Dragør Lokalarkiv
A-ZPrint sideMindre skriftStørre skriftKontaktIndexLæs op

Strandgade 34

Matrikel nr. 289

Det var formodentligt skrædderen Anders Pedersen, der boede her i slutningen af 1600-tallet.

Han var i 1673 blevet gift med Kirsten Andersdatter, men hun døde i 1704. Den midaldrende Anders skulle imidlertid have en kone til at hjælpe sig med skræddervirksomheden, for hans søn ville ikke gå i sin fars fodspor. Han ville hellere til søs.

Derfor giftede Anders sig et par måneder senere med den 26-årige Else Christensdatter fra den søndre ende af Strandstræde.

I 1709 blev Else enke og giftede sig hurtigt igen. Det var med Pieter Pietersen Brouwer - en nogenlunde jævnældrende ungkarl fra Kærgård i Store Magleby. Han var sømand, og i 1731 havde han en jagt på 8½ læster, som han sejlede i indenrigsfart med.

Else og Pieters ældste datter, Leisbeth Pieter Brouwer, giftede sig med skipper Pieter Jansen Jens og dette par overtog huset. Han havde jagten "To Søstre" på 11 læster. En søn, Jan, blev lods og døde ugift. Datteren Dorthe blev heller ikke gift. Hendes søster Marchen blev gift med lodsoldermand Mathias Jacobsen Schmidt og bosat i Skipperstræde 10.

Det blev den yngste datter, Rainow, som overtog huset. Hun blev gift med styrmand Poul Jacobsen Smed, der stammede fra Blegerstræde 6 og var broder til svogeren Mathias Jacobsen Schmidt, men ønskede åbenbart at ændre sit efternavn til "Smed", hvilken grund han så har haft til det.

Ifølge sørullen var han "mådelig høj, meget koparret i ansigtet med hvidt, krøllet hår". Han sejlede i mange år på langfart med fremmede skippere. I sidste halvdel af 1770'erne var han havnefoged i Dragør. Da han døde i september 1780, efterlod han sig rod i regnskaberne, så man måtte eftergive hans enke 46 rigsdaler, som hun ikke var i stand til at udrede.

Rainow giftede sig et par år efter med skrædderen Gerdt Pietersen Tiemann, som døde i 1807. Rainow døde i 1809.

Herefter blev huset overtaget af hendes eneste barn, styrmand Pieter Poulsen Schmidt, der i 1803 var blevet gift med Trein Anders Stenhugger. Dette par blev dog ikke boende så længe, for i 1816 solgte Pieter huset til Jan Johansen Hein og flyttede derefter hen i Strandstræde 25.

Jan Johansen Hein var født i Nørregade 6 som søn af en skoflikker Johan Johansen Hein, der var tilflyttet fra Vemmetofte sammen med sin gamle mor Wiveke (Vibeke) Larsdatter, hvorfor familien af og til også havde tilnavnet Wiveke.

Som 22-årig blev Jan gift med Anne Poul Jørgensen Løber. Et halvt år før brylluppet var Anne dog kommet i barselseng, mens Jan var forhyret på en Vestindien-farer, men han "ventes hver dag tilbage", som præsten forsonende skrev.

Ægteskabet startede hos svigermor ude i Strandstræde 36, men snart købte Jan ejendommen Kongevejen 11(matrikel nr.157). Under Englandskrigen (1807-14), hvor der var problemer med at skaffe brænde til københavnerne, flyttede Jan op til Esrum Sø. Her havde han noget at gøre med transporten af brænde fra Gribskov gennem den nygravede Esrum Kanal til udskibning ved Dronningmølle.

Omkring 1816 flyttede familien tilbage til Dragør, hvor Jan erhvervede ejendommen Strandgade 34. Det må også være omkring dette tidspunkt, at han købte den ubebyggede grund, Strandgade 36.

Jan ernærede sig i de følgende år ved fiskeri og som bådfører. Han og Anne fik formodentlig seks børn. Det præcise antal kendes ikke, da familien var væk fra sognet i en del år.

Fire af de børn, der var født i Dragør, nåede frem til voksenalderen. I 1834, hvor alle børnene var fløjet fra reden, sad Jan og Anne alene tilbage i huset.

De havde en lejer boende - en jævnaldrende ugift væverske, Ane Pieter Strømberg. Hun stammede fra Blegerstræde 16 og blev boende hos Jan og Anne til sin død i 1843.

Den 15.5.1836 havde Jan Johansen Hein en artikel i "Kjøbenhavnsposten", hvor han kritiserede bystyret i Dragør. I april 1838 søgte Jan amtet om at få bevilling til udsalg af rugbrød, men han ville have lov til at købe brødet, "hvor han lyster".

Jan Johansen Hein døde i 1843. Anne Poul Løber blev boende og lejede en del af huset ud til en matrosfamilie. Efter Annes død i 1848 er huset blevet overtaget af arvingerne, der valgte at leje det ud.

I 1862 solgte Jan og Annes svigerdatter, Karen Niels Christians, enke efter Hans Jansen Hein, huset til købmand Jens Andersen Schmidt. Han rev det ned og opførte i 1864 en bygning med en stor dansesal, som gik under betegnelsen "Schmidts Lokaler".
Denne side er sidst opdateret: 11 | 01 | 2009
 
Søgning


Søg