Velkommen til midlertidigt døgnophold
Dragør kommune har 8 pladser der anvendes til midlertidig døgnophold, pladserne er beliggende på Enggården afdeling Saltholm.
Målsætning
At der under opholdet tilbydes omsorg, pleje og støtte på en sådan måde, at borgerne kan bevare og genvinde tabte ressourcer og færdigheder.
Hvem henvender midlertidig døgnophold sig til borgere
- der er svækket efter et sygdomsforløb og som har brug for særlig støtte og vejledning til at genvinde tabte ressourcer og færdigheder som er nødvendige for at klare dagligdagen (hverdagsrehabilitering)
- hvor der er sket en forværring i borgerens helbredssituation eller funktionsniveau og som kræver pleje og omsorg 24 timer i døgnet for at forhindre en indlæggelse eller genindlæggelse
- med behov for pleje og omsorg samt vurdering og afklaring af fremtidig boform
- der har behov for et kort midlertidigt døgnophold som aflastning af rask ægtefælle eller i forbindelse med boligændringer.
Visitation
Midlertidigt døgnophold er et visiteret tilbud. For at blive visiteret til opholdet kan du henvende dig til, visitationen, hjemmesygeplejersken eller egen læge.
Tilbud om midlertidig døgnophold
Et midlertidigt døgnophold tilbydes normalt i 3 uger og der skal gå 3 måneder mellem hvert ophold. Opholdet kan i særlige tilfælde forlænges. Dette ophold henvender sig ofte til borgere der er færdigbehandlet fra hospital og har behov for særlig sygeplejefaglig indsats, som ikke kan varetages i borgerens hjem. Borgere der er visiteret til et midlertidigt døgnophold vil blive kontaktet telefonisk af leder eller afdelingen, når der er mulighed for at tilbyde en plads.
Betaling for ophold
Prisen for et midlertidigt døgnophold er 160 kr. (2012) pr. døgn inklusiv forplejning. Beløbet bliver automatisk fratrukket pensionen. Hvis dette ikke er muligt, vil du få tilsendt en regning.
Træning i dagligdagen
På afdelingen arbejders der med træningen i dagligdagen. Træningen forgår under plejepersonalets vejledning og kan fx bestå i at udføre det daglige morgentoilette, klare toiletbesøg eller gangtræning til og fra spisestuen.
Besøg
Der er fri besøgstid, men der henstilles til, at du så vidt muligt undgår besøg ved spisetiderne (kl. 12.00-13.00 & 17.30-18.30).
Rygepolitik på afdelingen
Rygning er tilladt på afdelingens udendørsarealer. Det er ikke tilladt at ryge på stuerne eller på afdelingens fællesarealer.
Indflytning/fraflytning
Ankomsten til afdelingen aftales med personalet. Borgeren skal selv sørge for transport til og fra afdelingen. Borgeren skal medbringe personlige ejendele, toiletsager, medicin, samt personlige hjælpemidler (f.eks. bleer, kørestol, rollator, trykaflastende madras eller pude). Hvis borgeren har dosis pakket medicin skal dette omadresseres til aflastningen i aflastningsperioden.
Tavshedspligt
Alt personale har tavshedspligt. Under opholdet vil der blive noteret i omsorgsjournalen om forløbet hvilket naturligvis behandles fortroligt.
Praktiske oplysninger
Man kan få yderligere information om midlertidigt døgnophold ved at kontakte afdelingen på telefon 32 89 01 59 hverdage mellem kl. 13.00 - 14.00 eller leder Helle Pedersen på telefon 32 89 15 31 mellem 8.00 – 9.00.
Med venlig Hilsen
Sundhed & Omsorg
Aflastningen