Af Birte Hjorth
I 1889 startede der et blad på Amager. Det hed Amager-Posten og udkom to gange ugentlig.
Det kaldte sig et "upolitisk Nyheds- og Avertissementsblad", og det lagde straks ud med kritik af en række områder, f.eks. de dårlige torveforhold for amagerbønderne.
Man kom også med forslag om etablering af en jernbane på Amager og forslag om plantning af en skov på Dragørs enge, for Kongelunden var jo kun for fasaner - ikke for mennesker.
I november 1889 beklagede bladet sig i en stor forsideartikel over, at der intet offentligt bibliotek fandtes på Amagerland, når der dog i det øvrige land var mere end tusinde sognebogsamlinger.
Artiklen var formodentlig foranlediget af en netop offentliggjort statistisk redegørelse over sognebiblioteker i Danmark, udarbejdet af "Komitéen til Uddeling af Boggaver".
Journalisten stillede spørgsmålet, om det var på grund af den nære beliggenhed ved København med dens mange folkebiblioteker og lette adgang til fortrinlig avislæsning. Næppe.
Ganske vist blev der i 1876 oprettet en større bogsamling, "Amager Folkebibliothek" i Sundbyvester, men det var mere beregnet for håndværkere og arbejdere i Sundbyerne end for Amagers bondestand.
Desuden var der ved Store Maglebys to skoler og ved Dragørs 3 skoler bogsamlinger beregnet for skoleungdommen, men disse bøger var jo anderledes end dem, et sognebibliotek ville samle, konkluderede forfatteren.
Derefter opfordrede han kraftigt til at danne læseforeninger rundt omkring.
"Sagen er næppe vanskelig. Saa snart 20-30 Medlemmer har indmeldt sig i en eventuel Læseforening, har denne, ved Indskud af f. Eks. 50 Øre fra hver, strax en Grundkapital - om den kun er lille. Er en lille Bogsamling herved bragt istand, indmelder der sig nok Flere, og ved et aarligt Kontingent af 1 Kr. (eller 50 Øre for Ubemidlede) voxer Foreningens Evne til Anskaffelse af nye Bøger".
Dragør Læseforening
Resultatet af denne opfordring udeblev heller ikke.
7. januar 1890 kunne Amager-Posten begejstret meddele, at der var sendt indbydelse ud til dannelse af en forening i Dragør, hvis formål var at tilvejebringe bøger til cirkulation samt at oprette et bibliotek.
"Særlig om Vinteren, naar Søfolkene er hjemme, maa der siges at være Trang til let tilgængelig og god Læsning i en By, der rummer et Par Tusinde Mennesker. Er der ingen Trang dertil, saa er det kun sørgeligt. Men saa maa Trangen vækkes", var journalistens kommentar.
Dragør Læseforening blev stiftet fredag den 14. februar 1890 af en kreds af mennesker, forsamlede hos gæstgiver Rander.
Til bestyrelsen valgte man lærer Laugesen, lods C. P. Greisen og postekspeditør Chr. Nicolaisen.
Man har lov at gætte på, at det var Nicolaisen, der var den drivende kraft bag foreningens oprettelse. Han var tilflytter og stærkt utilfreds med de tornerosesøvns-agtige tilstande, der herskede i Dragør. Han ønskede større aktivitet på alle områder.
Foreningen levede herefter et stille liv. Hvad man kunne tilbyde sine medlemmer af litteratur er gået i glemmebogen.
Først i slutningen af 1890erne får man lidt at vide om dens virke, idet man da søgte om offentlig støtte til bogsamlingen. Der er bevaret 6 skematiske indberetninger, men de 5 er desværre udaterede.
En beskeden start
Antallet af bind lå på 5-600 og den årlige tilvækst på 50-60 bind. De årlige driftsomkostninger beløb sig til 90-100 kr., der udelukkende gik til indkøb og indbinding af bøger.
Samlingen havde til huse på Dragør Drengeskole, hvor førstelærer C. C. Petersen var ulønnet bibliotekar. Det årlige udlån svingede fra 400 til 700 bind.
I perioden 1897-99 modtog foreningen 50 kr. årligt i tilskud fra staten. Et år oplyser man, at "Foreningen med Held har udlaant Bøger til de Fartøjer, der hører hjemme i Dragør. 15-20 Bind ad Gangen for 1 Kr. aarlig". Man havde dog det uheld at miste 20 bøger ved et forlis.
Udlån hos barberen
Senere - måske omkring 1910 - flyttede bogsamlingen lidt længere hen ad Vestgrønningen, nærmere betegnet til barber Svendsen, der havde butik i nr. 17 - dér, hvor Vagn Olufsen indtil 1984 havde kiosk.
Barber Svendsen forestod udlånet, alt imens han betjente sine kunder med at klippe, barbere, prikke huller i ører og påsætte igler på bylder og lignende.
Det kostede 10 øre om måneden eller 25 øre i kvartalet at låne bøger. Efter barber Svendsens overtagelse var udlånet kommet op på 1.500 bind årligt.
Ventetiden hos barberen er åbenbart blevet forkortet med romanlæsning, som har påvirket udlånsstatistikken i positiv retning, men barberen har vel også haft sin økonomiske fordel deraf.
Mindermanns lejebibliotek
Det var imidlertid ikke kun hos barber Svendsen, man kunne få stillet sin læsehunger. Nede for enden af daværende Store Kongensgade - den nuværende gågade (Kongevejen), havde S. Mindermann omkring 1910 en stor boghandel, hvor han solgte alt i papir fra noder til tapet samt legetøj og læderværer.
Han havde desuden et lejebibliotek, hvor man for en uge ad gangen kunne låne/leje op til tre bøger.
Nyudkomne romaner kostede 10 øre pr. stk., hvorimod de lidt ældre bøger kunne lejes for en 5-øre.
Var man et af de kendte ansigter i byen, slap man med det.
Var man derimod en hr. Mindermann ubekendt person, måtte man deponere 50 øre, som man selvfølgelig fik igen, når man kom tilbage med bøgerne.
1911 flyttede Mindermann fra Dragør og overdrog boghandelen til Chr. Schou, der drev den i mange år - først her og senere fra Kongevejen 11, hvor senere boghandler Ernst Jensen residerede.
For et par år siden modtog Dragør Lokalarkiv en bog hidrørende fra Mindermanns lejebibliotek. Det var Kr. Nyrop: Sangerens Hjerte, bd. III af "Fortids Sagn og Sange" fra 1908. Udlånstiden på en uge var blevet overskredet med 70 år.
Borgerforeningens bibliotek
1917 var Dragør Borgerforening så velfunderet, at den kunne indvie sine egne lokaler i huset Strandgade 14.
Siden foreningens start i 1906 havde medlemmerne holdt deres møder dels på kroen og dels på Strandhotellet.
Det forhold, at man havde fået hovederne under eget tag, blev benyttet til aktivitetsudvidelser. Ved generalforsamlingen 23. april 1917 blev der vedtaget nye love for foreningen. I §2, stk. 5 kom der som et af foreningens formål til at stå: "Oprettelse af et Foreningsbibliotek".
Selv om Dragør Læseforenings bogsamling indgik i Borgerforeningens bibliotek, har starten vistnok været langsom og træg. Det var f.eks. først i begyndelsen af 1919, at man begyndte at indkøbe bøger, og de største udgifter gik til indbinding. Biblioteket var indrettet oppe på 1. sal.
I 1920 har samlingen været så stor, at man har måttet anskaffe et bogskab til 200 kr.
Hvem der styrede biblioteket i starten, har ikke kunnet efterspores, men fra 1924 figurerer der en bibliotekar, frk. Agnes Blichmann. Hun betalte ikke kontingent, hvilket må være hendes løn for det arbejde, hun udførte.
Kontingentet var indtil oktober 1923 1 kr. pr. måned, hvorefter det blev nedsat til det halve.
Medlemstallet lå på 20-30 igennem 1920'erne, men man betalte ikke hver måned - åbenbart kun når man lånte bøger.
Biblioteket supplerede sin slunkne kassebeholdning med indtægter fra tombolaer ved foreningsfesterne. Således indkom 2. februar 1921 "ved Boden paa Maskeraden 65,74 Kroner".
Midt i 1920'rne var Borgerforeningens bibliotek veletableret og i god drift. Ved udarbejdelse af nye foreningslove i 1926 kunne man derfor ændre formålsparagraffen §2, stk. 5 fra 1917 til: "At opretholde og udvide Foreningens Bibliotek".
Det varede imidlertid ikke mange år, for man måtte stryge denne paragraf igen.
Heide og tankerne om et folkebibliotek
På Drogdensvej i Dragør boede der en mand ved navn Frits Heide. Han var konsulent, men det vides ikke, hvad man kunne konsultere ham om - hvad han havde forstand på.
Han må dog i hvert fald have haft nogen forstand på biblioteker og på hvad et offentlig bibliotek kunne betyde for et samfund.
Det må være utilfredshed med biblioteksforholdene i Dragør, der har fået ham til at opsøge statens biblioteks
direktør Th. Døssing og biblioteksinspektør Robert Hansen.
Heide opnåede en forhandling med de to herrer, der havde det formål, som han selv udtrykte det, at bringe "de fra Statens og de paagældende Embedsmænds Side udarbejdede Love, ministerielle Skrivelser og Cirkulærer i Samklang med Forholdene i Dragør paa en saadan Maade, at et offentligt Bibliotek herude kunde komme i Betragtning som fuldtnydende Deltager i de paa Finansloven bevilgede Tilskud til offentlige Biblioteker".
Han ville kort sagt undersøge, hvordan man fik et offentligt biblioteksvæsen i Dragør i stedet for Borgerforeningens lukkede bibliotek, hvor der krævedes medlemskab og penge for benyttelse.
Heide indkaldte derefter fem personer til et møde 8. september 1930 i Borgerforeningens lokale.
De fem var: kommunalbestyrelsesformand Axel Agerlin, lærer S. Andersen Lund, forretningsfører Axel Hermann, stationsforstander J. P. Kure og fabrikant Wilhelm Wieder.
De tre sidste sad for øvrigt i Borgerforeningens bestyrelse. Her fremlagde Heide resultatet af sin forhandling med Døssing og Robert Hansen og redegjorde for de forskellige muligheder for dannelse af et offentligt bibliotek i Dragør med statsstøtte.
Man blev hurtigt enige om, at et nyt bibliotek skulle være et selvejende bibliotek. "Hvordan vil man skaffe Midler til Start og Drift" spurgte en bekymret kommunalbestyrelsesformand.
Hertil kunne Heide hurtigt svare: "Ved kommunale og private Tilskud". Han kunne dog berolige Agerlin med, at Staten ville supplere med tilskud på 33 1/3% af den stedlige startkapital og derefter med tilskud på 80% at det beløb, man kunne opnå til driften.
Han tænkte sig, at en biblioteksforening skulle bidrage med driftstilskuddet. Kontingentet skulle være mindst to kr., men det skulle være en frivillig sag for Dragørs beboere, om man ville være medlem, hvorimod udenbys beboere skulle være det for at kunne låne på biblioteket.
Forsamlingen forestillede sig også, at Borgerforeningens bibliotek kunne overgå til det offentlige bibliotek. Man ville så få bogsamlingens værdi som et tilskudsberettiget bidrag, men selvfølgelig først efter at statens biblioteksdirektør havde foretaget en taksation af den.
Der blev diskuteret lokaleforhold for det nye bibliotek. Man enedes om at foreslå 1.sal i Borgerforeningens lokaler - altså Borgerforeningens biblioteks lokale - efter at have forkastet forslag om lokale i alderdomshjemmets kælder og i en lejlighed i Nørrebo på Stationsvej (den gamle fattiggård).
Bibliotekets åbningsdato blev fastsat til 1. november 1930, for så kunne man nå at få del i statstilskuddet på den kommende finanslov af 1. april 1931.
Dragør Biblioteksforening
Inden man hævede mødet, stiftede de seks mennesker Dragør Biblioteksforening. Lovene fra Sæby Biblioteksforening blev brugt som forlæg for den nye forenings love.
Konsulent Heide blev formand og stationsforstander Kure blev kasserer. Bestyrelsen besluttede som sin første gerning at indkalde til et offentligt møde for at forelægge biblioteksplanerne for befolkningen i Dragør.
Dette møde blev afholdt på Strandhotellet 23. september. Det var ikke særligt velbesøgt, men det tog åbenbart ikke modet fra bestyrelsen.
Den redegjorde for den uheldige fremgangsmåde med at starte et biblioteksvæsen uden at spørge befolkningen først, men det hastede jo, hvis man ville have del i statens tilskud på det kommende finansår.
Bestyrelsen lovede imidlertid at gå af ved den førstkommende generalforsamling for at give foreningens medlemmer lejlighed til selv at vælge de bedst egnede.
Biblioteksforeningens bestyrelse arbejdede videre med planerne for bibliotekets opbygning. 7. oktober nedfældede den et sæt vedtægter, som i ni paragraffer omtalte formålet og den organisatoriske og økonomiske opbygning.
Biblioteket skulle være en selvejende institution med en bestyrelse på tre medlemmer - en valgt af Dragør Biblioteksforening og to valgt af Dragør kommunalbestyrelse.
Biblioteket fik til formål "at hjælpe Befolkningen til Underretning og Oplysning, ogsaa paa rent faglige Omraader, ved Siden af at yde god underholdende Læsning".
Som et appendiks til vedtægten besluttede man,
1) at oprette en studiekreds i engelsk sprog og engelske samfundsforhold i Dragør,
2) at afholde et offentligt agitationsmøde i Store Magleby og
3) at oprette en studiekreds i Store Magleby over hollandsk sprog og hollandske samfundsforhold - det var store ord, som vistnok heller ikke nåede længere end til det stykke papir, de var skrevet på.
Dragør Folkebibliotek
11 oktober 1930 holdt det vordende biblioteks bestyrelse sit første møde.
Heri deltog fra Dragør Biblioteksforening formanden, konsulent Heide og stationsforstander Kure, der af foreningen var udpeget til at sidde i biblioteksbestyrelsen.
Desuden deltog fra Dragør kommunalbestyrelse lærer S. A. Lund og Carl Egerod, der skulle sidde som kommunens repræsentanter.
Egerod blev valgt til formand og Lund til kasserer for biblioteksbestyrelsen.
Til bibliotekar for det nye bibliotek, Dragør Folkebibliotek, valgte man konsulent Frits Heide. Man enedes om at ansætte hans gage til 50 kr. om måneden.
Lokaleforholdene blev drøftet. Heide havde igen haft kontakt med biblioteksdirektør Døssing og forelagt ham de muligheder, man havde for placering af biblioteket.
Døssing havde modsat sig at anvende Dragør Borgerforening som bibliotekslokale på grund af, at der i bygningen var restauration og dermed udskænkning af våde varer. Alderdomshjemmets kælder var også for våd - men selvfølgelig af en anden grund.
Døssing stillede krav om lokalets "fuldstændige Uafhængighed af bestemte Fraktioner indenfor Kommunens Borgerskab". Nørrebo lå for langt ude fra byens centrale dele og var desuden upopulært, da der tidligere havde været fattiggård.
Der blev derefter diskuteret muligheder i den grå to-etages ejendom på hjørnet af Strandgade og Vægterstræde, samt ejendommen Strandstræde 10 for enden af Von Ostensgade.
Men det endelige valg faldt på huset, Strandgade 24, som kunne lejes for 400 kr. om året. Det var en velholdt bygning, hvor biblioteket kunne få en lejlighed med et stort og et mindre værelse samt køkken.
Bestyrelsesformanden tilbød at skaffe biblioteket en opslagstavle og kunne meddele, at overlærer C. C. Petersen var villig til at skænke biblioteket et bord. Telefon og skrivemaskine måtte vente.
Der blev også vedtaget en instruks - en stillingsbeskrivelse - for bibliotekaren:
§ 1.
Bibliotekaren, der har en ugentlig Tjenestetid paa 8 Timer, forestaar med den nødvendige Medhjælp Udlaanet.
§ 2.
Bibliotekaren følger saaledes med i den nyudkomne Litteratur, at han altid ved, hvad der er udkommet af Betydning for Biblioteket. Han foretager Nyanskaffelser og Suppleringer i Samarbejde med Bestyrelsen. Han følger saaledes med paa Boghandelens og Antikvarboghandelens Omraade, at han kan foretage Indkøbene paa den fordelagtigste Maade.
§ 3.
Bibliotekaren sørger for, at alle Nyanskaffelser katalogiseres nøjagtigt. Han lader bl.a. udarbejde fuldstændig Kortkatalog og de fornødne trykte Kataloger, ligesom han indretter Udlaanssystemet og holder det i fuldkommen Orden. Han opgør daglig, maanedlig og aarlig Statistik, særlig over Bibliotekets Haandbogsbenytten.
§ 4.
Bibliotekaren sørger for, at alle Bøger indbindes forsvarligt og rationelt. Han gennemgaar Bogbinderens Arbejde i alle Enkeltheder og paataler mulige Mangler.
§ 5.
Bibliotekaren har Ansvaret for, at Boghylderne og Bøgerne holdes rene og ordentlige, og sammen med Bestyrelsen foretager han aarlig Revision af Bogbestanden. Han sørger for Reparationer, Kassering og Erstatning af Bøger. Han fører nøjagtig Fortegnelse over Tilgang og Afgang i Bogbestanden.
§ 6.
Bibliotekaren fører Regnskab over indgaaede Penge, opgjort daglig, og afleverer det hvert Kvartal til Bibliotekets Kasserer. Han attesterer Rigtigheden af alle Regninger, saaledes at han altid er klar over Bibliotekets økonomiske Stilling.
§ 7.
Bibliotekaren søger at skaffe Publikum de nødvendige Oplysninger, eventuelt ved Laan fra andre Biblioteker eller ved Spørgsmaal til Oplysningsinstitutioner.
§ 8.
Bibliotekaren passer Rengøringen af Lokalerne og er opmærksom paa Mangler i disse, ligesom han forestaar Ændringer, Udvidelser og Nyanskaffelse af Inventar.
§ 9.
Bibliotekaren vejleder biblioteksinteresserede i Bibliotekets Opland, søger at komme i Forbindelse med saa mange som muligt, gør Biblioteket bekendt gennem Meddelelser i Dagspressen, ved Tryksager m.m. og følger med i Biblioteksvæsenets Udvikling, saaledes at han er opmærksom paa det nye, der fremkommer af Betydning for Biblioteket.
§ 10.
Bibliotekaren fungerer som Sekretær ved Bestyrelsesmøderne og udarbejder aarlig Beretning om Virksomheden. Bibliotekaren skal underkaste sig de Ændringer i denne Instruks, som maatte blive vedtagne af Bestyrelsen og godkendt af Biblioteksdirektøren.
Og hermed var grunden lagt for Dragør Folkebibliotek.
Gaven som ikke blev givet
At modtage Borgerforeningens bogsamling som gave til Dragør Folkebibliotek var ikke så lige en sag. Det gav problemer.
Der skulle for det første en generalforsamlings godkendelse til, for at Borgerforeningen kunne overdrage sine bøger til biblioteket.
For det andet havde biblioteksdirektøren på forhånd udtalt, at af den 1.000 bind store bogmasse ville han umiddelbart antage, at kun de 200 ville være anvendelige for biblioteket - og tilmed først efter en ny indbinding, der måske ville beløbe sig til 4 kr. pr. bind.
Værdien af bøgerne ville han ubeset anslå til en gennemsnitspris af 1 kr. pr. bind. "Gaven" på ca. 200 kr. ville altså udløse et statstilskud på 66 kr., men tillige indebære en større udgift til nyindbinding.
For øvrigt ville biblioteksdirektøren ikke foretage taksation af en bogsamling, som tilhørte en privat forening og som man ikke havde garanti for ville overgå til et offentligt bibliotek.
Han havde i øvrigt ikke høje tanker om den gamle bogsamling - "de gamle Bøger drager alt for ofte de gamle Skikke med sig over i det nye Bibliotek - de gamle Skikke, hvor en og anden ikke tog det saa nøje med at læse en god Roman til et Par Stykker Fedtebrød eller gaa paa Gaden med Bøgerne i Regnvejr".
Det var jo ikke den bedste udgangsposition for godgørenhed. I Borgerforeningen blev man fornærmet. Man fandt det "ikke formaalstjenligt at belemre Folkebiblioteket med Borgerforeningens Bøger". Så man ville heller ikke yde noget pengebeløb til biblioteket, som så mange andre af byens foreninger havde lovet.
Borgerforeningens bibliotek kunne foreløbig hvile til der skulle være generalforsamling det følgende forår.
Et bibliotek vokser frem
Men der var mange andre, der gav til det nye bibliotek. Dragør Kommunalbestyrelse gav et tilskud på 1.000 kr..
Fra Amagerbanken kom der 100 kr., direktørerne fra Sadolin & Holmblad gav 200 kr. og andre tilskud beløb sig til 17,50 kr.
Endvidere modtog biblioteket et rundt bord (af pæretræ) med tre plader, en fyrretræsskrivepult med opsats, en stumtjener og en fyrretræs bogreol med seks hylder.
Fik man ikke Borgerforeningens bogsamling som gave, så fik man til gengæld mange andre bøger, formodentlig fra private personer. Der indkom 386 bind indbundne og 251 bind uindbundne bøger. (Her iblandt
nikkes genkendende til Københavns Diplomatarium, som i dag står på Dragør Lokalarkiv hylde).
Disse bøger repræsenterede en værdi af 352,25 kr., som udløste et statstilskud. Heide har noteret disse gaver i et kollegiehæfte.
Heri meddeler han også, at biblioteket har modtaget "samtlige udkomne Aargange af Amagerbladet, hvori Chr. Nicolaisen har offentliggjort sine senere Studier over Amagers Historie som Fortsættelse af "Amagers Historie" I-III, og over hvilket Materiale Biblioteket nu lader udarbejde et Kortkatalog, eftersom Biblioteket fremtidig maa være Centralstedet for alt vedrørende Dragørs og Store Maglebys Historie".
Atter nogle af de store ord, som - desværre - heller ikke blev til noget. Men hvor er alle disse Amagerblade blevet af?
Heide var med dette "Centralsted for alt vedrørende Dragørs og Store Maglebys Historie" allerede inde på tanken om at skabe et lokalhistorisk arkiv.
Det er ganske ærgerligt, at han ikke kom til at føre den ud i livet, for så ville Dragør have figureret som den by, hvor Danmarks første lokalhistoriske arkiv blev skabt, og ikke som nu Faaborg, hvor apoteker Hans Brandt i 1937 realiserede de samme tanker.
Alle de milde gaver slog imidlertid ikke til. Der måtte anskaffes både inventar og bøger. Ti nøddetræsstole til 100 kr., en bogreol 60 kr. og to meter gardin 1,70 kr. supplerede de møbler, man havde fået foræret.
En anden bogreol blev købt på afbetaling. Hos antikvarboghandler Kay Banner købte man for 1.200 kr. bøger, som skulle danne grundstammen i bibliotekets bogsamling.
Forfatteren Heide
Det har ikke været muligt at finde mange oplysninger om personen Frits Heide, men ved at kigge i denne fortegnelse over Dragør Folkebiblioteks første bøger, finder man syv titler, hvor han står som forfatter.
De emner, han har beskæftiget sig med, er planter, sommerfugle, krydderier, lokalhistorie om Midtsjælland og Frederiksberg samt en håndbog i varekundskab.
Heide gjorde sig i det ovennævnte kollegiehæfte nogle overvejelser over bogmassens sammensætning:
"Den stærkt blandede Befolkning herude af Skippere, Fiskere, gamle hollandske, tyske og svenske Familier, samt disses paarørende, der har strejfet i Alverdens Lande, har krævet en Udvidelse af Biblioteket i Retning af fremmed Litteratur, som nu søges meget, og som vel faa andre Byer af Dragørs Størrelse vilde have Brug for".
Biblioteksinspektør Robert Hansen havde også gjort sig sine tanker om samme bogmasse, og dem meddelte han Heide i et brev af 12. december:
"Den Maade, hvorpaa Bibliotekets Grundstamme er tilvejebragt, betyder jo, at den er blevet ret ujævn, og man skal derfor anmode Dem om ved passende Lejlighed at søge Samraad med os eller Centralbiblioteket i Hellerup om Supplering, særlig af den danske Oplysningslitteratur, saaledes at den kan faa en mere harmonisk Sammensætning, end den nu har".
Centralbiblioteket ydede i starten Heide bistand med råd og dåd. Et af rådene var, at få anskaffet en skrivemaskine, da håndskrevne bogkort ikke var særlig publikumsvenligt.
Bibliotekar Heides virke for Dragør Folkebibliotek blev kun kort. 4. april 1931 meddelte han sin bestyrelse, at han trak sig tilbage pr. 1. maj.
Stillingen blev annonceret ledig, og blandt de otte ansøgere valgte man kommunelærer N. K. Kristoffersen fra Dragør Skole.
Ved Dragør Biblioteksforenings generalforsamling i juni 1931 omtalte stationsforstander Kure anerkendende det store arbejde, som Heide havde lagt i bibliotekets oprettelse.
Han havde efterladt alt i den skønneste orden. Fra mødedeltagerne korn der dog enkelte kritiske bemærkninger om den bureaukratiske måde, han havde ledet biblioteket på.
Ved denne lejlighed blev overlærer C. C. Petersen valgt til medlem af biblioteksbestyrelsen og kort efter til dens formand.
Det var C. C. Petersen, der i 1890'erne var bibliotekar for Dragør Læseforening, så han var ikke ukendt med biblioteksvæsenet. Han kom til at sidde på denne post som bestyrelsesformand lige til sin død i 1947.
Bibliotek uden penge
Den nye bibliotekar, lærer Kristoffersen, blev straks bebyrdet med store økonomiske problemer for biblioteket.
Man afdragede stadig på bogsamlingen, der blev anskaffet ved starten. Der var derfor overhovedet ingen penge i kassen. Bogkontoen lød på 0,95 kr. dette år.
I april 1932 skyldte biblioteket 300 kr. til bibliotekaren, 400 kr. til kommunalbestyrelsesformand Agerlin og 447,80 kr. til bibliotekets kasserer, Valdemar Strømberg.
Det var jo en uholdbar situation. Kommunen trådte imidlertid hjælpende til og ydede et rentefrit lån på 1.200 kr., som skulle afdrages over tre år. Derved kunne den akutte gæld bringes ud af verden.
Man indskrænkede derefter åbningstiden i de tre sommermåneder, hvorved bibliotekarens løn kunne nedsættes med 100 kr. til 500 kr. årlig. Først i september 1933 var der igen råd til at købe bøger til biblioteket.
Borgerforeningens bibliotek giver op
Men det gjorde måske heller ikke så meget, for biblioteket fik en del bøger på anden måde.
I Borgerforeningen havde der i det sidste år været røster fremme om at nedlægge foreningens bibliotek. Det havde siden sommeren 1931 været lukket, for der var ingen, der benyttede det mere.
Ved 1932-generalforsamlingen kom sagen op igen, og der blev gjort noget ved den. Ved en ekstraordinær generalforsamling 21. april 1932, hvor foreningens bestyrelse og to medlemmer - det ene var lærer Kristoffersen - var mødt op, blev det eenstemmigt vedtaget at ophæve §2, stk. 5 i lovene - nemlig at "opretholde og udvide Foreningens Bibliotek".
Det vedtoges ligeledes at lade formanden sammen med biblioteksforeningen gennemgå bøgerne med henblik på overdragelse.
Således gik det til, at bibliotekar Kristoffersen med tak kunne modtage 458 bind fra Borgerforeningen til Dragør Folkebibliotek uden at statens biblioteksdirektør, der tidligere havde udtalt sig så negativt om denne bogsamling, blev indblandet heri.
De økonomiske forhold blev ikke forbedret lige med det samme. I regnskabsåret 1934/35 var bibliotekarlønnen nede på 450 kr., men kom dog året efter igen op på 500 kr. årlig. Senere faldt den igen under 500 kr.
Nye lokaler
Ved generalforsamlingen i biblioteksforeningen 1938 tog overlærer C. C. Petersen kraftigt til orde for, at kommunalbestyrelsen burde sikre biblioteket bedre pladsforhold at arbejde under.
"Biblioteket kan ikke selv skaffe Midlerne - - man ønsker ikke nogen monumental Bygning, men kun bedre Forhold", sagde han.
Kommunalbestyrelsesformand Holger Greisen udtalte, at han var bekendt med de trange biblioteksforhold i Strandgade.
Litteraturen havde lige så stor berettigelse som sporten, der i Dragør var godt behandlet af kommunen. Sporten havde bl.a. fået en grund foræret, men alligevel var man utilfreds. Han lovede at være talsmand for forbedrede forhold for biblioteket.
Det blev endvidere oplyst, at der på Dragør Station var lokaler at leje, nu efter at Amagerbanen var blevet nedlagt pr. 1. april 1938.
Der blev lagt store planer for ombygning af stationsbygningen. Der skulle bl.a. tilmures to billetluger, og ud for perronindgangen skulle opføres et bislag som vindfang. Det hele kunne lejes for 1.000 kr. årligt.
Men kommunalbestyrelsen kuldkastede disse planer, idet den hellere så, at biblioteket fik sin egen bygning.
Bogtrykker Clarlunds hus i Von Ostensgade 13 var netop til salg. Det blev besigtiget og fundet egnet efter de nødvendige ændringer. Dette blev indstillet til kommunalbestyrelsen, der vedtog at købe huset - dog ikke uden en større debat.
21. november 1939 kunne man indvie det nye bibliotek i Von Ostensgade 13.
Overlærer C. C. Petersen rettede i sin indvielsestale en hjertelig tak til forskellige sider, men især til Dragør Kommunalbestyrelse for "den Velvilje og Offervillighed, man havde vist, hvis Resultat var, at Biblioteket nu kunde sætte Foden under eget Bord og fremtidig kunde arbejde under gode og smukke Forhold".
Efter indvielsen var kommunalbestyrelsen vært på Strandhotellet for den store forsamling.
I det nye bibliotek blev der plads til en læsestue med 16 siddepladser og en håndbogssamling på 200 bind. Den ugentlige åbningstid var nu oppe på 10½ time og budgettet på 4.147 kr.
I anledning af den nye biblioteksbygning og bibliotekets dyrere drift var kommunalbestyrelsen blevet så økonomisk interesseret i biblioteket, at den ønskede en udvidelse af biblioteksbestyrelsen fra tre til syv medlemmer, hvoraf kommunalbestyrelsen skulle vælge seks medlemmer og Dragør Biblioteksforening et medlem.
Børnebibliotek
Samlingen af børnebøger i Dragør Folkebibliotek kunne ligge på et meget lille sted. 1937-38 udgjorde den ca. 3% af den samlede bogbestand.
Der var i begyndelsen af 1900-tallet startet et børne- og skolebibliotek på Dragør Pigeskole under ledelse af førstelærer Esbensen.
Dette bibliotek for skolebørnene fungerede også omkring 1930, da Dragør Folkebibliotek blev startet. I 1938 blev det godkendt af Bibliotekstilsynet som Dragør kommunes børnebibliotek, og der blev udarbejdet en vedtægt og en arbejdsplan.
I 1941 indledte man - stærkt tilskyndet af Bibliotekstilsynet - forhandling om skolebibliotekets overgang til folkebiblioteket, hvilket fandt sted i 1942.
Dragør Folkebibliotek fik hermed en børnebiblioteksafdeling, og bibliotekar Kristoffersen fik en budgetteret lønforhøjelse til 1.800 kr. om året.
Heraf skulle han imidlertid aflevere 1.000 kr. til en vikar for frikøbte timer på skolen.
Men da statstilskuddet, som denne sammenlægning af skolebibliotek og folkebibliotek ville udløse, først kom til udbetaling to år senere, måtte man i den mellemliggende tid "nøjes med at købe lidt færre Bøger og maaske give Hr. Kristoffersen lidt mindre i Løn. Han er jo desværre ikke forvænt, idet han aabenbart kun har faaet ca. 425-450 Kr. om Aaret de sidste Par Aar".
Således så man på det fra Bibliotekstilsynets side i 1941.
Mørklægning fremmer læsningen
Udlånstallene var jævnt voksende gennem 1930'erne for så at stige eksplosivt i 1940 med 86%, efter at Danmark var blevet besat.
Mørkelægningstid var lig med læsetid. I perioder med udgangsforbud om aftenen, fandt man trøst i litteraturen.
At der var lidt om snakken, viser udlånstallene med et fald på 23% i 1945/46.
Biblioteket havde i sidste halvdel af 1940'erne åbent 10½ time ugentligt om vinteren, men sommerhalvåret, d.v.s. 1. maj til 1. oktober, kun 8 timer.
Biblioteksdirektøren udtrykte i 1948 sin utilfredshed med kommunens tilskud til biblioteket.
Det var ikke forhøjet i mange år, og med de stigende bogpriser og omkostninger i øvrigt gik det ud over bibliotekets virksomhed.
Året efter fik man besøg af bibliotekarer fra Centralbiblioteket. De gennemgik bogsamlingen og fandt 300 bind kassable på grund af slid. Den litterære kvalitet var der derimod ikke noget i vejen med.
I 1949 ophørte Kristoffersen med sin lærergerning, og han kunne derfor bedre hellige sig biblioteket. Hans bibliotekarløn var da 1.500 kr. årligt, hvorefter den i 1951 steg til 2.125 kr.
Boganskaffelser til biblioteket blev foretaget af et bogudvalg bestående af bibliotekaren, biblioteksbestyrelsens formand og dens kasserer.
Det foregik ved, at bibliotekaren udarbejdede boglister over påtænkte indkøb, som så cirkulerede til afkrydsning blandt udvalgets medlemmer. 1951 gik man over til at holde regulære bogvalgsmøder i stedet for de cirkulerende lister.
Da boligkomplekset "Engparken" i 1952 blev befolket, gav det igen et mærkbart hop i udlånsstatistikken. Den store bebyggelse af villagrunde i Store Magleby langs Dragørs kommunegrænse gav efterhånden flere penge til biblioteksforeningen og dermed større tilskud til biblioteket.
Nu kunne man tillade sig at købe enkelte store og dyre værker, f.eks. Storm P.s mindeudgave og "Fra Sejl til Diesel".
Nye og yngre kræfter
I sommeren 1953 trådte bibliotekar Kristoffersen tilbage efter 22 års virke for biblioteket.
Det var på opfordring af biblioteksdirektøren, der mente, at nu måtte nye og yngre kræfter til. Ved en afskedssammenkomst fik Kristoffersen overrakt et maleri fra biblioteket og en buket blomster fra biblioteksforeningen med tak for den lange og tro tjeneste.
Kristoffersen var et rart og venligt menneske. I de mange år, hvor han passede sin lærergerning og sine bibliotekariske opgaver, havde han også tid til at drive et lille hønseri, der lå vest for Dragør. Her avlede han racehøns til udstilling.
De yngre kræfter, der kom til, var Inge Taarnby, senere gift Nygård, datter af lodsformand Peter Hansen Taarnby. Hun var uddannet bibliotekar fra Danmarks Biblioteksskole. Hun fik nedsat aldersgrænsen for børnelånere fra 12 til 10 år.
I hendes embedsperiode overgik Dragør Folkebibliotek fra at være en selvejende til at blive en kommunal institution.
Tiden var kommet til en omorganisering. Biblioteksbestyrelsens kasserer igennem mange år, Hugo Hansen har senere udtalt, at når biblioteket næsten udelukkende blev drevet for penge, der kom fra kommunens kasse, var det mest rimeligt, at det overgik i kommunalt regi. Han følte det også urimeligt, at bibliotekaren hver måned skulle hente sin løn hjemme hos ham privat.
Den nye vedtægt for det kommunale bibliotek blev underskrevet af kommunalbestyrelsesformand Holger Greisen 22. november 1955, og ordningen trådte i kraft 1. april 1956.
Forskellen i det daglige arbejde var nok ikke så stor. Der sad stadig en biblioteksbestyrelse på syv medlemmer, og bibliotekaren var stadig sekretær for bestyrelsen. Den eneste forskel var, at det nu var kommunalbestyrelsen, der ansatte bibliotekaren - dog efter indstilling fra biblioteksbestyrelsen.
1. aug. 1956 forlod Inge Nygård Dragør Folkebibliotek for at flytte til Sønderjylland. Herefter blev bibliotekar Elise Munch-Petersen den, der styrede biblioteket, og i januar 1957 blev personalet udvidet med assisterende bibliotekar Agnete Rehling.
Elise Munch-Petersen fik hurtigt nedlagt bogudvalget og afskaffet bogvalgsmøderne, idet hun mente, at kun bibliotekarer var kompetente til at vurdere, hvilke bøger der skulle indkøbes til biblioteket - en beslutning som ikke gik helt stille af.
Det vakte således kritik fra biblioteksbestyrelsens medlemmer, at f. eks. et større værk om tropefugle var blevet anskaffet.
Da hun ønskede, at læsestuens avissamling også skulle indeholde "Land og Folk", havde hun en kontrovers med et af bestyrelsesmedlemmerne, der beskyldte hende for at være kommunist. En beskyldning han dog måtte trække i sig igen.
Pladsproblemer
I løbet af 1959 blev pladsforholdene i biblioteksbygningen, Von Ostensgade 13 efterhånden for trange.
I juni havde man derfor planer om at udvide ved køb af naboejendommen, Von Ostensgade 15, som netop var til salg. Derved ville man kunne komme op på et mere end dobbelt så stort biblioteksareal.
Bibliotekets udformning som et langt, smalt lokale ville godt nok blive uhensigtsmæssig. De mange vinduer ville nødvendiggøre opsætning af tværreoler, som bevirkede dårlige oversigtsforhold for bibliotekaren.
Men da man forventede en stigning i befolkningstallet til 7.000, og der ikke var yderligere udvidelsesmuligheder i dette forslag, måtte man afstå fra at købe von Ostensgade 15. Bibliotekets pladsproblem ville muligvis kunne løses i forbindelse med planerne om en udvidelse af Dragør Skole.
For at afværge den presserende pladsmangel, blev der foretaget en ombygning af bibliotekets lokaler. Læsestuen blev gjort mindre, og det indvundne areal lagt til udlånslokalet. Der blev desuden malet, og alle lamper blev udskiftet. Læsestuen fik nye møbler, og der kom flere reoler, der gav en samlet forøget hyldeplads på 63 meter.
En repræsentant fra Bibliotekstilsynet deltog i forhandlingen om de forskellige udvidelsesmuligheder for biblioteket. Han understregede på det kraftigste, at den valgte løsning med ombygning kun var holdbar i 5 år, og at det var en forudsætning, at man til gengæld "med et passende varsel frigjorde sig for de ca. 200 lånere fra Store Magleby kommune".
Ud med Store Magleby-lånere
Dette var et krav, som var lidet lånervenligt og som bibliotekar Elise Munch-Petersen var uvillig stemt overfor.
I Store Magleby kommune havde man på skolen et lille bibliotek, som blev drevet af lærer R. Beier.
Budgettet var lavt, og Store Magleby kommune havde slet ikke i sinde at yde tilskud til nabokommunen Dragør, blot fordi 200 af dens beboere syntes, at det var nemmere og måske også mere spændende at låne bøger i Dragør.
Bibliotekstilsynet har med sit diktatoriske krav ikke blot villet understrege nødvendigheden af bedre pladsforhold ved Dragør Folkebibliotek, men måske også sætte lidt skub i biblioteksvæsenets udvikling i Store Magleby.
I slutningen af 1959 fik Store Magleby-lånerne ved Dragør Folkebibliotek et pænt brev med besked om, at man beklagede at måtte meddele, at der fra 1. april 1960 ikke mere kunne lånes bøger i Dragør.
Dermed forsvandt 200 kontingentbetalende medlemmer fra Dragør Biblioteksforening, og det økonomiske grundlag for dens eksistens smuldrede bort. Den havde ikke noget at gøre godt med mere, men der var jo heller ikke mere brug for dens godgørenhed. 1962 gled dens ene medlem i biblioteksbestyrelsen ud til fordel for et kommunalbestyrelsesmedlem, og dermed er dens funktion forbi.
Foreningen havde i omkring 30 år ydet støtte til Dragør Folkebibliotek, men støtten var af mere moralsk end pekuniær art. De årlige tilskud til biblioteket svang sig aldrig over et par hundrede kroner.
Derimod betød det nok mere, at en del af byens borgere herved sluttede kreds om biblioteket, og gennem avisomtale af generalforsamlinger o.lign. skabte PR for biblioteket.
Denne forening har været med til at skabe grundlaget for et moderne biblioteksvæsen i Dragør.
Mens man venter på Pallesen
1. oktober 1959 forlod Elise Munch-Petersen Dragør til fordel for en stilling i Bibliotekstilsynet.
Blandt mange ansøgere valgte kommunalbestyrelsen oplandsbibliotekar ved Roskilde Bibliotek, Knud Pallesen til efterfølger, og på kommunalbestyrelsesmødet 1. december blev det meddelt, at han skulle tiltræde 1. januar 1960.
Så enkel var sagen imidlertid ikke. Bibliotekarforeningen havde ganske vist nogle måneder forinden forhandlet med Dragør kommune om ændring af den ledende bibliotekars normering til, hvad der svarer til en overlærerstilling.
Den generelle holdning var imidlertid også, at en leder af et omegnsbibliotek burde aflønnes på lige fod med lederen af skolevæsenet i den pågældende kommune, idet det drejede sig om biblioteker, der var inde i en stadig vækst.
Den assisterende bibliotekar, Agnete Rehling korn derfor til at passe "butikken" alene i fem måneder inden brikkerne faldt på plads, og Knud Pallesen 1. marts 1960 kunne tiltræde sin nye stilling som leder af Dragør Folkebibliotek.
Benyttede kilder:
Bibliotekstilsynet: Indberetningsskemaer
Dragør kommunes arkiv: Biblioteksvæsen
Dragør lokalhistoriske Arkiv: Biblioteksvæsen
Dragør Biblioteksforening
Dragør Borgerforening
Amager-Posten
Dragør Posten
Københavns Amts Socialdemokrat
Dragør Nyt
Denne artikel har tidligere været trykt i bogen "Bag bøgernes bunker - biblioteker & bogsamlinger i Dragør indtil 1960". Udgivet af Dragør Lokalarkiv 1985.