September 2009 har Økonomiafdelingen udarbejdet en benchmarkanalyse af Dragør Kommunes økonomi og serviceniveau.
Analysen viser, at Dragør Kommune har en fornuftig økonomi.
Likviditet
Kommunens kassebeholdning har de seneste år været et pænt stykke over det acceptable minimumsniveau. I 2008 var kommunens likviditet pr. indbygger en smule højere end gennemsnittet på landsplan, mens det opgjort ultimo 2. Kvartal 2009 ligger en smule under landsgennemsnittet.
Faldet i kassebeholdningen i 2009 er sket som konsekvens af kommunens ekstraordinære afdrag af den langfristede gæld ultimo 2008.
Langfristet gæld
Kommunen havde en lille stigning i den langfristede gæld i 2007, men gælden har derudover været faldende de seneste år. I 2008 havde Dragør en langfristet gæld pr. indbygger lige over gennemsnittet på landsplan. I 2009 ligger Dragør en smule under landsgennemsnittet.
Det kan dertil tilføjes, at kommunen har betydelige langfristede tilgodehavende, hvoraf kommunens udlån til borgere til betaling af ejendomsskatter de seneste år er steget væsentligt.
Andre indikatorer
Analysen viser desuden opgørelser over kommunens strukturelle driftsbalance, resultatet af det skattefinansierede område samt en økonomiske vurdering af kommunens serviceniveau.
Læs hele benchmarkanalysen
Benchmarkanalysens bilag