Dragør Kommune Dragør Kommune
Søg A-Z Indeks Print Kontakt Læs op Mindre skrift Større skrift

Bevoksning langs fortove, stier og veje

Beskæring af træer, hække og buske langs veje og stier

Som grundejer i Dragør Kommune, har du pligt til at sørge for at hække, træer og buske beskæres, så de ikke breder sig ud over fortov og vejarealet, og er til gene for de kørende og gående.

Det gælder både offentlige veje/stier og private fællesveje på landet og i byen.

Hvorfor skal der beskæres?

Beskæringen skal foretages bl.a. af hensyn til:

  • svagtseende
  • kørestole 
  • rollatorer 
  • barnevogne 
  • trafiksikkerheden 
  • vintervedligeholdelse 
  • skilte 
  • renovationsbiler

Hvordan skal der beskæres?

  • Hegn og buske må ikke hænge ud over skel 
  • Træer skal klippes, så der er en frihøjde fra fortov til de nederste grene på mindst 250 cm og fra køre-arealer en frihøjde på mindst 420 cm 
  • Færdselstavler ud for grunden skal friholdes for beplantningen 
  • På ejendomme med tinglyst oversigtsservitut skal bevoksningen nedklippes, så oversigtsforholdene ikke generes. Træer og buske må i almindelighed højst være 80 cm over vejens niveau.

Grundejer er forpligtet til at holde fortovet rent for ukrudt af hensyn til færdslen på fortovene og stierne. Fortovsbelægningen ødelægges nemlig ved planternes gennemgroning og af planternes rødder.



Tegningen viser, at frihøjden på fortov, sti og rabat skal være 275 cm. Frihøjden på kørebanen skal være 420 cm.


Hvis jeg undlader at beskære?

Undlader en ejer at klippe og beskære bevoksning og beplantning, kan kommunen fastsætte en tidsfrist for arbejdets udførelse.

Overskridelse medfører, at klipning m.m. vil blive udført på grundejerens regning.

Love og regler

Vejbestyrelsen kan pålægge grundejerne at beskære bevoksning ifølge bekendtgørelse af Lov om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje af 22. maj 2008 § 5.

Øvrig lovgivning på området er henholdsvis Bekendtgørelse af lov om offentlige veje af 09. september 2009 og Lov om private fællesveje af 22. maj 2008.

Venlig hilsen

Handicaprådet og Plan og Teknik



Denne side er sidst opdateret: 15 | 04 | 2010