Begrebet teenager slår igennem i USA i 50erne og betegner en periode mellem barndom og voksen. De mennesker, der befinder sig i perioden definerer sig selv ved en egen kultur.
Dragør Kajak Klub har i 1954 næsten ikke flere medlemmer. I et forsøg på at redde klubben, der er Danmarks ældste kajakklub, overtales Herluf Nørregård til at være træner i klubben.
Herluf Nørregård er involveret i flere sportsklubbers bestyrelser og har tidligere været med til at oprette forskellige sportsklubber. Valget er det rigtige for udviklingen vendes og ved sæsonens slutning er der ca. 100 medlemmer i kajakklubben, hvoraf de fleste er unge mellem 14 og 18 år.
Herluf Nørregård, kaldet Luf, bliver via arbejdet i kajakklubben opmærksom på, at de unge ikke har noget sted at mødes i vinterhalvåret når sportssæsonen er ovre.
Luf fortæller selv, at problemet bliver sat i perspektiv da nogle piger taler om, at drengene i det mindste kan gå hen på kroen og spille billard.
Tidligere har Luf været med til at afholde arrangementer for en lokal jazzklub. Det har givet Luf dårlige erfaringer med unge med uhindret adgang til alkohol. Derfor må der skabes et alternativ.
Derfor skriver han til Ungdomsnævnet som tager kontakt til kommunalbestyrelsen, som først mener at løsningen er at kajakklubbens klubhus må isoleres og måske bygges lidt større.
Luf overtaler kommunalbestyrelsen til at se det fornuftige i, at Dragør skal have er mødested for alle byens unge, hvor de kan mødes i et alkoholfrit miljø.
Resultatet er bliver at kommunen køber Elisenborg i ´55 med henblik på at lave et ungdomshus for de 14-18 årige.
Herluf Nørregård. Mener ikke han kan hedde Hr.-luf, når man er dus, derfor bare Luf, ´60.
Stedet er en succes fra starten, med ca. 55 besøgende pr dag.
Fritidsklubben af 1955, som arrangementet officielt kaldes, holder åben fem dage om ugen i sæsonen 1. oktober til 31. marts.
Luf mener, at det er vigtigt at holde åben om søndagen, da der er mange der ikke ved hvad de skal udfylde ugens fridag med.
De unge der kommer i Fritidsklubben spiller skak, bob og hører musik på stedets pladespiller. Nogle gange bliver der også vist film eller holdt et foredrag.
Der lyttes opmærksomt....
...og grines. Et godt foredrag? ´58
Der er 3 forhold som skal overholdes, hvis man vil komme i klubben; man må ikke drikke spiritus, slås eller flette fingre.
Det første fører til permanent bortvisning fra klubben, de sidste to til hjemsendelse eller en mindre karantæne.
Luf, der fungerer som Fritidsklubbens leder, fortæller til Dragør Nyt i ´58, at ”..der i løbet af de 3 sæsoner ikke er forsvundet noget som helst fra klubben, hverken ugeblade eller spil. De unge vænner sig gennem klublivet til at tage hensyn til hinanden, more sig på en pæn måde, være høflige og tale et ordentligt sprog”.
Selvom klubben også rummer nogle af byens største bøller, så er det største problem at komme af med de unge når de fylder 18 år og bliver for gamle til medlemskab.
Der bliver spillet og hygget på Elisenborg,´58
Fra klubben åbner i ´55 og til ´61 er Luf synonym med Fritidsklubben.
Nogle er endog begyndt at kalde stedet for ”hos Luf”. Luf er den voksne, der forstår de unge og deres problemer og som samtidig kan oversætte de voksnes sprog, så de unge kan forstå det.
Stillet overfor en interviewer, der vil tale om ungdomsproblemer i Dragør svarer Luf ” Har vi nu også problemer der hedder det? Jo flere problemer vi opfinder, jo flere bliver der – tager man naturligt og roligt på tingene, bliver problemerne til enkle ting, som skal løses”.
Luf vælger at pensionere sig, ved sæsonafslutningen i ´61, da han synes at den oprindelige ånd og kultur på Elisenborg er på retur.
Der ikke nogen åbenbar arvtager, men Luf peger selv på Else Gundersen, der gennem flere år har arbejdet på Elisenborg.
Når musikken er god kan man godt få lyst til en lille svingom,´58.
Som noget særligt for Dragør eksisterer der et direkte samarbejde mellem Fritidsklubben af 1955 og de lokale sportsklubber.
Sideløbende med sit arbejde i Fritidsklubben er Luf stadig aktivt medlem af Kajakklubberne og fungerer som bindeled mellem de to sfærer.
Udenfor Dragør foregår der en general diskussion om forholdet mellem sportsklubber og fritidsklubber. Sportsklubberne er sure og føler sig nedprioriteret, da fritidsklubberne får flere tilskud og medarbejdere her er lønnede.
Da Luf har et ben i begge lejre interviewes han til Aftenbladet. Her har Luf en igen en helt anden tilgang til debatten.
Luf forklarer at, i en sportsklub er aktiviteten en selvfølge, mens fritidsklubberne i højere grad skal kunne finde på noget at underholde de unge med.
Et samarbejde mellem de to typer klubber burde være meget mere udbredt, mener Luf også, da det vil gøre det muligt at støtte op om de unge fra flere sider og derved skabe en positiv selvforstærkende effekt.
Selv inviterer Luf de unge i kajakklubberne til at besøge Elisenborg og de unge på Elisenborg opfordres til at begynde i en sportsklub. Ligeledes sørger Luf for arrangementer, hvor byens andre sportsklubber besøger Fritidsklubben og fortæller om deres klub.
Teksten lyder: Teen-ager-skoen er i kombinationen gyldent anilinbehandlet kalveskind og sort lak. Den lette eftermiddagssko er i kombinationen flet og kalveskin. Den har en morsom ny snøring og mini-stillethæl. Farven kaldes Pony. Bragt i Dragør Nyt, ´63.
Dragørs ungdomsforeninger beslutter i ´63 at danne et fællesråd, med det formål at dele erfaringer og viden og lettere kunne planlægge arrangementer uden at genere hinanden.
Dragør er ikke større end at det påvirker antallet af deltagere hvis to foreninger afholder arrangementer samtidig. Fællesrådet inviterer også foreninger i Store Magleby til at deltage i rådet.
Arkivet vil gerne vide
• Hvem kom på Elisenborg og hvem kom ikke på Elisenborg?
• Hvad lavede du lørdag aften, hvis du ikke gik i byen?
• Gik du i byen i København? - hvorfor?
• Hvordan oplevede du de voksnes holdninger til ungdomskulturen, herunder pigtrådsmusikken?
• Hvad gik du til i din fritid?