Matrikel nr. 298
Huset, som i dag er et større kompleks, var også omkring 1700 en større ejendom, som tillige omfattede Strandlinien 25, Strandlinien 27 samt Bagergangen 1.
Den fungerede vel nærmest som en bondegård. Her sad fogden Svend Jensen (ikke at forveksle med lodsen Svend Jensen i Stettinstræde). Han var født i Dragør og var gift med Sasse Jansdatter fra Store Magleby.
De havde jord, ikke blot omkring Dragør, men også i Store Maglebys bymark. Svend Jensen havde tidligere været gift med Trein Cornelisdatter, enke efter Mons (Mogens) Nielsen, som vistnok var Dragørs foged i flere perioder - bl.a. i 1660, hvor han var anfører for den dragørske del af det omkring 100 mand store optog af amagere, som deltog i arvehyldningstoget for Frederik dne 3. foran Københavns slot.
Svend Jensen døde i 1701 og Sasse Jansdatter fortsatte gårdens drift til sin død i 1706. Året før angav hun at have fire heste, fire køer og en tjenestekarl.
Efter mandens død forsøgte hun at supplere sine indtægter ved at holde smugkro i sit hus. Kromanden Johan Holst indberettede det til amtmanden, og ved en husundersøgelse hos Sasse fandt man 4 tønder øl, hvoraf der var tappet for 15 sletdaler. Dette beløb dømtes hun til at betale i bøde, og pengene blev overdraget pastor Hummer til uddeling blandt de mest nødlidende i Dragør.
Tre af hendes fire børn giftede sig til gårde i Store Magleby. Den ældste søn, Jan Svendsen, blev dragørskipper og blev boende i ejendommen, som efterhånden blev splittet op på mange hænder. Omkring midten af århundredet var her en vognmand, en snedker og en bager, og længerne langs Bagergangen blev efterhånden delt op til flere beboelser, som var lejet ud, hovedsagelig til matroser af skånsk herkomst.
Formodentlig i den nordre fløj - Strandlinien 25 og Bagergangen - finder man i midten af århundredet vognmand Thorkel Svendsen. Han havde tidligere været skipper på sin jagt "De tvende Brødre", men i 1760 meddelte han, at han ikke ville sejle mere, fordi han nu var vognmand.
Han fik tiltusket sig et areal neden for ejendommen i vandkanten - måske ved opfyldning. Det indhegnede han og anvendte formodentlig til vognplads. Da han på et tidspunkt begyndte at sælge fra af denne grund, skred bystyret ind, da denne plads kun var til låns, så længe byen ikke selv havde brug for den i forbindelse med havnens virksomhed. Dette areal må være den første spæde begyndelse til den senere bebyggelse på Strandliniens østlige side.
I 1759 havde Thorkel Svendsen lejet noget af sin ejendom ud til Carl Snedker. På et tidspunkt efter Thorkels død i 1766 blev en del - eller hele - længen købt af bager Hans Riber med henblik på at udlejes.
Én af lejerne var muligvis vognmand Anders Pedersen, der i 1771 boede her omkring. Riber ejede flere huse rundt i byen, beregnet til udlejning. Efter hans død i 1792 solgtes disse huse ved en auktion, hvor vægter Jacob Jacobsen Haagen for 72 rigsdale. erhvervede "den såkaldede Thørkels gård".
Det drejede sig om matrikel nr. 297 i Bagergangen (grunden er i dag lagt til Strandstræde 6). Hvem der boede i Strandlinien 25, matrikel nr. 296, kan først klarlægges fra omkring 1800, hvor man finder matros Tønnes Jacobsen Captain på dette sted.
Det må være i den vestlige fløj - Strandstræde 8 - at man midt i 1700-tallet finder bager Ole Haagensen Mørk og hans svigermor, Bertel Hansens enke.
De havde 9 fag tilsammen. I 1759 oplystes det, at Ole Mørk var en driftig bager med en god virksomhed. Han var født omkring 1716 i Christiania (nuværende Oslo) og var "lav og undersætsig med mørkt hår".
Midt i 1760'erne ser det ud, som om han var blevet træt af at stå og slå i bolledejen hjemme i Dragør, for han tog ud at sejle som kok på store skibe, der gik til Vestindien. Det var på en sådan tur, at han døde derude i 1773. Det må også være midt i 1760'erne, at bager Peter Chr. Trochmann, der stammede fra Svendborg, kom til Dragør. Der må være en sammenhæng her. Måske overtog han den rejselystne Ole Mørks bagerivirksomhed. I 1771 boede de i al fald klods op ad hinanden.
Ole Mørks enke, Johanne Bertelsdatter, døde i 1783 og herefter byggede Peter Trochmann sin store bagergård, pyntet med hans initialer PTM og årstallet 1784. I denne ejendom har der været drevet bageri indtil 1976. I dag er ejendommen udstykket til ejerlejligheder.
Den søndre længe i Sasse Jansdatters gårdkompleks, Strandlinien 27, beboedes i en stor del af 1700-tallet af Inger Andersdatter og hendes to ægtemænd.
Den første, Pieter Jansen Schøyt, der stammede fra Kongevejen 27, var brændeskipper og sejlede med jagten "Hollænderbyen" på 10 læster. Skibets navn har måske relation til, at hans mor var fra Hollænderbyen og hans far fra Ny Hollænderby.
Inger Andersdatters næste ægtemand var skipper Jens Andersen Klocker, som i begyndelsen sejlede med en 10-læsters jagt, som formodentlig har været "Hollænderbyen", men i 1751 var han ejer af den 10 år gamle galease "Stephanus" på 19½ læster.
I dette ægteskab var der ingen børn, mens Inger havde en datter fra sit første ægteskab. I januar 1758 lakkede det mod enden for Jens, og der blev skrevet testamente vedrørende deres fælles bo. Inger skulle betale 100 rigsdaler til Jens' arvinger, som var hans søskende.
Men disse var ikke tilfredse og indsendte en klage til Danske Kancelli på Slotsholmen, at testamenteskrivningen ikke var gået ærligt til. Var dette virkelig Jens Andersen Klockers sidste vilje? Schouten blev pålagt at undersøge sagen, men de to vitterlighedsvidner, der havde været til stede ved testamenteskrivningen, bedyrede at have set Jens Klocker selv skrive under.
Efter Ingers død i 1780 blev huset købt af en eller anden person, formodentlig med henblik på udlejning. Først omkring 1800 kan ejerforholdene placeres. Da finder man skrædder Jeppe Andersen Møller på matrikel nr. 300 og vægter Jacob Thomassen på matrikel nr. 299. De var begge skåninger.