Christian Hansen Svendborg var ca. 28 år, da han blev degn i Hollænderbyen.
Hans fortid kender vi intet til - vi ved ikke, hvilke kvalifikationer han har haft til at gå ind i dette embede med de specielle sproglige forhold. Måske har han forsøgt at læse til præst, men har opgivet.
I fortegnelsen over studerende ved Københavns Universitet er der i hvert fald en person med dette navn, som er blevet student i Roskilde 1666. Det kan godt være ham.
Men hvor han har lært det hollandsk-plattyske sprog, som det må have været en nødvendighed for ham at kunne, er ikke opklaret.
Han var gift med Catharina Poulsdatter Friis, der var en del ældre end ham. I ægteskabet fødtes børnene Anna Margrethe 1672, Hans Henrich 1673 og Poul 1677.
Datteren må være død som lille, men Hans Henrich Christiansen Svendborg blev brygger i København og gift med Anna Langholt. Han ejede en ejendom på hjørnet af Store Gertrudstræde og Rosenborggade, men gik på et tidspunkt fallit.
Den yngste søn Poul antog moderens slægtsnavn Friis og blev efterfølger for sin fader i degneembedet.
Degnen som grundejer i København
I 1689 havde degnen en sag med Generalkrigs-kommissariatet - det daværende øverste organ for hæren og flåden - angående et plankeværk omkring et stykke jord, som Christian Svendborg ejede inde i København. Denne grund grænsede op til militærets materialgård, der var beliggende på hjørnet af nuværende Rigensgade og Stokhusgade, og en del af plankeværket her imellem var altså væltet ind på materialgårdens område. Striden drejede sig herefter om, hvem der skulle lade plankeværket opsætte igen, og der blev skrevet side op og side ned i den anledning. Bygmester Hans Steenwinckel og Københavns politimester var også indblandet. Enden på sagen blev vistnok, at degnen måtte rejse plankeværket. For øvrigt blev det påtalt, at han havde opført en anden del af plankeværket for langt inde på materialgårdens grund.
1696 blev Chr. Svendborg ejer af en ejendom i København - vistnok Pilestræde 35. Han afhændede den igen i 1702, og man må formode, at han har udlejet den for at skaffe sig en ekstra fortjeneste til supplement af den mådelige degneløn.
Skolen i Dragør
I Christian Hansen Svendborgs embedstid får vi bevis for, at der er en skole i Dragør, idet der 1681 i kirkebogen er oplysning om Jürgen Erichsen Svigtenberg, skolemester på Dragøe.
Han døde i 1683, og 1685-86 ser man, at skolemesteren nu hedder Holger Jensen Handberg. Hvornår denne skole er oprettet, er det ikke muligt at efterspore, men undervisningen har i hvert fald her udelukkende været på dansk.
I Dragør var befolkningstallet stigende i sidste halvdel af 1600-tallet. Der var mange indvandrede fiskere og søfolk fra Jylland, Sjælland og især Skåne, der lige var blevet afstået til Sverige.
En vis utilfredshed med det hollandskdominerede styre begyndte at gøre sig gældende. Der var mange bestemmelser om, hvad man måtte og hvad man ikke måtte, og i kirken forstod man ikke et ord af, hvad der blev sagt. Der begyndte at spire en trang til selvstændighed frem, og disse forhold skal muligvis ses som baggrund for oprettelsen af en skole i Dragør.
Jacob Hummer
1690 døde præsten Thomas Harder, og 1691 tiltrådte den nye præst Jacob Andersen Hummer. Han var født i København i Hummergade som søn af en takkelagemester ved Holmen. Han havde studeret ved universitetet i Leiden i Holland og beherskede derfor det hollandske sprog. Dette kom vistnok til at give sproglige problemer for befolkningen i Hollænderbyen, for den var gennem de foregående præsters plattyske sprog blevet påvirket så meget, at man nu havde svært ved at forstå det hollandske. Der var jo også gået henved 170 år, siden man havde forladt Holland.
Degnens og præstens skatteforhold
Det er selvfølgelig kun sporadisk, hvad man kan stykke sammen om degnens tilværelse, men i 1678 opgav han på skatte-mandtallet, at han havde to børn og af husdyr en ko og fem svin. Da der ikke var jord til degneboligen, har han måttet betale græsningspenge for koen hos gårdmændene. Men tjenestefolk havde han ikke. Det havde præsten derimod - både tjener og pige samt en hest, to køer og seks svin. Der var skam forskel på folk.
Ifølge de senere skattemandtaller har man ikke indtryk af, at Christian Svendborg har formue. Det har Jacob Hummer derimod. På skattemandtallet 1700 opgav han at have 666 rigsdaler 4 mark udestående, som han fik rente af, hvilket »jeg under min sandheds ed bekræfter ej mere at være, så sandt mig hjælpe Gud«. (Sådan kunne man skrive selvangivelse dengang).
Han skulle betale 25 pct. af renten i skat, og da det var 8 rigsdaler 2 mark, må han derfor have fået 5 pct. i rente af sin kapital. I skattemandtallet 1705 jamrede han over, at han ikke som andre præster havde jord til præstegården - »hvoraf jeg gerne svarede skatter, om jeg den havde og avling brugte, men må alene hjælpe mig af hvad sognemændene mig giver, som dog lidet kan forslå til min husholdning«. Det skal lige anføres, at han for 2. halvdel af 1705 modtog 108 tdr. byg i tiende af beboerne.
I sine sidste leveår anførte degnen, at han havde en søn boende. Denne søn må være Poul Christiansen Friis, der efter fulgte faderen i degneembedet og har hjulpet ham med undervisningen på hans gamle dage. Christian Hansen Svendborg blev begravet 12.1.1706, 63 år gammel.
Begravelser i kirken
Om degnene er blevet begravet inde i kirken, foreligger der intet vidnesbyrd om. Derimod ved man, at både Jørgen Harder, Thomas Harder og Jacob Hummer er begravet i kirken, og så sent som 1788 blev præsten Peder Olrog begravet foran alteret.
Denne skik at få sit sidste hvilested under kirkegulvet var meget brugt af overklassen i 1600- og 1700-tallet, men må undertiden - især om sommeren - have foranlediget en stank, der gjorde brugen af balsambøsser og hovedvandsæg med deres velduftende indhold til et nødvendigt udstyr ved kirkegang.
Men også andre end de gejstlige er gravsat i kirken. I en bestemmelse fra 1694 om, hvad befolkningen i Dragør skal betale for begravelse og klokkeringning, hedder det: »Hvo der vil have deres lig i Kirken have det med kirkeværgens minde« - så det var nok ikke hvem som helst, der kunne komme her, men 1690 blev Svend Hansen Gynge begravet i kirken og flere fra krofamilien i Dragør er sikkert fulgt efter.