Dragør Lokalarkiv
A-ZPrint sideMindre skriftStørre skriftKontaktIndexLæs op

Strandstræde 21

Strandstræde 21. Foto: Jørgen D. Petersen.


Huset er bygget i 1791 af en skipper ved navn Jacob Rasmussen Pyndt. Det ligner mange andre af Dragørs huse fra den tid.

I 1953 flyttede en enlig kvinde ind. Hun hed Clara Svendsen og flyttede til Dragør fra en noget mere fashionabel adresse: Rungsted Strandvej 109 – også kendt som Rungstedlund.

Clara var nemlig personlig sekretær for Karen Blixen og arbejdede næsten på fuld tid for baronessen.

Clara Svendsen havde arvet huset i Dragør, og selv om hun flyttede hertil, var hun stadig til Karen Blixens disposition indtil hendes død i 1962. Og Clara skiftede navn til det mere internationalt klingende efternavn Selborn.


Karen Blixen flytter ind
Mens Rungstedlund blev moderniseret i 1960 boede Blixen i tre måneder i huset i Strandstræde.

Hun fik det østlige kammer med morgensol og udsigt til vandet – ligesom på Rungstedlund. Og her sad hun og skrev sin bog ”Skygger på græsset” færdig.

I sin tid i Dragør engagerede Karen Blixen sig i et stort indsamlingsarrangement på havene til fordel for flygtningehjælpen. Men ikke alle i byen brød sig om, at den store forfatterinde sådan førte sig frem og blandede sig i de lokale sager. Så ud på natten stillede en flok mænd sig op under vinduet på Strandstræde og råbte: Karen Blixen, Karen Blixen, rejs du hjem til Rungsted”.

Efter Blixens død fortsatte Clara Selborn sit arbejde med at repræsentere Blixen og hendes forfatterskab. Det var hende, der i mange år forvaltede rettighederne til Blixens litterære værker.

Men Clara var samtidig en kulturel skikkelse i Dragør. Hun kom fast i Dragørs biograf, og arbejde på byens bibliotek.

Ofte åbnede hun sit hjem for kulturpersoner, og da en amerikansk jazzmusiker i en periode boede i huset, skrev et ugeblad en artikel med den dramatiske overskrift: ”Der bor en neger i Dragør”.


Karen Blixen i Dragør. Ca. 1960. Foto tilhører Dragør Lokalarkiv.
Karen Blixen i Dragør omgivet af piger i amagerdragter. Billedet er formentlig fra flygtningeindsamlingen i 1960.


Strandstræde 23, 1957.
Strandstræde 23 i 1957. På billedet ses: (formentlig) pastor Leif Kayser, der var katolsk præst, Jørgen Gustava Brandt, Robert Hunt, Bent Mohn og Eugene Haynes. Pigen forrest er Majken Sander.


Beboere i 1700- og 1800-tallet
Ejendommen var i 1700-tallet opdelt på to huse: Matrikelnummer 257 og 258

Beboerne kendes først fra 1740'erne, hvor det var to søskende, der boede her. Hvem der har boet her tidligere, haves der ingen oplysning om, og der er heller ikke grundlag for at gætte på nogen. Måske var de "nybyggere" på dette tidligere haveareal.

På matrikel nr. 258 boede Mads Nielsen fra Thisted, gift med Else Hans Pynt, og i nabohuset, matrikel nr. 257 finder man Elses broder, Rasmus Hansen Pynt, med hustru Birthe Jensdatter. Begge husfædre var matroser.

Efter Rasmus' død rykkede matros Anders Pedersen Holm ind som Birthes ægtemand.

Han og Birthes søn, Jacob Rasmussens Pynt, kom i 1779 på kant med myndighederne, da de begge nægtede at møde frem til vejarbejde inde ved Amagerport - et pligtarbejde, som var pålagt bl.a. husmændene i Dragør. Da der af den grund skulle udpantes hos dem, var de voldelige over for skriveren og bytjeneren, da disse kom for at hente pantet (se "Dragør i 1700-tallet", side 229).

Efter Mads Nielsens død i 1781 blev hans hus overtaget af vægter Christen Greisen fra Jylland, mens Jacob Pynts hus i begyndelsen af 1800-tallet overgik til matros Jens Larsen Jylle.

Engang i 1850'erne blev de to huse til ét under matrikel nr. 257. En del af grunden til matrikel nr. 258 blev vistnok lagt til matrikel nr. 259.
Denne side er sidst opdateret: 14 | 04 | 2014
 
Søgning


Søg