Matrikel nr. 109
Jens Jensen og
Bente Jensdatter - begge skåninger, der havde været tjenestefolk i Store Magleby - havde som andre af deres landsmænd svært ved at skaffe sig en byggegrund.
I januar 1739 svarede amtmanden, "at de byggepladser, som endnu på Dragør kunne vorde udvist, behøves til byens egne indfødte, som dertil og er nærmeste". Alligevel lykkedes det dem at tilkæmpe sig et sted at bygge på. Måske har
Ane Sørensdatters erhvervelse af en byggegrund henne i nr. 5 skabt præcedens.
Jens og Bente fik ingen børn, og efter Jens' død i 1752 giftede hun sig året efter med
Niels Bendtsen Smed, som hun må have kendt fra sin tid som tjenestepige i Store Magleby. Heller ikke dette ægteskab blev velsignet med børn.
I 1748 bad Niels amtmanden om hjælp til at få udbetalt en arv efter sin farbroder
Peder Carlsen, hvis efterladte midler var i Vestindisk Kompagnis varetægt.
Niels må have indrettet sig med et smedeværksted i huset i von Ostensgade, selv om der ikke kan have været megen plads. Men i 1758 gav byforstanderskabet plus schouten ham en alvorlig irettesættelse. Han måtte herefter ikke "smede ved ild" i huset, hvor han boede. Hvis det skete, skulle han betale i straf til sognets fattige første gang 4 rdl. og siden det dobbelte. Den officielle skrivelse blev læst op for ham på hans bopæl af to af byen udsendte mænd tirsdagen den 28 februar 1758.
Bente døde i 1784, og i sommeren 1785 kunne Niels mærke, at det nok også snart lakkede mod enden for hans vedkommende. I august oprettede han en "fledføringskontrakt"(en ordning, hvor en person overdrager alt, hvad han ejer, til en anden mod til gengæld at blive forsørget af denne) med gårdmandsenken
Grith Isbrandtsdatter, hvis forældre både Niels og Bente havde tjent hos i deres unge dage.
Hun skulle overtage hans hus mod at betale Niels' arvinger hver 20 rigsdaler samt sørge for Niels, indtil han døde, og give ham en god begravelse.
Niels forlod denne verden i oktober 1785. Så Grith Isbrandtsdatter har betalt de 1½ mark, det kostede at leje Dragør bys ligklæde til Niels' sidste rejse til Store Magleby kirkegård.
Den næste beboer var
Cornelius Pedersen med tilnavnet
Trommeslager. Han var lods og stammede fra Deventergade. Hans kone,
Anna Knudsdatter, var datter af skipper
Knud Pedersen Kylling fra
Strandgade 26.
Cornelius og Anna fik fire børn - to døtre, der forblev ugifte, en søn død under krigstjeneste i 1812, samt datteren
Trein, der blev gift 1812 med styrmand
Jan Pietersen Jans og overtog huset.
I maj 1842 brændte huset, men Jan Pietersen Jans lod det genopbygge, og i december samme år stod det færdig.