Matrikel nr. 250 a-b
Det må formodentlig være her, at
Albert Pietersens enke boede.
Hun hed
Alheit Dirchsdatter, var datter af en schout og havde sammen med manden Albert Pietersen Wybrandt tidligere ejet en gård i Kinkelgade i Store Magleby. Albert og Alheit trådte i deres ungdom lidt ved siden af med hensyn til god tone i Hollænderbyen. De blev - uden at der først havde været den lovformelige trolovelse - viet hovedkulds 15. januar 1671, og 13 dage senere holdt de barnedåb for datteren
Nielle. Nogle dage før brylluppet havde de måttet stå "åbenbar skrifte" for deres forsyndelse imod det 6. bud.
Formodentlig i 1697 afstod de gården til datteren Nielle, der da var blevet gift med
Henrich Gertsen, og de bosatte sig derefter i Dragør med deres fire øvrige børn.
I 1699 druknede Albert, men Alheit giftede sig ikke igen. Hendes tre sønner blev alle skippere og bosat i Dragør.
Den yngste datter
Martjen blev gift med en snedker i Store Magleby,
Pieter Laurensen. Denne Martjen fungerede i en lang årrække som jordemoder i Store Magleby og var overordentlig velanskrevet. Hendes jordemoder-ed fra 1727 er bevaret.
I 1753 må hun være blevet træt af forholdene her og flyttede spontant til Dragør for at virke som jordemoder der, hvilket gav en masse postyr. Det føltes i den grad nedværdigende, at gårdmænd fra Store Magleby nu skulle køre til Dragør efter jordemoder.
Denne by, der kun var beboet af husmænd, havde dermed hele to jordemødre. Martjen Albertsdatter har efterladt sig 10-12 sølvskeer, populært kaldt "Engleskeerne" på grund af deres dekoration. De bærer alle en inskription med hendes initialer og dåbsdato 25. marts 1687. Skeerne er fremstillet i Amsterdam omkring 1750'erne og må være en gave, formidlet af hendes svigersøn, skipper
Pieter Nielsen Wochmann, hvis sejladser ofte er gået til Amsterdam.
Alheit Dirchsdatter døde i 1723, men da var hendes børn alle veletablerede rundt omkring, så huset blev overtaget af andre.
Det må være skipper
Dirch Jansen Jens, gift med
Neel Cornelis Wunder fra Store Magleby, der blev de næste beboere. Han var søn af lodsen
Jan Jensen. Deres yngste søn
Dirch Dirchsen Jans førte huset videre.
I november 1748 lå skipper Dirch Jansen Jens - sammen med skipper
Erich Pedersen fra von
Ostensgade 13 - i Korsør havn lige neden for fæstningen. De skulle her indtage magasinkorn beregnet for søetaten. Mens de to skippere lå her, fik de ordre fra fæstningskommandanten, oberstløjtnant Paars, til at slukke ilden i deres kabysser, da de lå for tæt på fæstningen.
Herover kom de op at mundhugges, ikke blot med vagten, men også med kommandanten selv, idet de hævdede, at de adskillige gange tidligere havde ligget ved Korsør fæstning og haft "ild om bord". Man fornemmer, hvorledes det ene ord har taget det andet - Dirch Jansen skulle have været den værste til at bruge mund.
Kommandanten indgav en klage over de to skippere til krigskancelliet, der videresendte den til Danske Kancelli, hvorfra den gik til amtmanden og videre til schouten, der skulle holde et forhør over de to skippere og deres besætninger.
Det endte med, at amtmanden overfor kongen forsøgte at glatte ud - om de to skipperes "begangne forseelse ikke for denne gang måtte afsones med en liden mulkt efter deres vilkår og sagens omstændigheder, nemlig Dirch Jansen, som fornemmeligen er den, der synes mest at være skyldig, at betale 2 rigsdaler og Erich Pedersen 1 rigsdaler, hvilket kunne lære dem en anden gang bedre at opføre sig og derhos være en satisfaktion for kommandanten". Dirch Jansen og Erich Pedersen blev således dømt til at betale henholdsvis 2 rigsdaler og 1 rigsdaler. Disse penge skulle gå til de fattige i Korsør, og byens magistrat fik påbud om at modtage og fordele dette beløb.