Matrikel nr. 133a
Midt i 1700-tallet byggede skomager
Jan Sørensen sig her et seks-fags hus.
I 1759 blev han gift med en pige,
Stine Pedersdatter, der var fremmed her. Måske har hun været tjenestepige hos lodsen Niels Nielsen i von Ostensgade 2, som var forlover for hende.
Jan Sørensen stammede fra
Strandlinien 51. På et tidspunkt overtog han sit barndomshjem, rev det ned og lod grunden ligge ubebygget. Denne grund var i familiens eje i mange år, hvorfor den ved matrikuleringen i begyndelsen af 1800-tallet fik samme matrikelnummer (133) som huset i Stormgade 5 - de to huses numre dog påhæftet et "a" og et "b".
Udover at arve barndomshjemmet, "arvede" Jan også sin handicappede søster
Gerdte, som fik bopæl hos ham. Hun var født med kun én hånd. I 1772 blev hun indkaldt til forhør hos foged Cornelis Nielsen, idet hun var anklaget for ikke at ville udlevere et stykke hørlærred, som hun havde modtaget i København fra en mand, Niels Andersen, i Pilestræde. Man kan gætte på, at det var sendt til blegning i Dragør. Jan Sørensen var til stede ved forhøret og lovede at tage en snak med denne Niels Andersen, for at det kunne ordnes i mindelighed.
Jan Sørensen selv havde også legemlige skavanker. Han blev indskrevet i sørullen som 13-årig, og som 20-årig skulle han have været overført til hovedrullen, men det blev opgivet. Det oplystes, at han "har huller i begge lemmer", hvordan så det skal opfattes! Og et andet sted anførtes det, at han "har skade i lemmerne" og "er udygtig til tjenesten". Som 35-årig blev han helt slettet af rullen og "vil ej fare mere".
Jan og hans kone fik tre børn, der nåede frem til voksenalderen. To døtre,
Marchen og
Gerdte, blev gift med henholdsvis lodsen
John Pedersen i Strandstræde 6 og skipper
Pieter Pietersen Knudsen på
Vestgrønningen 38.
Sønnen Peder Jan Sørensen forblev ugift. Han blev skomager som sin far og overtog huset efter Jan Sørensens død i 1807. Peder døde i 1826.
Huset blev derefter erhvervet af tidligere foged
Pieter Jensen Skriver fra
Lodsstræde 4. Han anvendte det til udlejning for forskellige familier. I 1846 blev det imidlertid erhvervet af snedker
Jens Nielsen Jeppesen, og hans familie ejede det til midten af 1930'erne.