Dragør Lokalarkiv
A-ZPrint sideMindre skriftStørre skriftKontaktIndexLæs op

Bagergangen

Bagergangen løber som en snæver smøge gennem et gammelt gårdkompleks, hvor der omkring 1700 var landbrug. Gårdens ejerinde, Sasse Jansdatter, stammede fra Store Magleby og var enke efter Dragørs foged, Svend Jensen. Efter hendes død i 1706 overgik bygningerne lidt efter lidt til erhvervsvirksomheder og beboelse.

Det har imidlertid været så godt som umuligt at finde ud af, hvem der har boet her i området igennem 1700-tallet, for nogle af husene har formodentlig været brugt til udlejning.

I 1771 er der nogle personer, som må have boet her omkring (matrikel nr. 296, 297, 299), men som det er umuligt at sætte adresser på.

Der er f.eks. matros Bent Henningsen, der blev gift 1762 med Helvig Andersdatter. De døde henholdsvis i 1784 og 1786. Formodentlig var de skåninger.

Endvidere var der forhenværende rebslager Johan Lobin, der døde i 1783, samt vognmand Anders Pedersen, gift med Constanze Christiansdatter, død henholdsvis 1787 og 1800.
Denne side er sidst opdateret: 03 | 08 | 2008
 
Søgning


Søg