1960´erne byder på ændringer i Dragørs børns hverdag. Dels kommer der fra samfundsmæssig side mere fokus på børn og hvad det gode børneliv er. Dels er ændringerne bestemt af strukturelle forhold; familier flytter ind i lejlighedskomplekser og parcelhuskvarterer og samtidig begynder kvinderne i stigende omfang at arbejde uden for hjemmet.
Den stigende fokus på børnevelfærd retter sig mod børn i alle aldre, og i Dragør og Store Magleby er der et behov for børnehaver.
Fra pædagogisk side argumenteres der for, at der ikke er nok udfordring for det lille barn i hjemmet, og at der ofte i parcelhuskvarterene kan være meget ensomt og langt til den nærmeste jævnaldrende kammerat.
I Dragør eksisterer kun en børnehave i slutningen af 50erne og begyndelsen af 60erne. Det er Dragør Menighedsbørnehave og det er arbejdende og enlige mødre, som har førsteret til pladser i børnehaven.
Efterhånden som de pædagogiske og psykologiske argumenter om børns trivsel og udvikling slår igennem, opstår der en general efterspørgsel på både børnehaver, fritidsordninger og vuggestuer.
I et interview fra 1960 beretter Alice Jensen, der er Menighedsbørnehaven leder, om ”Søren”. Hans forældre har en have, hvis areal er 3 gange så stor som børnehavens.
Men da ”Søren” er enebarn må hans sociale behov opfyldes ved at han går i Børnehave. Det antydes, at det kan forarge at ”Søren” går i børnehave, for beretningen afsluttes med et kendt citat; ”for som man siger; Sørens far har penge”.
Alice Jensen mener, at der er behov for mange flere institutionspladser og argumenterer med at Menighedsbørnehavens venteliste er så lang, at nogle af de børn, der står på den, først ville kunne få en plads når de skulle konfirmeres.
Dragør får sin næste børnehave i ´66. Det er Børnehaven ved Vierdiget, der har en normering på 60 børn.
Da Dragør Lokalarkiv ikke har nogle billeder af Menighedsbørnehaven fra 60erne må vi bringe det vi har. Dragør Menighedsbørnehave ´53 og ´74. Læseren bedes selv forestille sig hvordan interiøret har været i den mellemliggende periode.
Dragør Menighedsbørnehave, ´74
I Store Magleby, opføres den første egentlige børnehave i ´65. Forud er gået en lang diskussion om hvem, der har ansvaret for børnepasning; er det det offentlige eller er det et rent privat anliggende? ”Landsforeningen af frie Børnehaver og Fritidshjem” er en privat aktør, der måske kan stå for driften af en børnehave, så det ikke påhviler kommunen at gøre det.
Kommunalbestyrelsen argumenterer med, at organisationen råder over stor erfaring på området i forhold til kommunen. Flere forældre giver udtryk for, at de synes det er en kommunal opgave at sørge for institutioner, da faciliteten må opfattes som en del af et gensidigt forpligtelsesforhold, som eksisterer mellem borgere og kommune.
Det ender med at børnehaven bliver en kommunal opgave og fokus flyttes hurtigt fra det driftsmæssige til ventelister.
Allerede da Jægervejens Børnehave, som børnehaven kaldes, åbner, er der omkring 400 børn på venteliste. Børnehaven har kapacitet til 42 børn, så behovet for børnehavepladser er stadig stort. Den næste institution står færdig i ´68 og består af både en vuggestue og børnehave og efterfølges hurtigt af kommunens tredje børnehave.
Ventelisterne er da blevet kortere og kommunen melder selv ud at den betragter problemet som løst, men debatten om manglen på institutioner fortsætter helt frem til ´69 i Dragør Nyt.
Argumenterne er de samme i løbet af hele årtiet; børnehaver handler om mere end blot opbevaring af børn, hvis mødre ikke kan passe dem eller få dem passet hos en anden hjemmegående kvinde; det handler om børns trivsel og udvikling.
Lidt inspiration til ønskesedlen. Bragt i Dragør Nyt, ´69
I ´60erne er der med jævne mellemrum debatindlæg og læserbreve i Dragør Nyt, som omhandler Dragør og Store Maglebys mangel på institutionspladser.
Debatten tegner et billede af forældre, der er opmærksomme på, at deres børns vilkår er anderledes end dem de selv voksede op med.
Der er mange familier, som er flyttet til parcelhuskvarterer, hvor folk bor spredt. Samtidig er der flere mødre, som er udearbejdende.
Det er en general holdning blandt forældrene, at det er et samfundsmæssigt anliggende at sørge for, at der etableres de institutioner, der er behov for.
I et læserbrev skriver en mor om sin 6 årige søn, at ”han har en komplet mangel på evne til at omgås andre børn. Dette ville man vel være tilbøjelig til at tillægge en mangel hos forældrene. Det er muligvis rigtigt. Men dels har vi ingen pædagogisk uddannelse, dels har ikke været os muligt at skaffe ham jævnaldrene legekammerater”.
Lederen af Jægervejens Børnehave siger i en artikel om børnehaven, at mange børn er ensomme, hvis de ikke kommer i børnehave og nævner videre, at hun af en mor blev betroet, at denne vil begynde at arbejde, så hendes børn bliver berettiget til en institutionsplads.
Det pædagogiske element er det ikke kun forældre og pædagogerne selv, der er opmærksomme på. I ´67 opretter Dansk Kvindesamfund en afdeling i Dragør med det formål, at skabe opmærksomhed om børns trivsel og psykiske udvikling.
Dansk Kvindesamfund vil arrangere en række møder, som via forskellige temaer skal belyse børns liv og udviklingsmuligheder i Dragør og Store Magleby. Møderne har overskrifter som; ”Kan et hjem skabe samme aktivitetsmuligheder som for et barn som en børnehave?” og ”På hvilke punkter er Deres kommune for dårlig?”.
Dansk Kvindesamfund sætter også fokus på den konstante mangel på institutionspladser og mener, at den måde behovet for institutionspladser opgøres på er helt forkert.
I Store Magleby og Dragør Kommuner tages der udgangspunkt i hvor mange, der er skrevet på venteliste til en institutionsplads. Problemet er, mener Kvindeligt Selskab, at mange børn ikke er skrevet op, da deres forældre ikke regner med at kunne få en institutionsplads.
Derfor laver Dansk Kvindesamfund en aftale med Dragør Nyt, hvor forældre opfordres til at skrive til bladet om hvilke typer institutionspladser, de kunne ønske.
Resultatet af opfordringen ligger langt fra de officielle tal. Det fremgår også af brevene til redaktionen, at det er rigtigt, at mange familier ikke står på venteliste fordi det synes urealistisk, at de skulle kunne få en plads.
Dette gælder særligt familier med en hjemmegående mor.
Begravelse, måske en lille fugl, ´63
Arkivet vil gerne vide
• Hvad synes du om at gå i børnehave?
• Oplevede du mangel på legekammerater, fordi de var begyndt at gå i børnehave?
• Hvor legede du og dine kammerater?