Matrikel nr. 205
Skåningen Oluf Larsen boede her i første halvdel af 1700-tallet.
Han var i 1711 blevet gift med enken Marchen Claesdatter, som tidligere havde været gift med en anden skåning, Oluf Bentzen, der døde i 1705.
Så måske er det den sidstnævnte Olufs familie, som er de første kendte beboere her.
Oluf Larsen fik i hvert fald tilnavnet Bentz, men også Skåning-navnet hang ved ham. Og hans fornavn, Oluf, blev med tiden til Ole.
Ole Larsen var skipper. Hans fartøj hed ”Hvide Lam” og var på 11½ læster.
I 1731 blev han, sammen med nogle flere skippere, hyret til at fragte kridtsten fra Stevns til kirkebyggeriet i Store Magleby. Men ellers var det hovedsagelig brændetransport fra Holsten til København, han tog sig af.
Marchen Claes døde i 1733. Hun fik fem børn, hvoraf tre døtre nåede frem til ægteskabets havn.
I 1734 giftede Ole sig med Gerdte Hansdatter, der var datter af den tidligere lodsoldermand Hans Carstensen. I dette ægteskab fødtes fire børn – tre døtre og en søn.
Ole og Gerdte døde begge i 1761. Da var to af Oles døtre døde, én var bosat i Blegerstræde 2, og datteren Bodil var gift og bosat i nabohuset, nr. 7, mens resten af børnene var voksne, men endnu ikke giftefærdige.
Huset, der i 1759 blev betegnet som et 6-fags hus, gik derfor over til en anden ejer. Det blev Cornelis Thomassen, der stammede fra Stralsundstræde 4.
Han var i 1763 blevet gift med en smededatter fra Store Magleby, Maren Gertsdatter. Ifølge sørullen var han høj af vækst, havde lyst krøllet hår og bar tilnavnet ”Schomager” – efter sin farfar Jens Sørensen Skomager.
Han fik styrmandseksamen i 1755, sejlede på oversøisk fart i flere år, bl.a. med sin svoger, skipper Ole Gertsen Smed.
I 1764 blev han skipper og sejlede herefter fortrinsvis med større københavnske fartøjer på oversøiske destinationer – fra St. Petersborg, Riga, Königsberg til Livorno, Bilbao, Lissabon foruden Island, Bergen og Amsterdam.
Det ser ud, som om han lagde op midt i 1780’erne. I 1787 blev han blot betegnet som sømand, men i 1789 fungerede han som overstyrmand på orlogsskibet ”Ditmarsken”. Han er formodentlig omkommet i slutningen af 1790’erne, for i 1801 var han kone enke. Hun døde i 1817.
Cornelis og Maren fik to døtre og en søn, som nåede voksenalderen. Det blev sønnen, Thomas Cornelissen, der overtog huset.
I 1796 var han blevet gift med en enke, Marchen Jan Jansen Draker, som havde været gift med skipper Pieter Pedersen Haven i Bodestræde 5. Hun medbragte to børn fra dette ægteskab, og det blev sønnen, skipper Jens Petersen Haven, som senere overtog huset.