Dragør Kommune Dragør Kommune
Selvbetjening
Søg A-Z Indeks Print Kontakt Læs op Mindre skrift Større skrift

Info-folder



Beboerhygge i parken.
Foto: Ole Peter Norsk 2009


Velkommen til plejehjemmet Enggården


Plejehjemmet Enggården ligger i Dragør midt i en dejlig park, tæt på strand og Dragørs gamle bydel.

På Enggården arbejder vi på at skabe et ældrevenligt og udfordrende miljø for både beboere og medarbejdere. Beboere, pårørende og personale er fælles om at bevare og skabe et miljø, der gør det rart at bo, at komme på besøg og komme på arbejde.

Denne udgave af velkomstbrochuren, er tænkt som en kort information om forholdene på Enggården. Vi håber, at den giver svar på nogle af dine spørgsmål. Ellers er du velkommen til at kontakte os på et af følgende telefonnumre eller mail:

 

Plejehjemsleder
Marianne Kørvell

marianj@dragoer.dk

32 89 04 81

Gruppeleder Paraplyen
Majbritt Ljørring

majbritl@dragoer.dk

32 89 04 76

Gruppeleder gr. 1
Lene Hvidkjær

leneh@dragoer.dk 32 89 04 73

Udbygningen, stuen,
Personale
Personale
Leder, Rosa Hersley

afsnit A+B

rosmari@dragoer.dk


32 89 17 11
32 89 17 12
32 89 17 10

Udbygningen, 1. sal
Personale
Personale
Leder, Tina Hansen

afsnit C+D
 

tinaha@dragoer.dk


32 89 17 14
32 89 17 15
32 89 17 13


Køkken
Helle Fuhlendorff

hellef@dragoer.dk

32 89 04 78

Sekretær
Kirsten Jensen

kirstenj@dragoer.dk 


32 89 04 80

Fysioterapeut
Ulla Kindler


uki.sc.sf@taarnby.dk


30 76 03 44

Ergoterapeut
Jannie Lauridsen


jla.sc.sf@taarnby.dk


30 76 03 44

        
          Tilbage

Kontoret

Er åbent mandag – fredag kl. 0800 – 1400. Du er altid velkommen hos sekretæren, der kan hjælpe dig, hvis du har spørgsmål eller brug for hjælp. 

Adresse:

Plehjemmet Enggården
Engvej 20
2791 Dragør
32 89 04 80
marianj@dragoer.dk


Enggårdens historie

1965 bygges plejehjemmet og de første beboere flytter ind i februar 1966. Der var 26 boliger i 1966.

I 1977-1978 blev plejehjemmet udbygget med en ny fløj og et daghjem. Udvidelsen betød at der nu var plads til 41 beboere. Samtidig opførtes 24 beskyttede boliger i forbindelse med plejehjemmet.

I 1997 blev plejehjemmet igen udbygget med en demensafdeling, hvor der er plads til 8 beboere.

I 2002 blev 10 boliger renoveret og plejehjemmet blev udbygget med yderligere 2 afdelinger med plads til 18 beboere. Herefter var der 64 boliger på plejehjemmet.

I 2011 blev første etape af den nye udvidelse taget i brug. 

Læs om planernerne for en større udvidelse i 2011-2013

Organisering af lejligheder på Enggården

Enggården er opdelt i 4 arbejdsgrupper:
Gruppe 1 er beliggende på Peberholm og Ny Røsen og har 16 lejligheder. Heraf en ægtefællebolig.
Gruppe 2 er beliggende på Røsen og Saltholm og har 20 lejligheder.
Gruppe 3 er beliggende på Drogden og har 20 lejligheder.
Demens enheden Paraplyen har 8 lejligheder.

Se i øvrigt oversigtskort som PDF-fil Kræver at der er installeret en PDF-reader på denne computer

        
          Tilbage

Nye lejligheder/plejebolig

  • Hver lejlighed er en ældrebolig med plejehjemslignende status og den er indrettet med køkkenniche, badeværelse og flertallet har tillige en lille terrasse.
  • Lejligheden vil være istandgjort inden indflytningen.
  • Du skal betale et indskud, som du evt. kan søge tilskud til hos din sagsbehandler.
  • Lejligheden udlejes via bolig selskabet Domea og det er dem der opkræver huslejen.
  • Der er mulighed for at søge boligsikring. Dette skal du gøre hos din sagsbehandler.
  • Lejlighedens vedligeholdelsesmæssige tilstand bliver gennemgået af vores vicevært i forbindelse med ind – og fra flytning.
  • Lejligheden bliver administreret efter den almennyttige bolig lov og du kan indrette lejligheden efter eget ønske. Du eller dine pårørende må selv sørge for ophængning af malerier, lamper mv.
  • Enggården vedligeholder hække og fællesområder, men ikke de små haver ved boligerne.
  • Der er mulighed for at komme på Internettet via Stofanet.
  • El og vand:
    Der er opsat elmålere, som aflæses af beboeren, viceværten eller de pårørende. Der er ikke målere til vandaflæsning.
  • Tæpper:
    Ønsker du gulvtæppe vil det være hensigtsmæssigt med væg til væg tæppe.
    Skal du benytte hjælpemidler, eksempelvis lift, må der af praktiske hensyn ikke være tæpper i lejligheden.
    Hvis du senere får behov for hjælpemidler, bedes du eller dine pårørende fjerne tæppet.
    Løse tæpper frarådes, men hvis du har løse tæpper, skal der lægges skridsikkert underlag for at forebygge fald.
  • Møbler:
    Der stilles en elbetjent seng til rådighed og efter behov et sengebord.
    Ved møbleringen skal der tages hensyn til, at personalet skal kunne arbejde og komme rundt med evt. hjælpemidler.
  • Gardiner:
    Du skal selv sørge for gardiner.
  • Dyne, pude, linned og håndklæder:
    Du bedes medbringe din egen dyne, pude, sengetøj og håndklæder.

Gamle lejligheder/plejehjemslejlighed

  • Lejligheden er en plejehjemslejlighed i ”gammeldags forstand”. Flertallet af lejlighederne har bad, og alle er forsynet med toilet og håndvask.
  • Lejligheden vil være istandgjort inden indflytningen.
  • Lejligheden udlejes via kommunen og det er forvaltningen, der opkræver husleje.
  • Lejligheden administreres efter § 140, lov om social service og du kan indrette lejligheden efter eget ønske. Du eller dine pårørende sørger selv for ophængningen af malerier, lamper mv.
  • Enggården vedligeholder hække og fællesarealer, men ikke de små haver ved boligerne.
  • Tæpper:
    Ønsker du gulvtæppe, vil det være hensigtsmæssigt med et væg til væg tæppe.
    Skal du benytte hjælpemidler, eksempelvis lift, må der af praktiske hensyn ikke være tæpper i lejligheden.
    Hvis du senere får behov for hjælpemidler, skal vi bede om, at du eller dine pårørende fjerne tæppet.
    Løse tæpper frarådes, men hvis du har løse tæpper, skal der lægges skridsikkert underlag, for at forebygge fald.
  • Møbler:
    Der stilles en el- betjent seng til rådighed og efter behov et sengebord.
    Ved møbleringen skal der tages hensyn til at personalet skal kunne arbejde og komme rundt med evt. hjælpemidler.
  • Gardiner:
    Der hænger gardiner i lejligheden, men du er velkommen til at hænge dine egne gardiner op.
  • Dyne, pude, linned og håndklæder:
    Du bedes medbringe din egen dyne, pude, sengetøj og håndklæder.

Arrangementer

På Enggården har vi mange aktivitetstilbud og arrangementer i løbet af året.
Jævnligt arrangerer grupperne ture, hvor vi kører i vores røde bus. Ture til indkøbscentre og frokost ture er meget populære.
I løbet af ugen er der højtlæsning, gymnastik og sang og musik i gruppernes dagligstuer. Ind imellem vises der film på storskærm i Røsens dagligstue.
Enggården har en usædvanlig smuk beliggenhed, hvilket vi især om sommeren har stor fornøjelse af. Vi sidder i parken eller går ture til havnen til stor glæde for både beboere og personale.
Af mere specielle arrangementer kan nævnes:

  • Dragør Kirkes børne-/ungdomskor, bestående af ca. 20 unge mennesker i alderen 8-23 år, kommer lejlighedsvist på besøg og synger forskelligt fra deres store repertoirer.
  • St. Georgs gilderne underholder med sang og musik.
  • Enggårdens venner kommer på besøg et par gange om året.
  • Køkkenet sørger ved forskellige lejligheder for at tilrettelægge ganske særlige middags arrangementer .
  • Der afholdes gudstjenester den 2. tirsdag i hver måned i Røsens dagligstue. 

Til alle disse arrangementer er pårørende selvfølgelig meget velkomne.



Aktivitetsdag i det grønne.
Foto: Ole Peter Norsk 2009

Beboerkonto

Der er på kontoret mulighed for at indsætte penge på en beboerkonto så du undgår, at ligge inde med for store pengebeløb. Denne konto vil bla. kunne betale for dine besøg hos frisør og fodplejer, samt betale for dine eventuelle indkøb ved det fælles torsdagsindkøb hos købmanden.
Det er muligt at benytte WEB Bank til indbetaling på beboerkontoen. Konto og registeringsnummer er;
Reg. nr. 5206 kontonummer 4173367
Ved indbetaling på Web bank er det vigtigt at anføre beboerens navn.



Bibliotek

Du kan bestille bøger, lydbøger og musik m.m. på Dragør Bibliotek. De lånte Materialer kan efter aftale udbringes og afleveres for dig.

Biblioteket kommer gerne med bøger til dig.


Bus

Enggården har sin egen bus med plads til 8 passagere. Den bruges ofte til udflugter. Bussens chauffør skal være ansat af Dragør Kommune.



Daghjem

Daghjemmet har åbent fra mandag til fredag. I daghjemmet kan man deltage i forskellige aktiviteter. I daghjemmet kommer både borgere fra Dragør og beboere fra plejehjemmet.
Tilbud om daghjem foregår via visitation af personalet i daghjemmet og personalet i den gruppe hvor du bor.  
Betalingen foregår via servicepakken.

Læs mere om daghjemmet



Apotek

Din medicin leveres fra Tårnby apotek. Du vil hver måned modtage en specifikation af din medicinregning.
Du har mulighed for at tilmelde dig dosispakket medicin. Dosispakningen foregår på Tårnby apotek. Dosispakning kræver at du eller dine pårørende melder dig til apotekets PBS-betalingsordning.



Ergoterapi

Ergoterapien ligger ved Daghjemmet på 1. sal.
Der er ansat en ergoterapeut.
Du kan, efter visitation, få tilbudt vedligeholdende træning, genoptræning samt træning i dagligdags funktioner.
Du kan ligeledes efter visitation deltage i holdtræning, hvor daghjemmets gæster også deltager.

Ergoterapien hjælper dig med det praktiske om bevilling af nødvendige hjælpemidler.

Der er elevator til 1. sal.



Ferie

Der kan arrangeres ferieture som er brugerbetalt.

Ferietur til Grand Kanaria

Fester og højtider på Enggården

  • I februar/marts måned er det fastelavn. Før tøndeslagningen i henholdsvis St. Magleby og Dragør, kommer alle de festklædte ryttere og deres flotte pyntede heste forbi Enggården. Vi møder rytterne i daghjemmet, hvor der bydes på punch.
  • I marts-april måned, når det er påske, bliver der pyntet op i dagligstuerne. Køkkenet byder på forskellige delikatesser, der hører påsken til.
  • I juni måned er der aktivitetsdag på Enggården. efter diverse arrangementer serveres der frokost i parken.
  • Den 23. juni fejres Sankt Hans. Til middag spises der ål med stuvede kartofler, om aftenen samles pårørende og personale omkring bålet i vores dejlige park. Vi hygger os med grillmad og sang.
  • I december måned er der travlhed i daghjemmet. Der bliver fremstillet julepynt og julegaver og hele Enggården bliver pyntet op til jul. I dagligstuerne bliver der julehygget og sunget julesalmer hele december måned.
  • Dragør Kirkes børnekor kommer på besøg og går Lucia –optog for os omkring 13 december. Bagefter synger koret i cafeen.
  • I dagene op til juleaften vil der være gudstjeneste i Røsens dagligstue og bagefter danser vi om det store juletræ. Juleaften, den 24. december,  fejrer vi på gammeldags maner. Kl. 18 spiser vi julemiddag – and og ris á la mande. På denne højtidsaften er pårørende naturligvis velkomne.
  • Årets sidste dag, nytårsaften, spiser vi en festmiddag kl. 12.00. Om aftenen serveres festligt smørrebrød samt champagne og kransekage. Også denne dag og aften er pårørende selvfølgelig meget velkomne.
Fest på Enggårdens

Flytning

Vores sekretær sørger for flytning af din adresse til folkeregistret.

Hvis du abonnerer på aviser tidskrifter og andet skal du selv sørge for at videregive oplysninger om din nye adresse.



Fodpleje

Der er fodplejeklinik på 1. sal men der kan også gives behandlinger i din lejlighed. Behandlingerne aftales mellem dig og fodterapeuten, og betales af dig via beboerkontoen hos sekretæren.  

Der er elevator til 1.sal.



Forsikring

Ved indflytning på plejehjemmet er det dig der tegner forsikring. Vi opfordrer dog til at du ikke medbringer indbo og smykker af stor værdi.
Du kan drøfte med dit forsikringsselskab, hvilken indboforsikring der passer bedst til dine forhold.
Hvis du har en ægtefælle, der har tegnet en indboforsikring, er du formentlig omfattet af denne. Forsikringsselskabet kan informere dig nærmere om forsikringsbetingelserne.
 



Frisør

Vores Frisørsalon ligger ved Daghjemmet. Der bestilles tid forud og betalingen kan foregå over din beboerkonto.
Frisørsalonen har åbent mandag – onsdag fra kl. 9 – 11.30.



Fysioterapi

Fysioterapien ligger ved Daghjemmet på 1. sal.
Der er ansat en fysioterapeut.
Her kan du efter visitation få tilbudt vedligeholdende træning eller genoptræning. For yderligere information henvises til kommunens servicedeklaration på området.
Du kan også blive visiteret til at  deltage i holdtræning sammen daghjemmets gæster.

Der er elevator til 1. sal.

Husavisen ENGBLADET

Udkommer en gang om måneden og orienterer om, hvad der foregår på Enggården. Redaktionen modtager meget gerne indlæg ( f. eks. rejsebeskrivelser eller lign.) fra såvel beboere som fra pårørende og personale. Indlæg afleveres til sekretæren.



Indflytningssamtale og Livshistorie

Du vil efter indflytningen på Enggården blive indbudt til en samtale, sammen med dine pårørende, gruppelederen og din kontaktperson.



Indkøb

Du har mulighed for at bestille varer efter eget ønske hos købmanden en gang om ugen. Varerne vil blive bragt til din lejlighed. Afregning kan foregå via din beboerkonto hos sekretæren.



Kommunikationsbog

Du er velkommen til at få en kommunikationsbog. Bogen ligger i lejligheden og bruges til beskeder og aftaler mellem pårørende og personale.

Alle oplysninger om dine personlige forhold, foregår i vores elektroniske journal. Du er altid velkommen til se denne journal, ligesom dine pårørende - efter aftale med dig, kan få adgang til at læse journalen.



Kontaktperson

Når du flytter ind, bliver du præsenteret for din kontaktperson. Han eller hun vil, sammen med dig, tage sig af de ting, som specielt vedrører dig.



Læge

Du kan selv vælge, hvilken læge du ønsker at benytte.



Medicin

Medicin ordineres af din egen læge og opbevares i din lejlighed.
Du kan få hjælp til at få medicinen doseret som foreskrevet af din læge.

Måltider

Alle måltider tilberedes på Enggården og serveres i grupperne. 

Måltidernes serveringstid

Måltid

Fra

Til

Morgenmad

08.00

10.30

Middagsmad

11.30

12.30

Eftermiddagskaffe/ te

13.45

15.00

Aftensmad

17.30

 

Kaffe

20.00



Fest på afdeling - Saltholm




Oversigtskort

Kort over Enggården, som PDF-fil

Kræver at der er installeret en PDF-reader på denne computer

Oversigtskort


Post

Din post bliver afleveret på sekretærens kontor, hvorefter den vil blive omfordelt efter dit ønske. Du kan vælge at alle rudekuverter sættes til side til dine pårørende. Dette aftales ved indflytningssamtalen. 

Din nye adresse er;

   Plejehjemmet Enggården
   Navn:
   Engvej 20
   2791 Dragør



Rengøring

Din lejlighed og fælles arealerne bliver rengjort af Dragør Kommunes Rengøring. Rengøringspersonalet flytter ikke møbler eller inventar såsom vaser, nipsgenstande og lignende når de gør rent.
Alle lejligheder har i dørkarmen en oversigt over omfanget af den ugentlige rengøring i boligen.
Specifikation af rengøringen kan udleveres af personalet.

Servicepakke

Du betaler for de valgfrie serviceydelser via servicepakken.
Valgmuligheder:

  • Døgnkost incl. drikkevarer
  • Hele servicepakken (uden daghjem)
  • Rengøringsmidler
  • Toiletartikler
  • Vask og strygning af eget tøj, linned og håndklæder
  • Daghjemsaktiviteter

Servicepakken afregnes over PBS en gang om måneden.

Se de aktuelle takster for de enkelte ydelser på den kommunale takstoversigt (Sidst i takstoversigten)



Tandlæge

Du bliver ved indflytningen tilbudt tilmelding til Dragør kommunes omsorgs tandpleje. Du kan vælge at få omsorgstandpleje af egen tandlæge men det kræver at du selv kan komme hen til tandlægen.
Hvis du ikke selv kan komme til tandlægen er det tandlægerne fra Dragør kommunes tandklinikker, der efterser dine tænder. Dette foregår på Enggården to gange om året .



TV/Radio/Telefon

Alle lejligheder er forsynet med telefonstik og og har adgang til kabel-tv og radio. www.stofa.dk.
Du skal selv sørge for at melde flytning af din telefon til dit teleselskab.
Du tilmelder og betaler selv licens. Dog skal du være opmærksom på, at hvis du har en ægtefælle, der betaler licens, så dækker denne også dit apparat.
Der kan søges om nedsat licens via kommunen. Yderligere information kan findes på www.dr.dk/licens.
Der er i øvrigt også tv og radio i fællesdagligstuerne.



Vask af eget tøj, linned og håndklæder  

Dit tøj vaskes hos Berendtsen. Alt tøj, linned og håndklæder skal kunne tåle at blive vasket på mindst 40 grader og blive tørre tumblet.

Uld og silke kan dog vaskes/stryges af Berendtsen mod særskilt betaling. Afregning foretages via PBS, derekte til Berendtsen.

Denne side er sidst opdateret: 28 | 11 | 2011