 23 år været gift med Theis Jacobsen Flink, men mente åbenbart, at livet burde tildele hende mere end at sidde som enke resten af sine dage.
Det blev imidlertid ikke lykken for hende. Knud og Diver kom til at leve som hund og kat. Han formøblede tilsyneladende alle hendes penge. Lånene i hendes hus blev større og større, så i efteråret 1757 gik det på tvangsauktion.
Samtidig flyttede Knud til Kastrup, hvor han havde fået sig et job som skøjtefører på en af Tårnby-bøndernes kreaturskøjter, og han havde her købt sig et hus. Men Diver ville ikke flytte med ham til Kastrup. Hendes bekendte havde frarådet hende det. Hun risikerede, at blive druknet i en nærliggende lergrav i Kastrup.
Amtmanden så sig ikke i stand til at mægle i denne strid og bekendtgjorde, at han ikke kunne befatte sig mere med deres mellemværende.
Knud havde ellers bedyret over for amtmanden, hvor glad man var for ham i Kastrup, men et par år senere så det anderledes ud.
I 1760 beklagede man sig i Sundbyøster over ham. Han havde en dårlig økonomi, kunne ikke gøre regnskab og tjente nok flere penge, end han var berettiget til. Han blev formodentlig anset for ikke at have helt rent mel i posen.
Knud på sin side udtalte, at han da hellere ville sejle på orlogsflåden, så han ville gerne gå ind i rullen igen, hvis man kunne få den indrullerede Mads Jensen til at blive skøjtefører i stedet for ham. Det var i samme periode, at schouten jamrede over, at begge Store Maglebys skøjteførere var døde. Knud har måske håbet at kunne vende tilbage til Dragør til et skøjteførerjob her. Men det lykkedes ikke. Året efter havde han fået gaflet sit gamle job som skøjtefører til sig igen, mens Mads Jensen atter indgik i orlogsflåden.
Knuds kone, Diver, døde i 1763 i Kastrup, og boopgørelsen viste et negativ resultat. Knud fik sig senere en ny kone i Kastrup.
Knud var lillebroder til en stribe søstre - Sidse, Thora, Bodil og Kirsten. Sidse blev gift med urmager Søren Povelsen Møller, og de overtog huset. De fik sønnen, Jacob Sørensen Møller - også kaldt Jacob Urmager. Han forblev ugift og blev boende i huset.
Sidses søster, Thora, der blev gift og bosat i Stormgade, flyttede i sin enkestand tilbage til barndomshjemmet, men i 1801 boede hun hos sin datter og svigersøn i Strandstræde 32. Sidse døde i 1793, og på et tidspunkt herefter må man formode, at huset er afhændet til genboen i Skipperstræde 3.
Hvad der blev af Sidses søn Jacob, vides ikke. Han optræder dog i sørullen 1801 som skipper. Han døde i 1817 som almisselem, og præsten havde ikke de pæneste ord til overs for ham: "søgte i mange år hverken kirke eller altergang, var aldeles forfalden til drukkenskab og døde af følgerne af denne uorden". Det oplystes endvidere, at han havde "været styrmand på de lange farvande", men til sidst levede som urmager og kedelflikker.
Den nye ejer i Skipperstræde 3 lod huset nedrive, og grunden lå i mange år som en haveplads. Den blev først bebygget igen sidst i 1800-tallet.