Sønderstræde 4

Matrikel nr. 190

Det bygger på formodninger, når Peder Andersen Faxe og hustru Svendborg Andersdatter antages at have boet her i huset.

De blev gift i 1717 og havde forinden begge været tjenestefolk på Hollændergård i Store Magleby. Natten til 24. december 1718 blev Svendborg Andersdatter - sammen med to andre nabokoner - tilkaldt som dåbsvidne ved en nøddåb hos Theis Flinck i Blegerstræde 1, og det er formodentlig sket, fordi hun boede så tæt ved.

Efter Peder Faxes død i 1719 giftede Svendborg sig med en ungkarl fra Roneklint ved Præstø fjord. Han hed Christoffer Rasmussen.

Efter otte års ophold i Dragør ville han åbenbart tilbage til sin hjemstavn. De indgav ansøgning om at måtte flytte til Skibinge syd for Præstø. I november 1727 skrev amtmanden derfor til pastor Hummer om at give dem skudsmål, som de så skulle aflevere til præsten, der hvor de kom til. Amtmanden kunne endvidere informere Hummer om, at parret havde solgt deres hus i Dragør til en ungkarl i Store Magleby, og at de ellers havde sørget for, at alle skatter var betalt.

Amtmanden skrev, at denne ungkarl i Store Magleby, som havde købt deres hus, hed Niels Christensen. Nu har der tilsyneladende ikke i denne periode været en person med dette navn, som har giftet sig og bosat sig i Dragør. Det er nok mest sandsynligt, at ungkarlen har heddet Niels Jensen.

Denne Niels Jensen tjente på gård nr. 84 i Store Magleby hos gårdmand Theis Jansen og hustru Lisbeth Jansdatter.

Her boede også Lisbeths søsterdatter, Marchen Pieter Cornelissen Voss, der som to-årig under pesten i 1711 var blevet forældreløs. I 1728 giftede Marchen sig med tjenestekarlen Niels Jensen, og de bosatte sig i Sønderstræde 4. Niels tog straks slægtsnavnet Voss til sig, men ændrede det dog til Foss.

Niels Jensen Foss var født i Skåne i slutningen af 1690'erne. Han har formodentlig ernæret sig som matros. Da han i 1751 overførtes fra hovedrullen til aparterullen - altså gik ud af aktiv tjeneste og ikke mere kunne udskrives til orlogsflåden - var det på grund af alderdom. Hans udseende blev da betegnet som "lav med sort hår".

1733 døde Niels Foss' hustru, og han giftede sig kort tid efter med Kirsten Morten Svendsen - en datter fra nabohuset Chr. Mølstedsgade 15.

De fik en søn, Morten Nielsen Foss, som omkom til orlogs i 1759 på fregatten "Møen".

I 1751 blev Niels atter enkemand. Han giftede sig året efter med Ellen Hansdatter, som ikke var fra Dragør. De fik en søn Peder Nielsen Foss. Da han som 20-årig indtegnedes i sørullen, blev det noteret, at han var tunghør. Han bosatte sig som voksen i Stormgade 6.

Efter Niels Foss' død i 1759 giftede Ellen Hansdatter sig med matros Ouscher Crillesen Friis. Og efter Ellens død i 1765 giftede Ouscher sig med Ehm Frecksdatter fra Store Magleby.

Ouscher Crillesen Friis stammede fra von Ostensgade 8. Han var matros hele sit liv, og han slap derfor ikke for at blive udkommanderet til orlogsflåden flere gange:

I 1756 var han med fregatten ”Bornholm” til Flekkerøe i Norge – en tur, som han gentog året efter om bord på orlogsskibet ”Dronning Juliane Maria”. Her blev han betegnet som kvartermester.

I 1759 blev han udkommanderet på orlogsskibet ”Fyhn”, der skulle konvojere danske og norske handelsskibe til Middelhavet samt gå ind til Tunis, dels for at vise flaget og dels for her at hente den danske konsul hjem. ”Fyhn” var tilbage i København sidst i november.

I 1760 gik togtet med fregatten ”Christiansborg” i konvojsejlads med diverse handelsskibe til Vestindien. Det varede til engang i oktober.

I januar 1761 blev han udkommanderet på orlogsskibet ”Grønland” på dets togt til Middelhavet for at konvojere dansk-norske handelsskibe mellem Marseille og Levanten. Skibet medbragte professorerne von Haven og Forskål, ingeniørløjtnant Carsten Niebuhr med flere, der skulle foretage en videnskabelig rejse i det østerlandske. Ekspeditionsdeltagerne forlod ”Grønland” ved Dardanellerne, hvor de kom med et handelsskib, der førte dem til Istanbul. Det var optakten til den ekspedition, som forfatteren Thorkil Hansen har skildret i sin bog: Det lykkelige Arabien. Orlogsskibet ”Grønland” var tilbage i København i juli 1762. Måske har Ouscher haft noget at fortælle, da han kom hjem til Sønderstræde.

I 1768 blev Ouscher slettet af hovedrullen på grund af skade i den ene arm. Det var derefter slut med at stå til rådighed for orlogsflåden. Herefter blev det kun til sejladser i de hjemlige farvande.

Ouscher Crillesen døde i 1805 og konen året før. I begyndelsen af 1800-tallet må Ouschers søster Karen Crillesdatter fra von Ostensgade 8 være flyttet ind her – måske i forbindelse med, at Ouscher var blevet enkemand. Karen medbragte sin ugifte datter, Anne Ouschersdatter.

Efter Ouschers død i 1805 må huset været blevet overtaget af styrmand Peder Hansen Højerup. Han var i 1806 blevet gift med overkanoner Abraham Birchs datter, jomfru Marie Louise Birch, fra Vægterstræde. Hun døde imidlertid i forbindelse med sit første barns fødsel.

Året efter giftede han sig med Drøitje Jan Strømberg, der stammede fra Chr. Mølstedsgade 10. Hun var døbt Giertruÿ og var opkaldt efter sin mormor, der var født i Holland (se Chr. Mølstedsgade 4). I dette ægteskab blev der ikke født nogen børn.

Til gengæld fik Peder Hansen sig en søn med ovennævnte Anne Ouschersdatter, som stadig var bosat her i huset. Dette ”slegfredbarn” blev døbt Ouscher, men levede kun i 14 dage.

Hvornår Peder Hansen er død, har ikke kunnet oplyses. Formodentlig er han omkommet til søs. Men i 1822 giftede Drøitje sig igen. Det var med en 21-årig ungersvend, matros - senere skipper - Jacob Dirchsen Jans, der stammede fra Strandgade 12.

Heller ikke dette ægteskab blev velsignet med børn. I 1834 var parret bosat i Magstræde 6 – et hus som Jacob havde overtaget efter sin fars kusine, der var blevet enke. Jacob og Drøitje havde taget den endnu ugifte Anne med sig. Hun fungerede som deres tjenestepige.

Sønderstræde 4 blev nu beboet af Hans Pedersen Westermann og hans familie. De boede tilsyneladende kun til leje, og måske var Droitje og Jacob stadig ejer af huset. Droitje var i hvert fald fadder ved et af de Westermannske børns dåb.

I en kortere årrække var huset ejet af matros Svend Pedersen Finne, som i 1843 skødede det til matros og bleger Jens Chr. Møller, der stammede fra København, men var blevet gift med dragørpigen Else Poul Pedersen, datter af styrmand og senere byskriver Poul Pietersen Pouls, Badstuevælen 3.

Efter Jens’ død afhændede Else sit hus i 1877 til bager Fritz Leisner, der nedrev det og opførte en ny bygning med bageri og beboelse. Her har været drevet bageri til omkring 1969.