Blegning var i mere end hundrede år et væsentligt erhverv i Dragør. Klædet fra byens mange vævere skulle gøres lyst og blødt, og det sørgede blegerne for.
Processen var langvarig og arbejdskraftkrævende, så en del dragørfamilier havde blegeriet som hovederhverv.
Læs en
kort artikel om blegeprocessen, eller
Vagn Weilbach Holms og
Nelly Jansens erindringer om blegningen.
Blegningen foregik i store kar, der var opstillet i de såkaldte "bygehuse". Her blev de lange lærredsbaner gjort bløde og lyse i en sodaopløsning.
Blegeriet var et erhverv, der krævede både mænd og kvinders arbejde - og sommetider også børnenes.
Her sætter en blegerenke og hendes datter stropper i de lange lærredsbaner, så de kan spændes ud i solen på græsarealerne syd for byen.
Blegerne i Dragør boede næsten allesammen i byens sydlige del. Dels var der her et afløb for skyllevandet gennem rendestenen, der førte ud i havnen, og dels var transportvejen ud til blegepladsen på Sydstranden kort. Med rødt er på kortet markeret, hvor blegerne boede.