I 1927 begyndte man at tale om, at Dragør Biografteater var utidssvarende og at bygningen bestemt Ikke pyntede på havnen.
En by som Dragør burde have en moderne og hyggeligt indrettet biograf. Der verserede en overgang rygter om, at der skulle indrettes biograf i ejendommen Kirkevej 166, hvor det krakkede firma Nordisk Klædefabrik havde haft til huse. Her var alle vævemaskiner fjernet og bygningen stod tom. Et pengestærkt konsortium skulle arbejde på at få etableret en moderne biograf her. Landmandsbanken, der ejede ejendommen, skulle også være interesseret i planen. Det var ganske vist!
Men kort tid efter blev "Dragørgaard", den gamle bondegård i Toldergade, købt af forlagsboghandler C. Jensen. Gården havde stået til salg i en lang periode efter dyrlæge Fritz Julius Madsens død. Boghandler Jensen, der i mange år havde været landligger her i byen, havde store planer med gården og dens udlænger. To villagrunde blev solgt fra. Den vestlige længe blev revet ned og på grunden opført nogle rækkehuse (Jan Tiemanns Plads 1-3). Desuden havde han sammen med sin arkitekt fået den ide, at den gamle lade ud mod Toldergade kunne omskabes til et biografteater, såfremt der kunne findes en lejer hertil.
Da der næppe kunne opnås to biografbevillinger til en så lille by som Dragør, og købmand Schmidt og hans datter Marie Bothmann sad på den eksisterende bevilling, var det jo oplagt, at de to parter burde se at finde hinanden; men dette lykkedes ikke. Schmidt mente, at Jensens prisforlangende var for stort - "man kan jo også betale Guld for dyrt" udtalte han til Dragør Posten.
Der kom imidlertid andre interessenter ind i billedet. Foreningen "Dragørs Fremme" indgav ansøgning om biografbevilling. Det samme gjorde tømrermester Johs. Petersen i Dragør, og han var nok så seriøs i sit forehavende.
Han købte i januar 1928 den gamle biografbygning på havnen af købmand Schmidt, muligvis for derved at øge sin chance for at opnå biografbevilling. Samtidig fremlagde han planer for den nye biograf, som han ville bygge og indrette i den sydlige længe af "Dragørgaard", som han havde erhvervet. Den gamle biograf havde han tænkt at lade nedrive, hvilket blev hilst med almindelig tilfredshed.
Tømrermester Petersen fik imidlertid ikke biografbevilling, idet fru Marie Bothmann fik sin bevilling fornyet for 3 år og altså skulle være den, der rykkede ind i det nye teater, når det engang stod færdigt. Tømrermester Petersen måtte altså fungere som inspektør for fru Bothmann, indtil spørgsmålet om en ny ansøgning atter blev aktuelt.
19. oktober 1928 kunne biografdirektør (og tømrermester) Johs. Petersen slå dørene op for et indbudt publikum til indvielse af Dragørs nye biografteater. Blandt de indbudte var flere medlemmer af kommunalbestyrelsen, dr. Dich med familie, overlærer C. C. Petersen, købmand Ravn, forretningsfører Axel Hermann, snedkermester Blichmann, konditor Scheller, lærer Lund, politibetjent Arentoft - og mange andre.
Salen havde 206 pladser og blev opvarmet af 4 store radiatorer. Luften blev fornyet lydløst gennem et nyt ventilationsanlæg. Pressen, d.v.s. Dragør-Posten, svømmede hen i begejstring over alt det nye og i særdeleshed over den måde, belysningen var løst på: "de 30 matte Balloner, som besørger Oplysningen i selve Salen, ophængte i lange, let buede Ledninger, henleder Tanken paa en kinesisk Havefest og virker i Forbindelse med Stjernerne i Loftet med til at skabe Feststemning, der ikke forringes af den behagelige Varme, der møder en straks man træder ind".
Der blev budt på vin og kransekage og holdt mange taler. Både overlærer C. C. Petersen og lærer Lund udtrykte i deres tale håbet om "et i opdragende Henseende godt Samarbejde med Skolen". Men C. C. Petersen advarede endvidere Imod filmens suggererende påvirkning af folk og omtalte den ofte kritikløse måde, filmene var blevet fremstillet på. Han havde i filmen "Atlantis" set en for mange tusinde år siden forsvundet by, der lå på havets bund - og var blevet ganske forbavset over her at finde "Bager Hagels Gade i Dragør med den kendte Høne midt i Gaden. - Sligt vækker Kritik" konkluderede han. Og sådan er Sønderstræde altså gået over i filmhistorien.
Direktør Petersen takkede forsamlingen for de smukke ord og bad kommunalbestyrelsesformand Agerlin trykke på signalknappen til operatørrummet, hvorefter lyset forsvandt, medens det svære fløjlstæppe langsomt gled til side for det hvide lærred, og lystspillet "Lange Bukser" rullede frem. Billetpriserne var 1.40 kr for nummererede pladser, 1.05 kr for unummererede og 70 øre for børn. Der blev spillet fredag, lørdag og søndag.
Bevillingsindehaveren, fru Bothmann, er overhovedet ikke omtalt i dette referat af indvielsesfesten. Hun havde nemlig bortforpagtet sin bevilling til Johs. Petersen, uden at det var kommet til offentlighedens kendskab.
I sommeren 1929 frasagde fru Bothmann sig bevillingen, og den overgik herefter til biografens ejer, direktør Johs. Petersen. Også jobbet som biografpianistinde havde hun opgivet. Det var nu fru Karvig fra Badstuevælen, der leverede underlægningsmusikken.
Håbet om det gode samarbejde mellem skolen og biografen, som kom til udtryk under indvielsen, var ikke forgæves. Allerede i foråret 1929 kunne biografdirektør Petersen invitere Dragør Skoles børn til gratis at overvære en film med titlen "Autentisk Skildring af det isfyldte Polarhav med dets vidunderlige Dyreliv og Farer" med ledsagende tekst.
Denne dokumentarfilm var, blev det forsikret, ikke noget opdigtet atelier arbejde men optaget under stor risiko i polarhavet. Den har sikkert gjort et stort indtryk på de unge mennesker. Dengang, før fjernsynet havde holdt sit indtog i hvert et hjem, levede børn sig mere ind i filmene. Der er jo et enormt svælg herfra til nutidens videovold-forvænte ungdom.
Forreste række i biografen var en lang træbænk, beregnet for børn. Her havde man meget sjov med at skubbe hinanden ned på gulvet, og når spændingen på det hvide lærred blev for intens og medrivende, skete det ofte, at en kom til at tisse i bukserne. Derfor var det praktisk med træbænken. Biografstolene i resten af salen var for øvrigt også med træsæder.
Biografbygningen på Jan Tiemanns Plads var udstyret med 2 små butikker - en på hver side af indgangen. Da biografen startede i 1928 var disse butikker indrettet til henholdsvis lingeri- og konfektureforretning. Senere kom der is-bar i den ene butik og i den anden residerede i mange år Flora Hansen med sit berømte hjemmebageri. Især hendes nøddekager var højt berømmede.