Dragør Kommune Dragør Kommune
Selvbetjening
Søg A-Z Indeks Print Kontakt Læs op Mindre skrift Større skrift

Planstrategi 2007

– og strategi for lokal Agenda 21

Strategi for den fremtidige planlægning

Planstrategien er en strategi for det kommende arbejde med kommuneplanen. Den indeholder en beskrivelse af, hvad der er sket siden vi vedtog sidste kommuneplan, og giver et bud på de emner, som skal indgå i den fremtidige planlægning.



Følger af kommunalreformen

Kommunalreformen har betydet, at vi har overtaget en række opgaver fra Amtet og HUR, heriblandt ansvaret for planlægningen af det åbne land.

Klimaændringer

Vi har med somrenes store regnskyl mærket, at klimaforandringerne er en kendsgerning, som vi bliver nødt til at tage alvorligt og gøre noget ved. Dragør ligger lavt, og klimaforandringerne må indgå som en vigtig del af planlægningen.

Forside af Planstrategi 2007 - og lokal agenda 21


Byens udvikling

Der er brug for at få afklaret en række af de planlægningsmæssige spørgsmål, som har været diskuteret. Det drejer sig blandt andet om havnens fremtid (det tidligere færgeområde) og udviklingen af fritidsområdet i og omkring Hollænderhallen. Dertil kommer, at der i den kommende kommuneplanrevision skal ses på omdannelse og fortætning af de eksisterende byområder.



Baggrund

Planstrategi 2007 var fremlagt til offentlig debat fra d. 5. februar til den 8. april 2008 og blev endeligt vedtaget ved møde i Dragør Kommunalbestyrelse den 26. juni 2008

Kommunalbestyrelsens behandling

Ved mødet i Dragør Kommunalbestyrelse den 26. juni 2008 blev det offentliggjorte forslag godkendt som grundlag for revision af den gældende kommuneplan, dog med protokoltilføjelser fra T-gruppen og C-gruppen. Forslaget blev godkendt i henhold til planlovens § 23 a.

Resultat af offentlig høring

Ved høringsperiodens afslutning var der modtaget 21 skriftlige indlæg fra enkeltpersoner, myndigheder, foreninger og organisationer. Kommunalbestyrelsen vurderede, at høringssvarene ikke i sig selv giver anledning til at ændre strategien, men de indgår i det videre arbejde med Kommuneplan 2009 og lokal Agenda 21.

Denne side er sidst opdateret: 18 | 11 | 2008