Af Birte Hjorth
Tirsdag den 2. december 1986, oplevede Dragør ganske pludselig en voldsom oversvømmelse.
"Vandet voksede", som man sagde i gamle dage, og nåede en højde af 1.34 m over daglig vande. Hele havnepartiet og flere gader stod dækket med vand, og i mange huse førte beboerne en hårdnakket kamp for at skovle tusindvis af spande vand ud af deres kældre.
Denne begivenhed er blot et led i en kæde af oversvømmelser, som af og til mere eller mindre alvorligt har hærget Dragør og det sydlige Amager.
Stormflodskatastrofen 1872
Den største - men også den værste - oversvømmelse, som der findes beretning om, var i 1872. Et heftigt stormvejr pressede den 13. november store vandmasser fra Østersøen ind i Øresund.
Dragørlodsen Jens Theis Theisen har berettet om denne begivenhed. Han fortæller, at vandet steg 5-6 fod, det vil sige omkring 1.70 m. Alt på havnen stod under vand. Der var totalt kaos. Det flød med knækkede master, brækkede pæle, årer, bundbrædder og hvad der ellers lå løst på havnepladsen.
I byen var mange plankeværker væltet, og omkuldblæste udhuse kom drivende med strømmen. I flere af Dragørs gader kunne man sejle med robåd.
Ude på sydenden af Amager var det også galt. På fælleden stod vandet næsten helt op til Store Magleby landsby.
Gårdejer Dirch Jansen fra "Hollandsminde" har berettet, at han, hans far og hans broder besluttede sig for at køre ud sydpå for at se, om de kunne være til hjælp nogen steder. De kørte ud ad Fælledvej, og det første sted de kom til, var hos mælkeforpagter Nielsen, hvor alt stod under vand.
Her svingede de ind og ved at navigere efter enkelte, kendte genstande, som stod oven vande, nåede de hen til en åbentstående halvdør, men undgik dog ikke, at hestene snublede i møddingpølen.
De råbte på ejendommens beboere og fandt dem siddende oppe under taget i stalden. En opfordring til at tage dem med hjem blev med tak afslået. Det syntes de ikke, at der var nogen grund til, for nu faldt vandet. Det kunne de se på køerne, for vandet stod ikke så højt op på bugen af dem, som det havde gjort en time tidligere.
Den selvbestaltede nødhjælpsgruppe fra "Hollandsminde" foretrak herefter at vende tilbage til Store Magleby.
På hjemvejen undgik de dog ikke at køre i grøften, for det var jo umuligt at se, hvor vejen var. Her rev vognladet sig løs og sejlede afsted som en lille båd, mens de drivvåde passagerer søgte at redde sig op på en jordvold.
Andre steder i landet gik det dog værre til - især på Lolland, Falster og Bornholm.
Næste dag, da stormen og vandet havde lagt sig, stod mere end hundrede skibe oppe på land mellem Amager og Møn. Der blev senere foranstaltet en stor indsamling til de vandlidte.
Oversvømmelse som turisattraktion
Under en storm i julen 1902 stod vandet helt op til kroen i Dragør, og ude på Store Magleby Fælled var vandmasserne blevet presset ind bag digerne, hvor de blev stående.
Nogle dage efter måtte man lave et digebrud for at slippe af med dem igen.
I januar 1914 var der igen store oversvømmelser. Vandet gik næsten op til Elisenborg, og mange gader stod under vand.
Fra villaer omkring Badehotellet ved Drogdensvej og Rønne Alle måtte beboerne bæres bort. Langs Strandlinien var alle indgangene til husene spærret af vandmasserne.
Avisen kunne berette om en gammel enke, som måtte klatre over et plankeværk for at komme ind i sit hus.
Hele den sydlige ende af Amager og en del af Kongelunden var oversvømmet. Det værste var, at det satte ind med stærk frost, så disse store vandflader hurtigt blev forvandlet til ismarker - til stor glæde for den skøjteløbende ungdom.
Disse usædvanlige forhold lokkede den følgende søndag mange københavnere herud. Også kongefamilien var blandt de nysgerrige. I to biler ankom kongeparret, prins Valdemar samt andre prinser og prinsesser. De beså havnen og foretog en spadseretur ud over ismarkerne.
En københavnsk politiassistent, som i denne anledning var herude, var så uheldig at gå gennem isen i havnen. Forkommen og indhyllet i tæpper måtte han afvente, at der blev bragt tørt tøj til ham fra København.
Avisen opfordrede iøvrigt kommunen til at uddele nogle tønder kul, så folk kunne få tørret deres huse igennem og derved undgå sygdomme og det, der var værre.
Indendørs svømmepøl
I begyndelsen af februar 1934 blæste en orkanagtig storm fra nordvest, som sendte store vandmasser ud i Østersøen. 9. februar skulle disse vandmasser tilbage igen med en voldsomhed, som gav store oversvømmelser på Amager.
Igen var mange gader og veje under vand. Skolelærer Gunnar Dam, der boede på hjørnet af Drogdensvej og Vestgrønningen, har berettet om det syn, der mødte ham nede i kælderen.
Hans cykel stod i vand til sadlen og kufferter flød rundt. Husets koksbunke lå spredt omkring i vandet. En samling af hans og hans hustrus kærestebreve sejlede rundt og blev aldrig til kærestebreve mere. Men også i andre huse var forholdene ret fugtige.
I nyere tid har det været galt i oktober 1956, oktober 1967 og i november 1981, hvor vandstanden dog kun var 1,20 m over daglig vande.
Så oversvømmelserne tirsdag d. 2. december 1986 var altså hverken enestående eller rekordagtigt store.
Denne artikel blev oprindeligt trykt i Dragør Nyt 10. december 1986 og har desuden været udgivet i bogen "Brikker til et Dragør-puslespil" (1990) af Birte Hjorth.