Af Ann Nørregaard
Ved middelalderens slutning udgjorde Amager et særligt birk, underordnet Københavns len.
Da hollænderne på opfordring af Christian den 2. og Mor Sigbrit mellem 1515 og 1521 slog sig ned i Store Magleby for at forsyne Københavns Slot med rødder, løg, smør og ål, deltes øen i to retsjurisdiktioner: Det danske birketing og det hollandske schoutstyre.
Hollandsk administration i Store Magleby
Hollændernes jurisdiktion var baseret på det særlige privilegium, de havde fået af Christian den 2. i hvilket de fik tilladelse til at oprette et lokalt, uafhængigt styre efter hollandsk mønster.
Rets- og dommermyndigheden forenedes med det kommunale styre således, at de samme personer varetog både kommunens og rettens tarv. I overensstemmelse hermed dannedes et kommunalt råd, hvis myndighed var både administrativ, lovgivende og dømmende.
Schoutens embede
Rådet blev ledet af en foged, kaldet schouten.
Schouten var dommer, politimester, skifte- og auktionsforvalter samt overformynder.
Hans jurisdiktion omfattede "Hollænderbyen og Dragør samt det hus, eller dens beboere, som står på den såkaldte Ladegårds Mark ved Taarnbye".
Store Magleby's herredømme over Dragør bragte af og til sindene i kog i begge lejre. Den 17.07.1694 kaldte en anordning indbyggerne i Dragør til ro og orden. Heri fastsloges endnu en gang, at Dragør var underlagt Store Magleby og skulle holde sig hollændernes privilegier og den vedtagne skik og brug efterretteligen.
Scheppens
Som hjælpere havde schouten en skriver, også valgt på livstid, samt syv scheppens, valgt for et år ad gangen.
Om disse scheppens fortæller en indberetning fra 1751:" Dog bliver de afgående endnu stående i to år, og kaldes de gamle scheppens, så at, når noget vigtigt til menighedens bedste og tarv skal forrettes, eller vedtægter gøres, sammenkalder schouten 21 mænd, nemlig de i det år værende 7 scheppens og 14 af dem, som i de næstforrige to åringer har været scheppens, hvilket de kalder det store råd, og af dem besluttes alle ting".
Byforsamlingen
På den årlige byforsamling aflagde rådet regnskaberne for byens fællesanliggender: Brugen af Saltholm, kirken, møllen, ålefiskeri m.v..
Samtidig vedtoges evt. nye vedtægter og nye valg foretoges. Regnskaberne førtes af schouten indtil 1816, derefter tog skriveren sig af denne del af administrationen.
Hvad byens øvrighed således havde bestemt, blev ført til protokols i de såkaldte retsbøger og var derefter at betragte som gældende lov.
Store Maglebys retsvæsen
Indtil 1615 kunne domme, afsagte af schouten og de syv scheppens, appelleres til Sjællandsfar Landsting i Ringsted.
I 1615 blev appelinstansen henlagt til amtmanden på Københavns Slot. Fra samme år blev sagerne efter Store Maglebys eget ønske påkendt efter Jyske Lov og, som følge heraf, i 1686 underkastet Chr. den 5.s Danske Lov.
Som overdommer benyttede amtmanden et særligt segl, der senere blev benyttet af Amager Birk:" En amager in corpore med et bæger i hånden og en kurv med urter på armen".
Erik Pontoppidan beretter, at hollænderne fik dette segl, "da salig overkammerjunker von Knuth (Adam Levin Knuth, 1648-1699), som var amtmand på den tid, gav en ordre, hvilken schouten drog i tvivl, og derfor ikke efterlevede, såsom han ikke kendte amtmandens hånd og segl, hvorover de fik et bestandigt amts-segl, som de måtte kendes ved".
Desværre er ovennævnte retsbøger og adskillige ældre dokumenter med dem gået tabt under de mange brande og krigeriske overfald, byen op igennem historien har været udsat for.
Byens vedtægt
Den ældste, bevarede vedtægt for Store Magleby er dateret 02.01.1596. Den indeholder bestemmelser om byens regnskab og bestyrelse.
Den første mere samlede vedtægt, som tilmed er på dansk, er fra 1726. Den blev godkendt af kongen i 1728.
Den beskriver de såkaldte "11 poster", hvori der bl.a. redegøres for formynderskab, skifte, udlejning af stolestader i kirken, udlejning af øde gårde fra pestens tid (1711) m.v..
Adskillige ældre privilegier, som op igennem tiden var tilstået byen, ophævedes i løbet af det 17. og 18. århundrede i takt med den almene politiske udvikling i landet. Derimod fik hollændernes selvstyre lov til at bestå uanfægtet helt op til 1818.
Schoutens opgaver
Schoutens forretning - navnlig som dommer - øgedes i takt med tiden. Antallet af love og forordninger øgedes ligeledes.
I 1770 ansøgte schouten Pitter Pittersen amtmanden om at måtte tage en lovkyndig mand til hjælp i sit dommerembede.
Store Magleby's ønske om at ansætte en uddannet jurist blev 1797 af myndighederne vendt til et krav om at få schoutembedet nedlagt og få jurisdiktionen underlagt Tårnby Birketing.
Da schouten Gert Corneliussen Bacher døde 1797, havde Store Magleby nemlig en omfattende og indviklet retssag mod generalkrigskommissær Ole Tønder Lange fra Kastrupgård.
Birkedommer Erik Christophersen Kramer, Tårnby Birk, der var sættedommer i denne sag, søgte da at få schoutjurisdiktionen underlagt sit embede.
Store Magleby holdt imidlertid på sin hævdvundne ret. Frderik den 6., der havde givet dem en frist på seks uger til at dokumentere deres retsstilling, erklærede sig enig i, at de valgte deres egen schout.
Valget faldt på Dirch Corneliussen, der havde været skriver siden 1780. Han fik i adskillige år en værdifuld assistance af Lands- Over- samt Hof- og Stadsretprokurator Hans Lauritzen.
Store Magleby'erne opgiver schoutstyret
Den 18.05.1817 var hartkornsejerne i Store Magleby forsamlede i anledning af schouten Dirch Corneliussens sygdom.
På dette møde enedes man om, at frasige sig retten til at have egen jurisdiktion og til at vælge schout og skriver, når Dirch Corneliussen døde, hvilket han gjorde den 02.06.1817.
Betingelsen herfor var, at Hans Lauritzen blev konstitueret schout og senere udnævnt til birkedommer og skriver.
I Danske Kancelli's indstilling hertil hedder det bl.a.:
"At den ved Store Magleby Sogns Ret konstituerede schout og skriver skulle vedblive at fungere, indtil der indtræffer vacance i birkedommer og skriverembedet i Tårnby Birk, og at rettergangsmåden indtil den tid skal vedblive som hidtil.
At schoutjurisdiktionen skulle ophøre, når sådan vakance indtræffer, og at Amager Land tillige med Saltholm skulle udgøre en jurisdiktion under navn af Amager Birk.
At den konstituerede schout, prokurator Hans Lauritzen, fik tilsagn om at blive beskikket til birkedommer og skriver ved jurisdiktionsforandringen."
Danske Kancelli's indstilling blev fulgt ved kgl. resolution af 29.04.1818.
Vakancen i birkedommer- og skriverembedet ved Tårnby Birk indtrådte, da Erik Christophersen Kramer døde den 15.08.1821. Ved et rescript af 19.12.1821 bestemtes det, at Amager Birk trådte i funktion fra 01.01.1822.
Store Maglebys styreform i 1800-tallet
Schoutjurisdiktionen ophørte da efter at have eksisteret i ca. 300 år. Schouten og skriveren afløstes af birkedommeren, og de syv scheppens af fire stokkemænd. Så vidt jurisdiktionen.
Med hensyn til Store Magleby's egne anliggender, ophævede ovennævnte kongelige forordning af 29.04.1818 schoutstyret og erstattede dette med et sognefogedstyre. Dette bestod af en sognefoged eller formand, en kirkeværge samt en af byens hartkornsejere, der var regnskabsfører for møllen.
Byens regnskaber blev forelagt ved en årlig revision, bestående af seks mænd. I 1830'erne udvides styret med en skolepatron, en fattigforstander og en vejpatron.
Dette styre, som forfatteren Chr. Nicolaisen benævner "byforstanderskab", fungerede op til 1857.
Store Magleby bliver kommune
Da landets myndigheder havde ordnet købstædernes styrelsesforhold i 1837, fulgte som en naturlig konsekvens ønsket om at indføre noget lignende for sognekommunernes vedkommende.
Ved 13.08.1841 anordningen indførtes begrebet "sogneforstanderskab". Dertil kom specielle regler for landkommuners styrelse.
Som nævnt førhen undgik Dragør og Store Magleby dog at ændre styreform i denne omgang. Først i 1857 gled Store Magleby ind under Landkommunalloven.
I den mellemliggende tid må der være sket et og andet. I Peder Svendsen Smidts dagbog er der desværre klippet 3 sider ud fra denne periode, men af det foreliggende kildemateriale kan dog udledes følgende:
I 1841 gav statsmagten nok Store Magleby ret til at bestyre byens egne anliggender på den "hidtil hjemlede måde", men den forsøgte gang på gang at "overtale" byens øvrighed og i særdeleshed den gamle sognefoged G. C. Bacher (1776-1858) til at indordne Store Magleby i de fra statsmagtens synspunkt tidssvarende rammer.
Sognefogeden indgav nemlig i 1842 en begæring til kongen, hvori han bad sig fritaget for dette, da han ifølge Peder Svendsen Smidt "regerer her i byen som en konge og derfor var bange for, at hans magt derved skulle blive svækket".
Landets centralmagt opgav dog ikke sådan uden videre sit forehavende. Fra 1856 haves en skrivelse fra Amager Birk, i hvilken Store Maglebys fællesanliggender berøres i anledning af "Store Maglebys ændring i den kommunale styrelsesform".
Det er sandsynligvis den styrelsesform, der blev dannet på et møde mellem de implicerede parter den 18.06.1856.
Et er teori, et andet praksis. Den ny styreform indførtes først godt og vel et årstid senere: 21.04.1857. I den mellemliggende tid skulle beboerne i Store Magleby åbenbart bearbejdes yderligere, thi Peder Svendsen Smidt blev af stiftamtmand Peter Jacobsen Tetens opfordret til vedblivende at "få et sogneforstanderskab sat i gang".
Demokratiet kommer til Store Magleby
19.03.1857 holdtes det første valg til sogneforstanderskabet, og den 27.03. samme år holdtes det andet valg, idet der haves en speciel valgmåde til sogneforstanderskabet.
Den 18.04.1857 godkendte stiftamtmanden disse valg, og endelig den 21.04 samme år afholdt det første byforstanderskab i nyt regi møde i Store Magleby skole.
Det ny byforstanderskab eller sogneforstanderskab bestod af fem byforstandere samt præsten. Forstanderskabet blev ledet af en formand.
Hver af byforstanderne skulle føre regnskab med et af byens anliggender: Skolevæsen, fattigvæsen, kirken, møllen og bykassen. Dertil kom et samarbejde med Tårnby, idet to byforstandere sammen med tre mænd fra Tårnby sogneforstanderskab skulle danne en komitè til at varetage de fælles anliggender.
På samme møde besluttedes, efter nogen tids heftig diskussion, at kirken, møllen og alle byens ejendomme, såvel indtægter som udgifter, fremtidig skulle sortere under sogneforstanderskabet.
Forhandlingsprotokollen kalder sogneforstanderskabet skiftevis for byråd, byforstanderskab og forstanderskabet.
Først fra den 07.05.1868 og herefter benævnes det "sogneråd", hvilket sandsynligvis skyldes, at Landkommunalloven af 1867 opererer med dette begreb. Ellers synes Indenrigsministeriets lov af 06.07.1867 om landkommuners styrelse m.v. ikke at have haft nogen indflydelse på det kommunale styre i Store Magleby.
Bylauget
Det næste problem i administrativ henseende opstår i 1870.
Indtil dette tidspunkt varetages bl.a. møllens og kirkens regnskab af regnskabsførerne, valgt af sognerådet blandt dets egne medlemmer. Efter 1870 glider disse regnskaber tilsyneladende ud af sognerådets forhandlingsprotokol. Hvorfor? På nuværende tidspunkt kan jeg ikke give fyldestgørende forklaring herpå.
Som kuriosum kan blot nævnes, at hartkornsejerne den 08.11.1870 enedes om en "Vedtægt for Store Magleby hartkornsejeres fælles anliggender". Denne vedtægt er læst ved Amager Birkeret 22.12.1870 og protokolleret i overensstemmelse hermed.
I denne vedtægt står bl.a., at hartkornsejerne i forening ejer "kirken med tilhørende kirkegård og jordlod, møllen og bageri med tilhørende våningshus (beboelse) og møllelodden matr. no. 3b samt lergravene", div. fælleslodder, tanglæg, alt under Store Magleby by og sogn samt byens kasse.
Er denne forening, der går under navnet "Bylauget", først opstået så sent, eller er den, som den mundtlige tradition hævder, opstået i 1818? Skal dens regnskaber da, foruden at revideres af hartkornsejerne i Bylauget, tillige underkastes revision af sognerådet, hvor hartkornsejerne også er repræsenteret? Det kildemateriale, jeg har gennemgået, røber intet herom. At redegøre for ovenstående kunne være interessant, men må af tidsmæssige årsager vente til senere.
Hartkornsejernes interesser
Under alle omstændigheder - bylauget havde til formål at varetage hartkornsejernes privilegier eller fællesrettigheder, bl.a. retten til fælleden, Saltholmsretten, ålefiskeriet, møllen m.v..
Dette ejerlaug havde betydelige indtægter, og dets kasse administreredes af en særlig bestyrelse og efter egne vedtægter.
Som bylauget var udformet, må det reelt betragtes som en videreførelse af den gamle styreform, hvad de dagligdags anliggender angik. Bylauget fungerer stadig den dag i dag, om end hartkornsejernes privilegier er betydeligt indskrænkede.
Sognerådet må dele magten
Da "Lov om Landkommuners Styrelse 1933" trådte i kraft 01.04 samme år, blev det nødvendigt for Store Magleby at revidere sin vedtægt i overensstemmelse hermed.
07.04.1937 godkendte Københavns amtsråd "Vedtægt for styrelsen af de kommunale anliggender i Store Magleby sognekommune," hvilke bestemmelser trådte i kraft umiddelbart efter.
Sognerådet var nu ikke længere enevældigt. En del af dets magtbeføjelser blev lagt ud til de såkaldte "stående udvalg": Kasse- og regnskabsudvalget, socialudvalget, vejudvalget og børneværnsudvalget.
Kasse- og regnskabsudvalget blev underkastet specielt dybtgående retningslinier. Det vil altså sige, at den besluttende myndighed lå hos sognerådet som hidtil, medens sognerådsformanden havde den udøvende magt i det omfang, den ikke var henlagt til specielle udvalg.
Gentofte-status
Ved lov af 20.05.1952 blev der givet Dragør og Store Magleby mulighed for at opnå den såkaldte "Gentoftestatus".
I modsætning til Dragør ønskede Store Magleby imidlertid ikke at benytte sig af tilbuddet før langt senere - i 1965.
Den 24.09.1965 godkendte Indenrigsministeriet i henhold til Købstadskommunallovens §34 stk. 3 "Vedtægt for styrelsen af de kommunale anliggender i Store Magleby kommune", som trådte i kraft 01.05.1965. Herefter blev sognerådsformanden "borgmester" og sognerådet benævntes "kommunalbestyrelsen".
Det gamle sogneråds magtbeføjelser blev yderligere udhulet, idet der foruden de stående udvalg oprettedes en magistrat, som behandlede alle andragender og sager, for så vidt disse ikke efter deres natur hørte under et af de af kommunalbestyrelsen nedsatte udvalg.
Dertil kom diverse kommissioner så som: Lignings-, brand-, sundhedskommissionen, bygningsråd samt børne- og ungdomsværnet.
Denne styreform bestod stort set uændret op til 01.04.1974, hvor sammenlægningen med Dragør Kommune fandt sted.
Denne artikel har været trykt i bogen "Dragør og St. Magleby Kommuner: Styreformer - en oversigt". Udgivet af Dragør Lokalhistoriske Arkiv, 1987.