ARKIVETS BENYTTELSE
Lokalarkivet har i perioden 1.1. – 30.6.2009 haft 439 individuelle besøgende mens ca. 500 har deltaget i arrangementer, rundvisninger m.m. Vi har besvaret 49 telefoniske forespørgsler og 88 forespørgsler pr. email.
Hovedparten af henvendelserne pr. email gælder spørgsmål om personlig slægtsforskning, mens de der møder frem i arkivets åbningstid, i overvejende grad kommer for at se udstillingerne. De telefoniske henvendelser er ofte fra den kommunale administration.
Arkivet har haft 11 arrangementer i eget regi og har medvirket ved 7 rekvirerede arrangementer.
Blandt de besøgende grupper i arkivet kan nævnes Dragør Borgerforening, De Dragør Vandhunde, og Dragørs Inner Wheel- og Rotaryklubber.
SAMLINGERNE
Privatarkivområdet
Takket være den målrettede indsats for at indsamle materiale om Dragør i 1960’erne, er der i første halvår registreret en væsentlig større antal indleveringer til arkivet, i forhold til de tidligere år. Af i alt 49 journaliserede indleverede sager, kan de 33 henføres til indsamlingskampagnen.
Selv om vi har fået meget nyt materiale fra 1960’erne, og efterkrigstiden i det hele taget, har vi oplevet det som vanskeligt at formidle budskabet om, at det i særlig grad var hverdagslivet og det enkelte menneskes historie, vi har efterlyst. Når det gælder billeder, hænger det selvfølgelig sammen med måden man fotograferede på dengang. Kameret kom frem ved særlige lejligheder og begivenheder, og derfor overrepræsenteres fotografier, hvor motivet f.eks. er ”første skoledag”, ”sølvbryllup”, ”fastelavn” eller ”havnefest”, mens billeder af en almindelig undervisningstime på skolen, aftensmaden ved køkkenbordet eller en søndag på legepladsen sjældent ses.
Der er dog alligevel kommet en hel del rigtigt spændende og brugbart materiale for dagen, og som helhed må man sige, at arkivets hidtil sparsomme viden om den nyeste fortid, er blevet væsentligt bedre efter indsamlingsprojektet.
Dragør Lokalarkiv har også modtaget materiale fra andre tidsaldre. Et par af kommunens foreninger har overdraget deres nyere arkivalier og billedsamlingen er suppleret med en større diassamling optaget af Poul Abrahamsen, der var én af de ledende kræfter i arbejdet med bevaring af Dragørs bymiljø.
Kommmunearkivområdet
Der er ikke i perioden modtaget materiale fra kommunens forvaltninger. Registreringen af Dragør Vandforsynings arkiv er afsluttet, og dette arbejde bar næsten omgående frugt, idet et par spørgsmål fra Region Hovedstadens miljøforvaltning dermed kunne besvares meget præcist.
I foråret er der indledt et samarbejde med Netværket Elektronisk Arkivering (NEA), som Dragør Kommune har tilsluttet sig. Netværket er dels et fagligt forum, som bl.a. står for opkvalificering og rådgivning i forbindelse med håndteringen af de data i kommunenes IT-systemer, der iflg. arkivlovens bestemmelser skal bevares. Men NEA påtager sig også konkrete opgaver i forhold til at producere arkivversion af disse data, og inden længe kan vi i Lokalarkivet sætte de første CD’er med elektroniske arkiver fra kommunens forvaltninger på hylden.
På sigt skal en del af denne opgave løses i samarbejde med Tårnby Kommune, når det gælder de forvaltningsområder, hvor de to kommuner har det såkaldte forpligtende samarbejde. Men indtil videre er det besluttet at færdiggøre kortlægning og forberedelse af opgaven internt i Dragør, inden Tårnby inddrages.
Arbejdet i Dragør Kommunes arkivgrupper er efter et par års stilstand genoptaget, og der er nu formeret én arkivgruppe, hvor der sidder repræsentanter for forvaltninger og afdelinger på rådhuset. Arkivgruppen arbejder nu på at fastlægge et kommissorium for sit arbejde, og definere de opgaver der skal løses i de kommende år.
Lokalarkivet har i årets første halvår besvaret 23 forespørgsler fra Dragør Kommunes administration. Disse henvendelser drejer sig først og fremmest om opslag i folkeregisteret.
Registrering og digitalisering
Fra 2009 har Dragør Lokalarkiv langt om længe taget den nye version af registreringsprogrammet ARKIBAS i brug. Overgangen har været forberedt gennem adskillige år, og nu har vi så omsider set den nye ARKIBAS i egentlig drift. Konverteringen har ikke været uproblematisk, og det viser sig at tilretning af data i systemet er en langt større opgave end umiddelbart forventet.
Alligevel er dette arbejde en god investering, for arkivet får derved en væsentlig bedre mulighed for at søge i samlingerne på kryds og tværs. Kort fortalt finder vi i dag langt flere ”nåle i høstakken”, end før.
ARKIBAS er nu et webbaseret søgesystem, hvor alle data lagres eksternt. Vi skal altså ikke bekymre os om backup o.lign., og driften er – i forhold til de priser der er på markedet i dag – uhyre billig. Samtidig er der nu åbnet mulighed for, at man kan søge og registrere i systemet overalt hvor der er adgang til internettet. Så i princippet kan arkivets frivillige arbejde hjemmefra – og den mulighed afprøves i øjeblikket. Et andet perspektiv er, at arkivets samlinger kan gøre tilgængelige f.eks. på bibliotekerne og museerne. Næste skridt bliver en generel tilgængelighed for brugerne via internettet, men vi ved pt. ikke hvad tidshorisonten er.
Hovedparten af de billeder, der er indleveret til arkivet i forbindelse med ”Dragør i 1960’erne” er digitaliseret og ind imellem bliver der også tid til at indscanne de fotos, der allerede er i billedsamlingen. Som noget nyt har vi digitaliseret udvalgte arkivalier. Det sker med henblik på en præsentation på hjemmesiden, hvor vi vil vise nogle ”highlights” fra samlingerne.
PERSONALE
Fra 1. oktober til 30. marts har Lokalarkivet haft ansat en bibliotekar i et job med løntilskud. Hun har gennemført projektet ”Dragør i 1960’erne”, som med hendes fratræden formelt er afsluttet.
I foråret har arkivet haft to studerende fra Københavns Universitets Saxo-institut (det tidligere Historisk Institut) tilknyttet i kortere perioder. De har begge skrevet mindre opgaver, hvor der brugt arkivets samlinger som kilder. Opgavernes emner var hhv. Amagers brug af latrin fra København som gødning og udviklingen i væverhåndværket i Dragør.
Arkivet har i en kort periode haft ansat en person i arbejdsprøvning.
Arkivets frivillige har ydet en god indsats, både i forbindelse med udstillings- og arrangementsvirksomheden, og i det daglige arbejde med betjening af publikum.
FORMIDLING OG TILGÆNGELIGGØRELSE
I forbindelse med projektet om ”Dragør i 1960’erne” er der holdt flere arrangementer i løbet af foråret. Dels to eftermiddagsforestillinger i Dragør Bio, hvor vi har vist billeder og film fra 1960’erne. Dels et arrangement i samarbejde med Museum Amager, hvor publikum blev opfordret til at komme med deres ”minder” fra dengang. Alle tre gange var der et flot besøg.
Arrangementet på Amagermuseet var for begge institutioner en ny måde at komme i kontakt med publikum på, men både museet og arkivets medarbejdere oplevede dagen som en succes. Udover de helt konkrete ting, der kom på bordet, og som museum og arkiv efterfølgende har fået glæde af i de respektive samlinger, var det også for publikum en ny måde at gå på museum på. Normalt går man rundt og ser en udstilling, men her fik de besøgende en mulighed for dialog med personalet, og det var på den måde brugeren der fortalte historien, og ikke museet. Flere gav udtryk for det positive i, at arkiv og museum samarbejdede på denne måde.
Hjemmesiden
Som et led i ”Dragør i 1960’erne” har arkivet oprettet en særlig hjemmeside med titlen ”Mit Dragør” på www.dragoerhistorie.dk, hvor borgerne har haft mulighed for selv at skrive sin historie ud fra erindringen. Kun få har dog brugt muligheden, og et par aftenarrangementer, hvor hjemmesiden blev demonstreret, samlede kun yderst få deltagere. Markedsføringen har dog ikke været god nok og måske er det for mange en vanskelig proces at formulere sig, så alle andre umiddelbart efter kan læse med. Arkivet har dog på andre måder modtaget en del erindringsbidrag fra 1960’erne. Det er erfaringen, af folk gerne vil aflevere på et stykke papir – og samtidig have en snak med arkivets personale.
Hjemmesiden bevares dog, og relanceres på et senere tidspunkt, så dens formål bredes ud til at være formidling af erindringer i det hele taget – og ikke bare fra et enkelt årti.
Lokalarkivernes hjemmesider bliver desværre ofte ”stedbarnet” i formidlingsindsatsen, fordi vi i modsætning til besøg på læsesalen og ved arrangementer ikke møder brugeren ansigt til ansigt, og dermed ikke får en direkte fornemmelse af interesse og behov. Vi kender ikke vores net-brugere, men gennem de henvendelser vi får pr. email, kan vi alligevel ind i mellem få et indtryk af, hvem de er.
Dragør Lokalarkivs hjemmeside bliver uden tvivl især brugt af de ”i forvejen interesserede”, som søger konkrete informationer. Som siden er i dag, er der ikke så meget at komme efter for den nysgerrige, men forudsætningsløse bruger. Det skal der rådes bod på, men det kræver ekstraordinære ressourcer, som vi ikke har p.t. Derfor er arkivets hjemmeside i dag og indtil videre først og fremmest en adgang til at læse om lokalhistorien, snarere end en egentlig virtuel adgang til arkivets samlinger. Vi får dog fra tid til anden positive kommentarer fra brugere, der har hentet brugbare informationer fra hjemmesiden og der er uden tvivl en stor gruppe, der bruger arkivet ad denne vej.
Byvandringer og foredrag
Arkivet har i de tidligere sommermåneder arrangeret tre offentlige byvandringer, som alle har haft god tilslutning. Det optimale deltagerantal til en byvandring er omkring 20, men på turen hvor Dines Bogø var guide, kom dobbelt så mange.
I samarbejde med Dragør Lokalhistoriske Forening holdt lokalarkivaren i marts et foredrag om kommunesammenlægningen i 1974. Det var et vellykket arrangement, som havde mange tilhørere på trods af det lidt specielle emne.
Udstillinger
Arkivets bibliotekar i løntilskudsstillingen producerede sammen med arkivets fotograf en udstilling baseret på den omfattende samling af fotografier optaget af Dragør-fotografen Thorvald Holte. Temaet var ikke som sådan det lokalhistoriske, men snarere en præsentation af Holtes kunstneriske måde at fotografere byen på. Udstillingen har haft overraskende mange besøgende, selv om Holtes billeder har været vist flere gange tidligere i Dragør. En del har udtrykt glæde over at kunne se billeder fra det gamle Dragør og – uanset udstillingens formål – betragtet udstillingen som lokalhistorisk, selv om de jo først og fremmest er vist som stemningsbilleder. Ved åbningen af udstillingen havde vi besøg af en større gruppe slægtninge til Thorvald Holte, og de udtrykte glæde over, at deres familiemedlem på denne måde blev husket.
På baggrund af erfaringen med, at en væsentlig del af vores publikum kommer i arkivet for at se udstillinger, har vi i foråret forsøgsvis opstillet endnu en udstilling, så vi nu har to på én gang. Mens der lå et stort forarbejde bag Holte-udstillingen, både med udvælgelse og produktion, er vores udstilling ”Kort og godt”, om landkort over Amager gennem 400 år egentlig blot en præsentation af materiale, der til daglig ligger gemt i arkivskufferne. Amagerkort-udstillingen havde i april besøg af Dragør Borgerforening og Dragør Lokalhistoriske Forening, hvis medlemmer måtte stå tæt i arkivets lokaler.
Publikationer
Det er besluttet, at ”Dragør i 1960’erne” skal munde ud i en publikation, med eksempler på det materiale vi har samlet ind og pluk fra de erindringer borgerne har bidraget med.
I det sidste halve år har vi forsøgsvis fået digitaliseret flere af arkivets ældre – og nu udsolgte – bøger og hæfter. Takket være en stor indsats fra en frivillig medarbejder, er det lykkedes at overføre de gamle bogtrykte sider til internettet i en overraskende god kvalitet. Her kan man enten læse bøgerne på skærmen, eller – hvad de fleste nok vælger – hente hele bogen ned på sin egen computer og printe den ud derhjemme.
Arkivets nyhedsblad ”Kikkenborgen” udkom med sit andet nummer i januar. Bladet er dels en appetitvækker for arrangementer, udstillinger m.m., og dels rummer det nogle mindre artikler.
SAMARBEJDE OG FAGLIGE KONTAKTER
Efter af den nye leder af Museum Amager var tiltrådt, genoptog vi i maj rækken af trekantsmøder mellem museums-, biblioteks- og arkivleder. ABM-samarbejdet, som det kaldes, er frugtbart på flere måder. Dels får vi en gensidig orientering om arbejdet i de tre institutioner, dels opstår der ideer til nye samarbejdsfelter. Samarbejdet med Museum Amager udbygges fortsat og vi er i det daglige i jævnlig kontakt om stort og småt. Arkivet leverer ”råstof” til museets formidling, f.eks. igennem artikler i Dragør Nyt, og bidrager også til forskningen. Et eksempel er Dragør Museums køb af en lodsbåd, hvor oplysninger fra Lokalarkivet kunne bekræfte dens alder. Museerne stiller sig velvilligt til rådighed, som f.eks. ved det fælles arrangement om Dragør i 1960’erne.
Lokalarkivaren deltog i Museum Amagers visionsdag i april, og her blev der bragt mange synspunkter på banen, som også kan tjene som inspiration til udviklingen af arkivets virksomhed.
Lokalarkivet følger arbejdet med at etablere et museum i Dragør Lodseris bygning på havnen. Her er et samarbejde åbenlyst, idet lokalarkivet opbevarer en stor del af lodseriets ældre arkiv.
Dragør Lokalhistoriske Forening har vi som nævnt haft flere fælles arrangementer med, og foreningen annoncerer som regel arkivets arrangementstilbud i sit medlemsblad, ligesom vi i ”Kikkenborgen” omtaler DLF’s aktiviteter.
Lokalarkivaren har deltaget i Organisationen Danske Arkivers årsmøde, hvor temaet var digitalisering af kulturarven, og i møder i flere af ODA’s netværksgrupper. Gennem ODA deltager Dragør Lokalarkiv i det såkaldte Olivia-samarbejde, hvor sjællandske lokalarkivarer to gange om året mødes for at udveksle erfaringer og videndele i faglige spørgsmål.
Lokalarkivet har deltaget i flere møder om turismeindsatsen i Dragør Kommune og etablering af et turistråd. Turisterne er en del af arkivets målgruppe, og det er naturligt at vi følger dette arbejde, ikke mindst fordi arkivet kan levere en del af den information om byens historie, som turisterne efterspørger.
Endelig har lokalarkivaren deltaget i tre møder i hhv. Store Magleby Bevaringfond og Dragør Bevaringsnævn, og været på en temadag arrangeret af Dragør Kommune om stresshåndtering.