Velkommen til Dragør fra ´71-72 indeholder en oversigt over indbyggertallet i Dragør kommune fra 1740 og til udgivelsestidspunktet.
Antallet af indbyggere i Dragør er stigende over århundrederne, men der sker særligt store spring i antallet af indbyggere i to perioder; 1901-21 og 1950-60.
Tilvæksten i 1901-21 øger antallet af indbyggere i Dragør fra 1609 til 2048.
Perioden fra fra 1950-60 er tilvæksten langt større.
I løbet af årtiet vokser antallet af borgere i Dragør fra 2437 til 4243.
Fra 1960-65 er der kun en tilvækst på 139 indbyggere og fra 1965 og frem til kommunesammenlægningen er antallet af indbyggere i Dragør let faldende.
Vue over Sydstranden med Engparken i forgrunden og Strandparken i midten.
De fleste tilflyttere bor i bebyggelserne Engparken og Strandparken og de nye parcelhuskvarterer i den sydlige del af Dragør.
Størstedelen af tilflyttere kommer fra de nærmeste kommuner; Store Magleby, Tårnby og København.
Mange unge og nygifte par flytter ind i lejlighederne i Engparken og Strandparken, og det er muligt at følge dem fra en lille lejlighed i en af bebyggelserne til en større i den samme eller den anden boligforening.
Der er også familier, som flytter også videre til parcelhuskvarterene.
Bygherren med familie boede i skurvognen mens byggeriet af huset stod på. Senere solgtes vognen som metalskrot for 500 kr, ´59.
Antallet af indbyggere i store Magleby vokser også, men her sker en stigning i antallet af indbyggere fra midten af 50erne og frem til kommunesammenlægningen i ´74.
Antallet af indbyggere i Store Magleby stiger især fra midten af ´50erne og til ´65, herefter foregår stigningen jævnt.
I 1956 er der således 1816 indbyggere i Store Magleby og i 1965 er tallet steget til 4707.
I 1970 er antallet af indbyggere i kommunen steget til 5597.
I Store Magleby er kommunalbestyrelsen ikke er interesseret i at bygge socialt boligbyggeri. Formanden for den socialdemokratiske gruppe udtaler, at han ikke ser det som en kommunes opgave at bygge; det er boligselskabernes.
Indtil ´65 er der ingen offentlige børneinstitutioner i Store Magleby, da man i kommunalbestyrelsen heller ikke mener, at det er en kommunal opgave at sørge for børnepasningsordninger.
Indtil da eksisterer der kun en privat pasningsordning, Store Magleby Fritidsklub og Børneparkering, med en kapacitet til ca. 30 børn mellem 3 og 12 år.
Af indlæg i Dragør Nyt fremgår det, at det kan være vanskeligt at finde andre private pasningsordninger til børn, som nærner sig skolealderen.
De tilflyttere, som kommer til Store Magleby er derfor begrænset til familier, hvor mandens løn er stor nok til alene at dække alle udgifter.
Dragør Nyt bringer stadig oftere indlæg hvor både mænd og kvinder brokker sig over de manglende institutioner i Store Magleby i løbet af årtiet.
Almindelige borgere har behov for at kunne få deres børn passet og mener, at når der ikke findes ordentlige private institutioner må der skabes nogle i kommunalt regi.
Der foreligger ikke nogen opgørelser over hvorfor folk flytter til Dragør.
En del er sandsynligvis flyttet til Dragør fra København og Tårnby, alene fordi det har været her, det har været muligt at få en lejlighed.
Det er også sandsynligt at nogle har valgt at bo i Dragør eller Store Magleby fordi de har fået arbejde fx i lufthavnen.
Der er jævnligt indlæg og artikler i Dragør Nyt, der berører spørgsmålet om hvorfor folk er flyttet til Dragør.
En artikel handler om regler for anvisning af boliger i almennyttigt boligbyggeri og forfatteren skriver afslutningsvis at en del ”liebhavere” fra hele Danmark, har fået tilbudt boliger i Engparken, da boligselskabet ikke kunne komme af med de lidt dyre lejligheder i ´50erne.
I ´60erne har Københavns Kommune mangel på almennyttige lejligheder, og da Engparken delvist er finansieret med et billigt statslån, har boligforeningen pligt til at udleje en bestemt del af de ledige lejligheder til mindrebemidlede fra andre kommuner.
Nogle tilflyttere kommer til at bo i Dragør eller Store Magleby ved en tilfældighed. andre kender byen og vælger, at det var her de vil bo. Grundpriserne stiger i løbet af ´60erne da efterspørgslen bliver større fordi det bliver moderne at bo i Dragør.
Samtidig er kommunen ved at være fuldt udbygget, så der kan ikke umiddelbart udstykkes flere grunde.
Vue over Mågevænget, et af Dragørs nye parcelkvarterer.
En artikel i Dragør Nyt skiller sig ud fra andre ved kun at handle om, hvordan det er at bo i Dragør og herunder, hvorfor folk er flyttet hertil.
Det er Edwin Kræmer, der er artiklens ophav og ifølge Kræmer skulle redaktionen have modtaget et brev, der er skrevet ”for at få luft for indestængte følelser, der igen var affødt af en fornemmelse af at være en underlig een midt i denne lokalpatriotiske selvbehagelighed”.
Afsenderen er en hjemmegående husmoder og denne vil ikke have brevet offentliggjort. Essensen i brevet er en påstand om at Dragør er en soveby, ligesom alle andre forstæder, og at størstedelen af kommunens hjemmegående husmødre synes at det er uinteressant at bo i Dragør.
Brevet får i første omgang redaktionen til at begynde at undre sig; kan det virkeligt være rigtigt at der er nogen, som ikke bryder sig synderligt om at bo i Dragør. Dernæst begynder redaktionen at ”foretage visse undersøgelser”.
Konklusionen er ”at man enten er helt forgabet i Dragør” og er faldet godt til eller ”finder, at Dragør er et kedeligt lille møghul, en afkrog ude ved verdens ende”.
Den første gruppe indeholder især mænd, som har et arbejde udenfor Dragør og derfor synes, at det er rart efter fyraften at komme hjem til idyllen, med den gamle midtby, vandet og naturen.
Den anden gruppe, der især skulle bestå af kvinder opfordres til at ”give svar på tiltale” i de næste numre af Dragør Nyt.
Der er imidlertid ikke trykt nogle læsertilkendegivelser i de følgende numre af bladet, så enten er det ikke et større problem eller også opleves det som en præmis, at det er kedeligt at være husmoder og det derfor ikke er værd at begynde at skrive læserbreve om.
Denne mulighed understøttes af en udtalelse fra formanden for Dragør Husmoderforening, om at det for mange af foreningens medlemmer opleves ensomt at være hjemmegående husmoder.
Dragør Supermarked beliggende i Strandparken.
Arkivet vil gerne vide
• Hvorfor flyttede du/I til Dragør?
• Hvor arbejdede du?
• Følte du dig velkommen?
• Hvorfor syntes du at Dragør og Store Magleby var sovebyer?