Filmen var skabt i 1890erne, men den første stationære biograf KOSMORAMA blev først åbnet 1904 på Østergade i København. I 1905 fulgte den senere så kendte filmmand Ole Olsen efter med et teater i Vimmelskaftet. Da han ikke kunne skaffe film nok til at dække efterspørgslen, begyndte han selv at producere.
Han startede med en reportagefilm fra Chr. IXs bisættelse 1906, men slog hurtigt ind på den fortællende, dramatiske film. Hans selskab blev til Nordisk Film, der eksisterer den dag i dag og er verdens ældste filmselskab.
Det første år indspillede han mere end 100 film. Disse film var korte, med en simpel handling, ageret af tilfældige mennesker, som i hvert fald ikke var skuespillere. De var slet ikke på højde med de film af verdensformat, som Nordisk film præsterede 5-10 år senere.
Den første biograf på Amager startede omkring nytår 1906. Det var KINOGRAF TEATRET på Christianshavns torv. Senere på året fulgte SØNDERBROS TEATER på Amagerbrogade efter.
Filmen var altså endnu ikke blevet den estimerede kunstart, som den senere skulle blive, dengang Aagaard i 1908 meddelte offentligheden, at han ville bygge et biografteater i Dragør.
Det viser sig imidlertid, at tanken om at etablere sig som biografdirektør i Dragør ikke var ganske ny for Aagaard. Allerede i december 1907 havde han indsendt ansøgning og fået tilladelse af Amager Birk til at bygge en biograf på Vestgrønningen.
Det har ikke været muligt nærmere at opklare, hvor han havde tænkt sig at placere denne biograf. Man kan gætte på hjørnegrundene Rønne Allé 17 eller Grønnevej 1 - to grunde, som Aagaard på det pågældende tidspunkt var medejer af. Men han var altså ikke kommet i gang med dette byggeri, da automobilskuret på havnen blev ledigt og en fornyet tilladelse fra Amager birk gjorde det muligt for ham at erhverve stedet til biografformål.
Han fik skuret revet ned og på grunden opført et muret hus med paptag på 13 x 5 m, samt en tilbygning på 9 x 3 m til maskiner og apparater. Biografsalen havde 17 faste bænke. Det hele blev brandforsikret for 5.650 kr.
Under byggeriet kom Aagaard i tidnød, da hans tilladelse var pålagt en frist på et halvt år. Han måtte 2 gange søge om forlængelse af denne frist. Desuden var der en anden person, som var meget interesseret i at blive biografdirektør i Dragør. Det var direktør Andreas Harboesgaard, som netop havde bygget og igangsat Dragør Gas- og Vandværk og måske søgte et nyt emne for sin imponerende virkelyst. Han forsøgte 2 gange i denne periode at opnå bevilling.
Men Aagaard klarede sin tidsfrist nogenlunde og kunne 2. pinsedag åbne biografen på havnepladsen i Dragør. Amager Avis gjorde meget lidt ud af omtalen af denne begivenhed - den nævnte den blot. Når man læser, hvordan andre former for forlystelsesetablissementer dengang blev beskrevet i detaljer, virker det påfaldende.
Årsagen må være, dels at Aagaard ikke har sørget for at informere pressen og dels den almindelige holdning, at film var en døgnflue uden fremtid. I denne periode gjorde avisen derimod et stort nummer ud af den nye teatersal på Dragør Strandhotel. Her havde hotellets nye vært - forlystelseskongen Carl Rasmussen fra "Cyklistpavillonen" og "Alhambra" inde i Sundby - netop startet teatervirksomhed med forskellige professionelle skuespilselskaber.
Senere på sommeren kunne avisen dog berette, at Dragør Biografteater havde stor succes, publikum havde taget det til sit hjerte og der var forestilling 4 gange ugentligt. Billetprisen var 25 øre for voksne og 10 øre for børn.
Underlægningsmusikken til stumfilmene den ledsagende klavermusik - blev udført af den ene af postmester Agerholms kønne døtre. Hun hed Ellen og blev senere gift Buschmann.
Ifølge avisreferaterne synes biografen at have haft succes med sine forestillinger. Den viste et nyt program hver uge, og en forestilling bestod som regel af 4-5 forskellige film. Tilsyneladende var ordet "film" endnu ikke indgået i det danske sprog, idet avisen altid omtaler denne uges "stykke", "forestilling", "program" eller "levende billeder".
I maj 1911 kunne man glæde sig over en ekstra stor succes. I tre dage spillede man for fulde huse en film om Peder Tordenskjolds liv og levned. Det særlige ved denne film var ikke handlingen, men at den i sommeren 1910 var optaget i Dragør. Avisen kunne i tilgift bringe et billede af filmskuespillerne bænkede om bordet inde i Dragør Kro.
Ved lov af 13. maj 1911 indførte staten afgift på alle offentlige forestillinger. Denne lov trådte i kraft 1. oktober 1911 og bevirkede, at Dragør Biografteater måtte hæve billetprisen til 30 øre. Samtidig afskaffede man børnebilletterne - dog således, at 2 børn kunne gå på en voksen billet.
Aagaard blev med mellemrum rost i avisen for at lede teatret med smag og forståelse for "hvad det stedlige publikum vil have med Hensyn til levende Billeder... Teatret, der omtrentlig er ene om at repræsentere Forlystelserne i Dragør, kan ogsaa glæde sig ved det talrige Landliggerpublikums Opmærksomhed."
Successen fik Aagaard til at udvide teatret. Han byggede et venterum på 12 m2 med faste bænke langs væggene. Desuden fik han kommunalbestyrelsens tilladelse til at drive en mindre kioskforretning i biografen.