Sønderstræde 5a og 5b

Sønderstræde 5a: Matrikel nr. 145
Sønderstræde 5b: Matrikel nr. 194b

Matrikel nr. 194b har gennem årene været bebygget med tre forskellige huse, beliggende forskellige steder på grunden, hvilket er usædvanligt efter dragørske forhold.

Første hus var ét traditionelt dragørhus til beboelse, beliggende op til grundens nordskel og nedrevet i 1770’erne.

Næste hus var en staldbygning, opført omkring 1817 langs østskellet, hvilket vil sige ud mod Sønderstræde.

Det tredje hus blev opført i 1950’erne til beboelse, også beliggende langs østskellet.

Indtil 1949 havde matrikel nr. 194b og matrikel nr. 145 fælles ejere og havde indtil da adressen Sønderstræde 5. Herefter fik matrikel nr. 145 adressen Sønderstræde 5A og matrikel nr. 194b adressen Sønderstræde 5B.

Den første beboer på matrikel nr. 194b må være Niels Olsen Holte. Han var født 1681 i Maglebylille. Hans far var skåning og moderen skomagerdatter fra Dragør.

Han er nok kommet til Dragør, fordi hans to ældre søskende, Kirsten og Svend, begge var blevet gift her, og i 1708 giftede han sig med en gårdmandsdatter fra Store Magleby, Diver Jansdatter. Diver fødte ni børn, men kun døtrene Anna og Nele samt sønnen Jan nåede voksenalderen.

Efter Divers død giftede Niels Holte sig i 1733. Måske var det i forbindelse med dette giftermål, at han købte sig en husplads til et 6-fags hus og slog sig ned i Sønderstræde.

Fogden Tønnes Jansen Draker har indført salget i sin regnskabsbog. Niels’ nye kone, Anna Theisdatter, var også fra Store Magleby. Hun var født på Stubmøllegård, men hendes far, Theis Jacobsen Flinck, havde dog skiftet erhverv og var blevet en dragørsømand med bopæl Sønderstræde 1/Blegerstræde 2.

Anna Theisdatter fødte i dette ægteskab syv børn, men også her var "spildprocenten" stor. Tilsyneladende var det kun sønnen Ole og datteren Diver, der blev voksne.

Niels Holtes ældste datter, Anna, giftede sig med Lars Larsen fra Kastrup og bosatte sig på nabogrunden, matrikelnr. 145 (nuværende 5A). Hans mellemste datter, Nele, blev i 1745 gift med senere skipper Dirch Andersen Tysk, og de bosatte sig på den anden side af Sønderstræde i nr.8.

Begge Niels Holtes sønner stod til søs. Jan blev indrulleret matros, men det sidste, man hørte til ham, var, at han i 1751 var forhyret med et hollandsk fartøj. Hans broder, Ole Nielsen Holte, giftede sig til ejendommen Chr. Mølstedsgade 5. Han blev skipper og senere havnefoged. Den yngste datter Diver forblev ugift og døde i 1795. I de sidste år, hun levede, tog hendes broder Ole sig af hende.

Niels Holte vedblev med at være matros hele sit liv. Han døde i 1766 og hustruen i 1773.

Det må være datteren Nele og hendes mand Dirch Andersen Tysk, der arvede eller overtog deres hus. På et tidspunkt blev det imidlertid revet ned og grunden udlagt til en lille plads.

Ved matrikuleringen omkring 1811 fik Nele og Dirchs hus i Sønderstræde 8 - nu tilhørende deres søn Morten Dirchsen Tysk - tildelt matrikelnummeret 194a, mens den lille plads skråt overfor fik nummeret 194b som tegn på samhørigheden.

Inde ved siden af på matrikelnr. 145 – vest for Anna Niels Holtes barndomshjem - havde Lars Larsen købt en husplads og her i forlængelse af sin svigerfars hus byggede han et 5-fags hus. Dette hus kom ganske vist til at ligge på, hvad man i dag ville kalde en koteletgrund, d.v.s. uden facade mod offentlig gadeareal. Det gjorde imidlertid ikke så meget, for de to huse blev jo beboet af den samme familie, og skellet imellem dem har næppe været ret markant.

Her i huset blev der også født mange børn, hvoraf døden høstede sin part, men fem nåede dog at blive voksne. De tre sønner blev alle sømænd. Den ældste søn, Lars Larsen Holte, giftede sig med en 42-årig enke i Chr. Mølstedsgade 15 og blev siden lods.

Sønnen Ole blev indrulleret matros, men hans skæbne kendes ikke. Også hans broder Jan blev matros og døde i 1759 på en rejse til Vestindien med fregatten "Møen".

Datteren Kirsten blev matroskone og formodentlig bosat i Sønderstræde 11. Hendes søster Leisbeth var endnu ugift, da moderen døde i 1771, hvorfor hun blev boende i huset.

I 1773 fandt hun sig en ægtemand, Anders Knudsen, som i 1787 blev betegnet som en fattig sømand. Økonomien har nok ikke haft det for godt, for det ser ud, som om Leisbeth og Anders Knudsen kort tid herefter har skilt sig af med huset.

De næste beboere i Sønderstræde 5A blev matros Anders Jensen Ostindienfarer og hustru Anna Olsdatter, som i de forløbne år havde sat mange børn i verden og nu nærmede sig sølvbryllupsalderen.

Det var også en familie, der var præget af stor fattigdom. Ved folketællingen 1787 blev den ældste af de hjemmeværende børn, den 13-årige Bent, anført som betler. Hans tre ældre søskende var da sendt ud i verden for at klare sig selv.

I 1801 oplystes det, at Anders og Anna "lever af væven og blegen". Det var jo her i byens sydlige del, hvor terrænet er lavere, at blegerne holdt til. Den lille plads øst for deres hus - Niels Holtes hustomt - gjorde formodentlig god fyldest i blegerivirksomheden.

Her var plads til at bakse med de store skyllekar, og det var nemt at hælde lud og skyllevand ud i Sønderstrædes åbne rendesten, hvorfra det kunne løbe videre ud i stranden. Pladsen tilhørte ganske vist genboen skråt overfor - Morten Dirchsen Tysk - men han havde også slået sig på blegeri, så de har vel fundet ud af det i fællesskab.

Anders’ kone døde i 1809 og han selv i 1812, hvorefter huset skiftede ejer.

Efter et par handler blev det i 1817 overtaget af vognmand Rasmus Nielsen Jystrup. Han stammede nede fra Ringsted-kanten, men var blevet gift med Trein Christiansdatter, datter af skibstømrer Christian Olsen Smed i Deventergade.

De fik døtrene Kirstine og Marchen, som nåede frem til voksenalderen. På et tidspunkt – måske samtidig med hushandelen - har han erhvervet den lille plads ud til Sønderstræde (matrikel nr. 194b), som oprindelig tilhørte genboen i nr.8. Her har han opført en staldbygning med vognport ud mod gaden, og herfra har han drevet sin vognmandsforretning bistået af en karl.

I 1833 døde Rasmus, men Trein giftede sig hurtigt igen for forretningen skulle jo gå videre. Folk, der havde forstand på hestevognskørsel, var imidlertid ikke dem, der var flest af i Dragør. Trein fandt dog sin nye ægtefælle henne på kroen (det nuværende Dragør Strandhotel), hvor han var tjenestekarl. Han hed Christian Vilhelm Bærentsen, men gik også under navnet Corneliussen. Han stammede fra Everdrup i Sydsjælland. Trein og Christian fik en søn, Hans, og en datter, Else.

Koleraen, der rasede voldsomt i sommeren 1853 i København og på Amager, angreb også den lille familie i Sønderstræde 5a. Datteren Marchen Rasmusdatter var netop blevet gift med en væversvend, Lars Petersen, fra Skuldelev, og parret havde bosat sig i Skipperstræde 10.

Her var der flere af husets beboere, der blev angrebet af koleraen, og også Marchen Rasmusdatter blev smittet og døde. Under sit sygdomsforløb er hun blevet passet dels af sin søster Kirstine Rasmusdatter og dels af sin mor, Trein Christiansdatter. Begge disse kvinder blev syge og døde med få dages mellemrum.

Enkemanden Christian Vilhelm Bærentsen giftede sig igen i 1856. Det var med den 47-årige væverske Else Rasmus Jansen fra Badstuevælen 10.

Christian døde i 1871. I hans sidste 3 leveår var han blind. Indtil da havde de hans datter, Else Christiansdatter boende, foruden den afdøde Kirstine Rasmusdatters uægte datter Ane Marie Nielsen – et barn hun i 1845 havde født inde i København.

Enkemanden, væver Lars Petersen, giftede sig igen med Marchen Hans Wass og etablerede sig på Kirkevej 168, hvor han lod opføre et par bygninger. Her drev han i mange år et væveri, men senere slog han sig på blegerivirksomhed. Han bevarede gennem årene et tæt forhold til sin første kones familie i Sønderstræde 5a. Han tog sig i en periode af Christian Vilhelm Bærentsens datter, ovennævnte Else Christiansdatter samt Ane Marie Nielsen.

Denne Ane Marie blev i 1870 gift med en slagter, Niels Peter Andreasen. Vielsen foregik hos væver Lars Petersen og parret tog bopæl i den vestre ende af Sønderstræde 5A. Niels havde kødudsalg i staldbygningen og i 1880 havde han en slagterlærling, Johan Kindler.

Else Christiansdatter vendte også tilbage til Sønderstræde 5A. I 1876 fik hun skøde på sit barndomshjem, men det var først i 1894, at hendes stedmoder døde.

Else var jo aldrig blevet gift. Hun havde godt nok en kæreste fra ungdomsårene. Det var en vognmandssøn fra Bymandsgade 30, sømand Peter Jan Larsen. Men inden de kunne gifte sig, ville han først ud og se noget af den store verden, han havde hørt så meget om.

I 1856 udvandrede han, 20 år gammel, til Boston og sejlede herfra og fra San Fransisco i oversøisk fart. I hen ved 35 år vedligeholdt han kontakten med familie og venner i Dragør, samt med Else, som med mellemrum bad ham om at komme hjem. I en periode havde han også en lille grøntforretning. Omkring 1890 vendte han endelig tilbage til Dragør, og i 1892 blev han gift med Else. Bryllupsfesten blev holdt henne i Holms Lokale (nuv. ”Beghuset”)

Peter Larsen var en stille, rolig og forsigtig mand. Han drev lidt jordbrug, holdt en ko, en ged, nogle får og lidt fjerkræ. Han døde 1920, 84 år gammel. Else levede til 1931. De fik trods alt et mangeårigt og vistnok lykkeligt ægteskab.

En datter af væver Lars Petersen, enkefru Mathilde Krabbe, arvede huset og boede her til sin død omkring 1949.