I 1972 blev der lavet et lille hæfte, der dels rummede
Pieter Pietersens Povls
erindringer fra sit liv på søen, dels optegnelser fra hans barnebarn, Thorvald Kromann, som gengives herunder i uddrag.
Bedstefar - min Morfar - døde den 23. April 1885 som den ældste Mand i Dragør 91 Aar, 4 Maaneder og 12 Dage.
Han var den første som blev begravet fra Dragør Kirke den 28. April. Kirken blev bygget fra 1882 til 1885 og blev indviet den 26. April 1885.
I min Skoletid var der den Skik, at naar én var død i Dragør, skulde et vist Antal Drenge op i Kirken i Store Magleby for at synge. Naar de saa kom kørende med Liget, blev vi stillet op foran Kisten og gik saa med Læreren i Spidsen over Kirkegaarden ind i Kirken medens vi sang Salmen No 430 i den gamle Salmebog fra 1798. "Evighedens Haab og Ære, Er det Maal jeg skabtes til", osv..
Efter Ligtalen inde i Kirken, gik vi saa igen foran Kisten og sang "Hvo ved hvornær mig er min Ende". Skolen maatte ogsaa stille Drenge til de kongelige Fasanjagter i Kongelunden. Betalingen herfor var 1 Kr.
I Dragør var der fire Natvægtere, i Reglen gamle Matroser som var gaaet i Land. De sang de gamle Vægtervers, om Vinteren fra Kl. 8 til 5, om Sommeren fra 9 til 4.
Jeg husker af Vægtere Morten Klein; Per Vunder, Pitter Tysk, Crilles Palle, Maans Albertsen og Crilles Jansen. De betaltes med 9 øre pr. Skorstene som vare paa Husene. 1 Skorsten: 9 øre. 2 Skorstene: 18 øre. 3 Skorstene: 25 øre, så der var 2 øre i Rabat. Disse Penge gik Vægterne selv og opkrævedes hver Mandag. Disse Penge vare altsaa en slags Skat. Hos mine Forældre 9 Kr. 36 øre aarlig, vi havde nemlig 2 Skorstene.
Vægterne tjente ogsaa lidt Penge for at purre Folk ud for Exempel ved Grundstødninger om Natten eller naar nogle Lodser skulde op om Natten. De fik 5 øre for at banke paa Vinduet.
I Dragør gamle Fattighus, nu "Vesterbo", var mange gamle Originaler, mest gamle ugifte Søfolk og enkelte Tjenestekarle. Fra min Barndom kan jeg huske Kikham, Maageungen, Hottentotten, Rasmus Russer, Jens Barben, Grønholten, Rasmus Langeland, Pukkel Dirk og Lange Rasmus.
Af gamle Koner husker jeg gamle Ane, Marchen Kastrups, Marchen Laves, Bente Agersøs, Kistne Matroses og Hanne Jørgens (Øgenavn: "Den vilde". Hun havde 4 eller 5 Børn.
Et nyt Fattighus blev bygget 1881. Det nuværende "Nørrebo" bliver nu udlejet af Kommunen som ethvert andet Beboelseshus. Der har ikke i mange Aar været noget Fattighus i Dragør.
Der er bygget et smukt Alderdomshjem af Dragør Borgerforening i Marken mellem "Markbo" og "Elisenborg".
I min Drengetid var der altid mange fremmede Fiskere i Tiden August, September og Oktober Maaneder (Sildetiden) foruden Dragørfiskere var der Fiskere fra Skovshoved, Taarbæk og Vedbæk med flere.
Vi Drenge fra den Søndre Del af Byen, gik om Morgenen tidlig ned paa Havnen og købte Sild ½ eller 1 hel Ol Sild for ca. 40 øre altsaa ½ Øre Stk., som vi saa gik rundt i Byen hos gamle Folk, som ikke kunde gaa paa Havnen, og solgte Sildene for ca. 2 øre pr. Stk.
Vi kunde undertiden tjene fra 50 øre eller mere, somme Tider 1 lille kr., om Morgenen før vi gik i Skole Kl. 8. Det Aar jeg blev konfirmeret, tjente jeg i 7 Uger 42 Kr., det kostede mit Konfirmationstøj hos Skræder Olsen.
Dragørs Omraade var fra gammel Tid, indskrænket til et Omraade der var som en Kile langs Stranden strakte sig fra Batteriet i Syd til Blushøjen, og fra denne mod Nordøst til den nordlige Ende af Samsengene.
Disse Enge ca. 40 Tdr. Land hørte dog under de 2 Bøndergaarde, saa selve Byens Areal var kun 30 Tdr. Land. Iøvrigt havde Byen Græsningsret til 20 Høveder paa Fælleden, men denne Ret tilkendtes senere de 2 Bøndergaarde.
Ved Fælledens Udskiftning blev der mærkeligt nok ikke tillagt Dragør nogen Andel af Fælleden, fordi de 2 Gaarde var slaaet i Hartkorn med Hollænderbyen og havde deres Rettigheder derunder. Dragør Kommune købte derfor 1810 ca. 200 Tdr. Land af Hollændernes Fælled, til Græsning og Blegepladser; saa Byen har nu ca. 270 Tdr. Land med 13½ Td. Hartkorn, hvoraf de 2 Tdr. Hartkorn paa Samsengene var matrikuleret under Hollænderbyen.
Dragørs Beboelse var indtil Svenskekrigen 1659 meget primitiv. Men Svenskerne fik dog ikke Tid til at stikke Byen i Brand som Tilfældet var med de andre Byer paa Amager, Sundbyerne undtaget, da de i Hast maatte flygte ombord i deres Skibe.
Det er da ogsaa umiddelbart efter Krigen at der foruden de 2 Gaarde var 40 "Hytter" som beboedes mest af Fiskere. 1677 havde Byen endnu kun 53 Huse med 96 Ildsteder og 8 Fyrsteder.
Men trods de trange Udvidelseskaar begyndte snart en anselig Vækst, 1688 havde Byen 65 Familier, hvoraf de 52 ernærede sig ved Fiskeri, 7 ved Haandværk og 4 ved Lodseri, iøvrigt de 2 Gaardmandsfamilier, en Kromand og en Tolder og 1 Skolemester. Enkelte havde 1 Ko eller 2 og til de fleste Huse hørte en lille Kaalhave.
Endnu regnedes Dragør under Hollænderbyen kommunalt og retsligt, foruden paa de 2 Gaarde boede her enkelte Hollændere som deltog i Næringen paa. Søen. Befolkningen var af blandet Art, bestod for en Del af fremmede Fiskere som var søgt hertil fra Sjælland, Jylland og Skaane for at deltage i det ret rige Sildefiskeri i Sundet eller ernære sig som Smaaskippere.
Omkring 1700 begyndte Byen et gaa rask frem i Retning af Skibsfart og efter Enevoldskrigene fik den rask Vind i Sejlene. 1740 skriver Hollænderpræsten i sin Protokol, Dragør har nu over 200 Huse med over 900 Indvaanere, næsten alle Skibsfolk og 1758 var Tallet vokset til 293 Huse.
Der var 60 Skippere, mange Haandværkere særlig Skibstømrere (Huggere og Tømrere i Marinens Tjeneste) samt flere Hundrede Matroser til Marinens Brug. 1770 fandtes her 333 Familier foruden en stor Del Indsiddere og ledige Personer.
Omkring 1800 havde Byen 1600 Indbyggere, 1830 1602, derefter jævnt stigende saaledes i 1850 ca. 1700, i 1870 1864, i 1890 1945. Af 485 Familieforsørgere ernærede 208 (308 efter anden Afskrift) sig af Søen, der var 147 Enker.
Herefter indtraadte der en Tilbagegang, saaledes var Indbyggertallet i 1900 1850, i 1910 1748. I 1949 har Dragør ca. 2700 Indbyggere.
Befolkningen der oprindelig var Fiskere stævnet hertil fra Østersøens Skaanes og Danmarks Kyster, rekruteredes i det 18. Aarhundrede stærkt udefra, Navne som Blass, Junker, Borg, Foss, Krabbe, Malm, Palm, Passer, Præst, Strømberg, Svane, Walløe, Borgstrøm, Kromann, Blichmann og Schønnemann, minder om Tilflyttere baade fra Sverig, Norge og flere andre Steder. 1766 havde Dragør 74 Skippere hvoraf de 30 havde hollandske eller hollandskblandede Navne, samme Forhold gjorde sig gældende omkring Aar 1800.
Endnu efter 1800 var Halvdelen af Beboerne indrullerede Matrosfamilier. Der fandtes da 24 Lodser, 50 Skippere, 24 Haandværkere, 7 Handlende, 6 Vognmænd, 70 Indsiddere og 28 Tyende, der var 316 Skolebørn.
Skibsfart udfoldedes paa Dragør fra det 17. Aarhundredes Begyndelse særlig af Hollændere som stadig havde deres "Skuder" liggende i Havnen. De udførte Heste, Korn, Aal og Haveprodukter, og indførte Bygningsmaterialer, Kul, Brænde, Øl o.s.v.
Men ogsaa enkelte Dragørboere begyndte snart at sejle som Skippere i udenlandsk og Østersøfart. 1666 ses det, at Dragør havde 3 smaa Skibe paa 14 Læster.
Omkring 1700 havde Byen et stort Skib tilhørende Niels Nielsen. Det sejlede paa England og Portugal. 1710 fandtes 7 Jagtskippere, en af disse "Pitter Jansen (eller Johansen)" slog under et Slagsmaal i Grønsund Marie Grubbes 3die Mand ihjel - han hed Færgemand Søren Sørensen Møller og boede i "Borrehuset" paa Falster-.
1710 til 1720 havde Dragør 146 Fartøjer og Baade paa 785 Læster.
1740 til 1762 solgtes og købtes i Dragør 240 Fartøjer paa 2170 Læster deriblandt 100 Jagter, Galeaser og Galioter. 1748 var hjemmehørende i Byen 100 Skippere med 130 Fartøjer over 10 Læster.
De 25 var fra 20 til 30 Læster, 30 fra 30 til 50 Læster, 5 over 50 Læster. Kun København havde større Tonnage end Dragør.
Alle disse Skibe kunde ikke rummes i Havnen om Vinteren. En Del laa til Vinterleje i København, hvor Skipperne havde et Herberg, Huset No 8 bag Charlottenborg. Endnu staar i Basrelief paa Facaden "Dragør Herberg" 1774.
Ved denne Tid havde Dragør en Navigationsskole hvor Ungdommen om Vinteren oplærtes i de nødvendigste Sømandskundskaber.
Krigen 1801 til 1814
Af alle Søstæder i Danmark led den mindste af dem alle, Dragør paa Amager, mest.
Dels ved Opbringelse af Skibene af Fjenden, dels ved at drives paa Grund og brændes, mistede Dragør saa mange Skibe, at der 1814 ikke var 20 hjemmehørende i Byen.
Først i 1830 begyndte Dragør at komme paa Fode igen. Da ejede Byen 39 Skibe paa 1082 Læster og 35 Kragejoller, der dels brugtes som Bjergningsfartøjer dels til at sejle med Tørv fra Humlebæk og dels til at sejle Grøntsager til Helsingør.
Skibene havde mest Hollandske Navne "Junge Jan" - "Unge Diederik" - "Marichen". 1877 havde Byen 78 Skibe med 12442 Tons.
Lodseri har der været i Dragør ca. 300 Aar.
1648 8de Marts blev Lodseriet priveligeret, der var da 6 Lodser. 1740, 24 Lodser. Lodsoldermænd vare Peder Esbensen 1759, Poul Schmidt 1785, Rasmus Sørensen Præst 1802 -1823, Kapt. Meinertz 1848, Kapt. Sletting; derefter Gandil, Kommandør Møller, Kapt. Messerschmidt.
Følgende er skrevet og indført i Hast, da den Engelske Flaade belejrede København.
"Vi Dragørboere blev sat i bevægelse til forsvar for Kongen og Landet. Dette skrev Skriveren i 1801 da han gjorde Regnskabet op:
Gud lad os i Fred og Venskab leve,
Naar vore Fjender os omsværme,
At vor Dragørbye i Enighed maa staa
Og alle vore Fjender til Skamme undergaa."
Gamle Kro
Gamle Kro (nu Strandhotellet) kan føres tilbage til Hansatiden, synes efter Toldstedets nedlæggelse at være et upriveligeret Værtshus eller Øludsalg. Det ses at der blev indført tysk Øl dertil.
Efter Toldstedets Genoprettelse fik Tolderen Svend Hansen Gynge eller Bodicher 1664 Eneret paa at holde Kro og brygge Øl til Salg.
Den næste Kromand var Johan Pedersen Holst, der ogsaa blev Foged i Byen. Han døde 1710.
Enken Abel Svendsdntter drev i en Aarrække Kroen. 1720 blev hun gift med Regimentskvartermester Hans Ducke, Han døde Aaret efter.
1721 findes foruden Madam Duckes Gamle Kro en nyere Kro, der dreves af Tolderen Mathias Houcke som havde været hendes Bestyrer i nogle Aar.
1734 afstod Madam Ducke Gamle Kro til sin Svigersøn Maanedsløjtnant Henrik Lassen, hvis Enke afstod Kroen igen til Sønnen Jens Lassen 1752, der 1788 afstod Kroen til Jens Stavanger. Den havde da været i Bodichers Familie i 125 Aar.
Efter Stavanger fulgte Meyer, som 1830 bortforpagtede den til Peter Clausen Kromand, som derefter tog navnet Kromann (det er ikke vores Familie). Forpagtningssummen var 600 Rigsdaler aarlig. Efter ham kom P. Lyngby.
1842 kom Lars Madsen, som senere købte den nordre Gaard - Dyrlæge Madsens Gaard - han solgte Kroen 1869 til Ole Nielsen. Senere havde Adam Møller den.
Siden 1907 drives den som Strandhotel,. Vurderingssum i 1910 85 000 Kr. Den er solgt i August 1923 for 157 000 kr.
Andre beværtningssteder
Ny Kro i Dragør er da oprettet 1720 - paa Muren staar 1721 - af Mathias Houcke der havde den endnu 1760.
Derefter ejes den af Jacob og Knud Leth. Ca. 1800 ejedes den af Jacob Knudsen Leth hvis Enke drev den 1830 sammen med Søren Leth. Der var da et betydeligt Bryggeri dertil.
Senere var Dirch Jensen Mørk Ejer, hans Enke drev den til 1880, da hun blev gift med Kaptajn Claus Peter Krause, han solgte den senere til Johan Rander.
Der var flere Værtshuse i Byen. Ole P. Raagaard som døde 1825, og Hans Svane som 1837 fik Tilladelse til at drive Værtshus ved Højerup.
Hvem husker ikke de lavloftede Stuer hos Lars Olsen (ud til Lasses) hvor man maatte rive Papiret af Væggene for at faa mere Plads til at danse, og ikke gøre for høje Hop da man ellers slog Hovedet mod Loftbjælken.
Om Sommeren gik man i Lunden, hvor der var Danseestrade og Telte. Her udskænkedes Kaffe og Punch. Naar Dansen gik under den blaalige Røg fra Ilden under Kaffekedlen, syntes vi Børn, at det var noget af det allerbedste. Der var ogsaa Skydetelte, Karussel og Gynge.
"En lille Jolle, der var malet blaa,
Faldera,
var noget af det første som man saa
Faldera,
Den hang i Tove mellem et Par Træer,
Faldera,
at det en Gynge var, forstaar enhver,
Faldera."
Smugleri
1735 var Toldindtægterne 720 Rigsdaler. Dette Aar blev der bl.a. indført 493 Favne Brænde, 9 Læster (18 Tons) Kul, 205 Tønder Ærter, 131 Tønder Malt, 39 Tønder Byg, 85 Tønder Gryn, 395 Tønder Havre, 496 Tønder Rug, 580 Tønder "bedervet" Hvede, 5 Læster (10 Tons) salt Sild, 115 Tønder Æbler, 662 Traver Tækkehalm, 15 000 Stykker Tækkekæppe, 163 Tønder Bøgeaske til Vask, 11 Pierröcker og meget andet.
Der smugledes meget paa Dragør, saaledes fandtes hos en Skipper i Aaret 1751, 92 Alen sort Fløjl, 53 3/4 Alen sort Silkestof, 45½ Alen sort Brokade, 18½ Alen dito, 12 1/4 Alen blaat og hvidt Drejl. 11 Alen blaat og hvidt Olmerdug, 212 Pund Topsukker, 160 Pund Kandis, 2 Lispund Rosiner, 2 Lispund Svedsker, ½ Anker Rødvin (16 Potter), ½ Anker gammel Fransk Vin (16 Potter), ½ Anker ung Fransk Vin (16 Potter).
Olmerdugen, Rosinerne og Svedskerne samt de 3 halve Ankre Vin deltes mellem Opdagerne. Resten solgtes ved Auktion og indbragte 546 Rigsdaler.
Hos forskellige andre Skippere fandtes forskellige Varer saasom Smør, røget Kød og Faareost, ½ Tønde Mjød, 3 Kalveskind, stribet Dynevaar fra Riga, 24 Alen grønt Klæde, 14 Stykker Olmerdug.
Havnen
Havnen er anlagt 1660.
Dog var der allerede 1640 en mindre Havn. 1682 blev Havnekontoret og Bylokalet bygget samt et Pakhus. Fra 1725 til 1729 fandt den 1ste udvidelse Sted.
Den næste udvidelse 1760. Derefter 1860 blev den store Yderhavn anlagt. Til denne brugtes 821 Kubikfavne Sten, disse Sten kostede alene 8.800 Rigsdaler. Fra 1762 ansattes en Havnefoged, der nævnes Svend Jansen, derefter Poul Schmidt. Peter Hansen Strømberg.
Derefter min Oldefar Pieter Pietersen Pouls fra 1804 og efter 1815. Jacob Dorth 1814-1815, Jan Carlsen Jans 1820-1827. Derefter Peter Petersen Pouls (min morfar) fra 1827 til 1877.
Efter ham kom Henrik Jansen Jans m.fl. (Min Tipoldefar) Jacob Bertelsen udnævntes 1773 af Amtmanden til Foged. Han var en ung entreprenant Mand. Fhv. Skibsfører. Han stod skarpt imod Hollændernes Krav og Myndighed og tog Parti for Dragørs Selvstyre.
Det første, han foretog sig, var at løsrive Dragør fra Hollænderbyen Store Magleby, saaledes at Byen kunde regere sig selv.
Derved skabte han sig en Del Uvenner, da flere af Dragørboerne var paa Bøndernes Parti. Han købte senere Østergaard ved Maglebylille, hvor han døde som en gammel Mand 1830.
De store brande
Den 12 Maj 1842 brændte en Snes Huse i den vestlige Ende af Gothersgade (nu von Ostengade) og i August 1852 18 Huse mellem Naboløs og Løkkestræde (Deriblandt min Bedstefaders - P. P. Pouls - Hus). Der blev indsamlet 3000 Daler som dækkede en Trediedel af Skaden.
Ny Vise om den store Ildebrand i Dragøe paa Amager den 18 Maj 1842.:
"Ilden opstod i Matros Jens Snedkers Hus. Hvorved 18 Huse nedbrændte. Vedføjet en udførlig Beretning om den sørgelige Begivenhed. For at oplyse de sandfærdige Omstændigheder ved ulykkelig Ildebrand i Dragøe paa Amager, og for muligen at bidrage til at vække Deltagelse og fremkalde Hjælp for de brandlidte. Hidsættes følgende opfordring.
Melodi: Du lille Ø paa Havets blanke Vove.
Den skønne Maj saa mild og rig paa Glæde
Med al dens Fuglesang og Blomsterpragt
Iaar gav mange Aarsag til at græde
Der alle blev til Betlerstaven bragt,
Af Ildens Element den var ledsaget
Der voldsom drev af Rædselsbanen frem
Som om den var af Helvedsyngel jaget
For at udbrede Sorg i Fredens Hjem,
Det gæsted grumt det arme Sundbyvester
Og rasende det drog i Hamborg ind
Nu Dragøe haaber Hjælp af ham som trøster
Der tørrer Taaren af paa Sorgens Kind
Og Gud vil Dragnes Arme ej forlade
Som Husvild blev og fattig ak saa brat
De gode Hjerter ville sig oplade
Og kaste Glædens Skær i Kurarens Nat
O Rigmand mind i Lykken at den Smerte
Som trykker Brodren din og Søstren hist
Du rækker Hjælpen din af kærligt Hjerte
Det vækker Herrens Velbehag forvist
Hvor højligt maa det gode Sjæle fryde
At standse Barmens Suk og lindre Nød
At vide det vil og i Himlen lyde
De fromt paa Jorden Herrens Bud adlød
Thi dvæl ej, Hurtig Hjælp ræk i Nøden
Tak Gud som naadig Eder Velstand gav
Da Fred og Salighed I har i Døden
Erkendelsen omsværmer Eders Grav.
Branden var paasat af en sindsyg Kone. I Løbet af faa Timer var 18 Huse og 19 Familier gjorte Husvilde og berøvede næsten alt til Livets ophold.
Alle Husene vare Straatækte, og Ilden udbrød tidlig om Formiddagen. At alle Husfædrene var borte, og at man i langt over Mands Minde havde været forskaanet for en lignende Prøvelse og saaledes havde undladt at forsikre Indboet, gjorde Ulykken langt større.
Føjes hertil at alle Vævestolene brændte, de vigtigste Redskaber i de flittige Fruentimmers Hænder til Erhverv til mange Familiers daglige Brød. Samt at en for Dragør hidtil ukendt Standsning i Skibsfarten baade i det forgangne, som fornemmelig i indeværende Aar, berøver mangen en Husfader lejlighed til Arbejde for det nødtørftige Udkomme.
Saa vil den Nød erkendes, som for Tiden nedbøjer de brandlidte. For at lindre denne, tillade vi os herved at anmode ædelttænkende Medborgere som dertil besidde Evner, om velvilligen at række Haand ved gaver der under Navn eller Mærke, tilstilles en af os undertegnede, og hvorfor vi til sin tid vil aflægge offentlig Regnskab.
Foreningen for de brandlidte i Dragøe den 18de Maj 1842.
Schorn, Amtsforvalter
von Osten, Birkedommer
H.A. Timm, Sognepræst
P. Jepsen, Lodsbogholder Dragøe Lodseri
Hans Brodersen, Foged Dragøe"
1852, 10 Aar efter den føromtalte Brand, opstod der atter en stor Brand, i den nordre ende af Byen, hvorved ca. 20 Huse brændte deriblandt min Bedstefaders Hus.
Ilden opstod i Bagermester Schuberts Bageri. De brandlidte fik saa af Dragør Byraad tilbudte gratis Byggegrund i "Nyby", der byggede blandt forskellige min Bedstefader "Markbo" 1853.
Sommervise
Om Sommeraftenen gik vi unge Mennesker sammen med de unge Piger op og ned af Vejen fra Leddet til Grønvejen og tilbage igen og sang. Eller vi sad paa Græsset ved Stranden i Maaneskin og sang Sømandsviser, Fædrelandssange og Kærlighedsviser. Vi kunde paa den Maade more os i flere Timer saadan en Sommeraften inden vi gik hjem og i Seng:
Melodi: Du skønne Land med Dal og Bakker fagre.
Du lille By, ved Sundets blanke Vove,
Omkranset om dog ej af Bøgeskove,
Saa dog af Haver skønne
Med broget Blomsterflor
Med Enge friske grønne,
Hvor Paskeroskens gror,
Skøn du er naar Vaarens Dage kommer,
Skønnest dog i ren og mild Skærsommer
O, Dragør.
Dragør hvor Moder os vugget paa Skød
Kun en plet paa vor Jord
dog en Verden saa stor
hvor vor Stemme for første Gang lød
Lad os hviske saa stille det dejlige Navn,
Lad os hvile med Fred i den blomstrende Favn.
Vi vil ære og elske vor By.
Dragør som lokker Kærminderne frem,
hist fra Marker og Hegn
snart i Sol snart i Regn
i mit Hjerte de alle fandt Gem
Der er minder fra Engen saa dejlig og Grøn,
der er barnlige Smil
og en Taare i Løn
Der er straalende Glans om vor By.
(Frit efter Morten Korchs "Digte om Fyn")
Dragørs Pris
Melodi: "Hr. Peder kasted Runer over Spange"
Du lille By ved Sundets blanke Vove
omkrandset, om just ej af Bøgeskove,
saa dog af Haver Skønne
med broget Blomsterflor,
og Enge friske grønne
hvor Paskeroskens gror.
Skøn Du er naar Vaarens Dage kommer
Skønnest dog i mild og ren Skærsommer - Oh Dragør
Paa Molen er det skønt en Sommeraften
at lytte tavs til Bølgens stille Plasken
mens Skibene derude,
bær Havets Rigdom hjem
og liden Fiskerskude,
gaar over Søen frem
Aftenens Fred sænkes over Lande
Drogdens Fyr blinker over Vande - mod Dragør.
Ja, Du er skøn, men ak, Du gaar tilbage,
og borte er de fordums gyldne Dage;
Da Snekkerne foer vide
og bragte Guldet hjem,
da Lods for bare Skibe
knapt kunde komme frem.
Da var Du ej alene prægtig
Du var ogsaa rig og saare mægtig - Oh Dragør.
Dog, lad os ikke sukke for de Dage,
men glæde os ved det der er tilbage,
se, faar vi først en Bane
og saa en Villaby;
Saa skal I se hvor Dragør
vil rejse sig paany.
Saa faar Folk atter Mønt paa Lommen,
saa er atter bedre tider kommet - for Dragør.
En Skaal da for den gode Tid, der kommer,
en Skaal for Dragør i en Skærsommer,
en Skaal for vor Forening
vi alle har saa kær,
for Formand og Bestyrelse
og Venner fjern og nær,
Lad os saa drikke ud Pokalen
et Hurra runge gennem Salen - for Dragør.
Skrevet af Skolelærer M. Esbensen til Dragør Skipperforenings 25 Aars Jubilæum
Aar 1900.
Her ender optegnelserne.
Pieter Pietersen Pouls, den gamle Havnefoged i Dragør 1833 - 1877, blev født i Set Pederstræde 78 (nu Skipperstræde 15) den 11. dec 1793 som søn af Skipper i Dragør Pieter Pietersen Pouls (1766 - 1832) og Hustru Leisbeth Søren Rasmussen Leth (1768 - 1851) og han døde i Dragør den 23 apr 1885. 92 Aar gammel.
Han blev gift den 5 mar 1818 med Marchen Bertel Jacobs født 16 maj 1796 og død 26 jul 1868, 72 Aar gammel.
Der var 10 Børn, heriblandt:
1821 - Neel
1823 - Pieter
1826 - Grith
1829 - Malene Nyby 15, Ugift.
1832 - Anne
1834 - Søren Skibsfører Søren P. Poulsen Deventerg. 4, gift. med Hanne Hans Hein født 1837
1837 - Jacob
1842 - Sass. Hun blev gift med Styrmand Peter Kromann, Strandstræde 33 Dragør, og det er deres Søn, Peter Thorvald Kromann (1868-1957), som beretter om Livet i Dragør.
Noter (1972):
Side 8 skriver Peter Kromann, at Svenskerne flygtede ombord i deres Skibe. Om denne Episode skriver Chr. Nicolajsen i sin Bog "Amagers Historie", 2. Del side 111:
"Strax uden for Amager Port kom man i Kamp med 300 svenske Ryttere, der maatte flygte over Hals og Hoved. De forfulgtes indtil man naaede den svenske Hovedstyrke mellem Hollænderbyen og Dragør. Her fandt "Turneringen" Sted, hvori begge Konger deltog. Svenskerne led et afgjort Nederlag og flygtede, benved 100 Ryttere faldt, Resten forfulgtes til Dragør, hvor ogsaa Fodfolket, som havde forskandset sig, mødtes med et kraftigt Indhug af vore Folk, hvorved 150 svenske Musketterer nedsabledes og 50 toges til Fange. Endvidere toges 115 Ryttere og nogle Officerer. Resten flygtede under vild Forvirring til Baadene, som laa udenfor. Baade Carl Gustav, Rigsadmiral Wrangel og Prinsen af Sulzbach var nær blevne tagne tilfange. En af vore Løjtnanter, Mikkel Skov, havde fat i Kraven paa Carl Gustav, men maatte slippe Taget, da en svensk Officer kastede sig imellem, Kongen naaede ud i Vandet paa Hesten og slap ombord.
Et Par Dage før denne Begivenhed var den svenske Konge kommet til Taarnby netop under Kirketjenesten, Kongen med Følge gik ind i Kirken og tog Plads i nogle af de øverste Stole. Menigheden og Degnen blev saa bestyrtede ved det overraskende Besøg, at mange løb ud af Kirken. Degnen (en gammel Præst) tabte Maal og Mæle, han forsvandt og lod sig aldrig siden se. Præsten, Hans Jeger, fortsatte uforstyrret sin Præken og Carl Gustav skal have udtalt om ham, at han var den bedste Soldat paa Amager. Iøvrigt, siger Thura, var Svenskerne andægtige Tilhørere under Prædikenen. Se iøvrigt Harry Kaae's Laurids de Thurah "Amager og Saltholm" side 48. Taarnby Kirke undgik at blive brændt.
Side 9: "I 1710 fandtes 7 Jagtskippere en af disse Pitter Jansen slog under et Slagsmaal i Grønsund Marie Grubbes 3die Mand ihjel - han hed Færgemand Søren Sørensen Møller og boede i Borrehuset paa Falster".
Denne Oplysning er næppe korrekt. I "Dansk Biografisk Leksikon" oplyses at Søren Sørensen Møller i 1711 blev dømt til tre Aars Jern paa Bremerholm for Vaadedrab paa en Skipper. H. C. Andersen, "Han har af Vaade begaaet Drab paa en Dragør Skipper og man derfor nu i tre Aar arbeide i Jern paa Holmen.
Hvorom alting er. Man har talt meget i Datiden om Marie Grubbe (1643-1718) den danske Adelsdame med den eventyrlige Skæbne. Hun kommer fra Herregaarden Tjele, blev gift ned den senere Statholder i Norge Ulrik Frederik Gyldenløve, skilt, gift anden Gang med Palle Dyre til Sindinggaard. Hun ødede en stor Formue op i Udlandet paa et Par Aar og blev endelig gift med Færgemanden Søren Møller ved Grønsund.
Denne sælsomme Kvinde er gjort berømt af flere danske Forfattere. Holberg traf hende i Grønsund i 1711 og omtaler hende i "Epistlen" - Om selsomme Ægteskab. H. C. Andersen i Eventyret "Hønsegrethes Familie". - I. P. Jacobsen i Romanen "Fru Marie Grubbe", - og endelig Sten Stensen Blicher i "En Landsbydegns Dagbog".
Side 12 omtaler Peter Kromann sin Tipoldefar Jacob Bertelsen, der blev udnævnt til Foged. I Jubilæumsskriftet "Noget om Hollænderbyen" som Store Magleby Kommune udgav i 450 Aaret for Hollændernes Ankomst til Amager i 1521, findes en udførligere omtale af denne Foged Side 83. Dette Uddrag har atter sin Oprindelse i Redaktør Chr. Nicolaisens "Amagers Historie"
Her kan man læse, at Schouten i Hollænderbyen valgte en Underfoged i Dragør til varetagelse af sine Interesser. Da det omkring Aar 1550 synes at have været en Hollænder, som var Fæster af Bondegaarden i Dragør, var det indlysende, at Schouten valgte ham og hans hollandske Efterfølgere paa Gaarden som Underschout i Dragør.
Efterhaanden som Skipperne i Dragør blev mere selvbevidste, var de ikke tilfreds med denne Ordning, som af og til førte Ufred med sig; og rent galt gik det, da den unge og entreprenante Skipper Jacob Bertelsen, Zytfensgade 4 (1732-1819, Foged i Dragør 1773 -1790) uden Indstilling af Schouten i Hollænderbyen, i 1773 af Amtmanden udnævntes til Foged i Dragør. Den nye Foged var saa egenraadig, at der snart opstod Klage over ham baade fra Hollænderne og fra Dragørbeboere; det første han foretog sig var at inddrage Schoutens Part i Skibsbjergningerne, og da han sad paa Kassen tillagde han sig selv denne Part foruden sin egen, og det skulde jo nok give Anledning til Strid.
Schouten klager til Amtmanden og forlanger* at den genstridige Underfoged i Dragør faar Tilhold om at respektere sin Overordnede og anfører blandt andet i sin Klage, at Jacob Bertelsen ikke kan taale at se en Bonde uden at faa ondt. I sit Modsvar beklager Jacob Bertelsen sig blandt andet over Kvartalsskatterne paalagt Husene i Dragør som Godtgørelse for Retten til Fælleden og til at grave Ler og Tørv, hvorom man endda skulde gøre Forbøn hos Schouten. Han fandt det urimeligt at Byen stadig svarede 150 Rigsdaler Aarligt, da Størstedelen af Husene var murede. Amtmanden synes dog efterhaanden at have faaet tilvejebragt en mindelig Fred.
Men endnu kan man i Dragør se Sporene efter den entreprenante Byfoged Jacob Bertelsen. Da han for Eksempel byggede Huset Zytfensgade 4, Hjørnet af Strandlinien, inddrog han uden videre et Stykke af Byens Gadeareal til sin Ejendom, hvilket var i Strid med Vedtægten af 20 mar 1749 (ihukommende Nutidens Forureningsdebatter kan det nævnes, at samme Vedtægt paabød, "at ingen maae kaste eller lægge deres Feye Skarn paa nogen alfare Age-Vey").
Og da Fogeden som Enkemand giftede sig med Købmandsenken paa Kongevejen No. 2 og der opbyggede Ejendommen, som over Indgangsdøren forsynedes med et Relief af Retfærdighedens Gudinde Fru Justitia, med en Sabel i højre Haand og en Vægtskaal i venstre Haand, inddrog han ogsaa her et Stykke af Byens Grund - Vestgrønningen - til sin Ejendom. Fru Justitia, kaldet "den forgyldte Retfærdighed", sees nu indsat i Muren ud til Vestgrønningen.
Pudsigt nok endte denne bondefjendtlige Skipper selv som Bondemand, idet han paa sine gamle Dage, efter at have været Foged i Dragør i 23 Aar, købte "Østergaard" i Maglebylille, Taarnby Sogn, hvor han boede til sin død i 1819. Han havde udtalt Ønsket om at blive jordet i sit gamle Sogn paa Store Magleby Kirkegaard, hvilket herr Pastor Bruun gav Tilladelse til. Ifølge Kirkemesterens Regnskabsprotokol sees det, at der - som udensogns - blev afkrævet dobbelt Takst for Jord og Klokker, nemlig 2 Rigsdaler, men det var da til at overkomme. Denne Foged var Peter Kromann's Bedstemoders Farbroder.
Om de to Hollændergaarde i Dragør:
Den ene var Kongevejsgaarden, den er nu revet ned og genopført som bl. a. Supermarked for "Irma". Ved Indgangen i højre Side er der indmuret en Stentavle med følgende Indskrift.
Kongevejsgården (Matr. nr. 4 A)
På denne ejendoms grund lå i tidlig middelalder et gårdsted tilhørende gråbrødreklostret. Stedet blev senere overtaget af hollænderamagere og gennem 400 år videreført som landbrugsejendom af skiftende familier. Gården nedlagt 1963.
Den anden Gaard var den nuværende Biograf. For faa Aar siden blev ude i Nærheden af Svinget ved Engvej og Krudttaarnsvej fundet en Sten, hvori var indhugget Bomærket for denne Gaard. Denne Sten har nu fundet sin Plads ved Indgangen til Vierdigets Skole.
I Anledning af 450 Aars Byjubilæet i St. Magleby fik Byen foræret en Borgmesterkæde af Nabokommunerne, der efter Ide af Dronning Ingrid indeholdt Bomærkerne for de oprindelige Gaarde i St. Magleby samt de to i Dragør.
Bomærke:
Navne eller ejendomsmærke brugt (i stedet for underskrift med navn og lignende) af en bestemt mand eller hørende til en bestemt grundejendom. Runelignende figurer, der efter navnet at dømme mere var knyttede til bostedet end til personen.
Om Strandstræde 33.
Familiens ældre medlemmer beretter nogenlunde enslydende, at Holmblad, der i sin tid ejede huset Strandstræde 33 og boede i den ene halvdel af huset, fik en overenskomst i stand med Sass Kromann, således at hun fik ejendommen overdraget, mod at hun og hendes datter Marie skulle bære amagerdragter, så længe han levede, Sass havde altid gjort dette, mens Marie lagde sin efter Holmblads død.
Dette hefte er duplikeret i februar 1972 og udsendt til familiens medlemmer. Et par eksemplarer er afleveret til henholdsvis "Dansk Folkemindesamling" og Dragør bibliotek, i hvis lokalhistoriske portrætsamling forefindes billeder af havnefoged. P. P. Pouls og hustru Marchen Bertel Jacobs samt børnene Søren P. Poulsen og Malene P. Pouls.
Hvis gennemlæsningen af dette hefte - hvor man fornemmer fædrenes spor - har vakt noget til live i nogen er man velkommen til at give disse optegnelser en fortsættelse og overlevere vore efterkommere i familien et indtryk af tilstandene i vor tid.
Wagn Kromann
Noter
side 3:
Pastor Schmitto:
Paa en Sten uden for Store Magleby Kirkes Østmur staar:
"F.C. Schmitto, født i Broager.
Han var den sidste Præst, som talte Guds Ord paa det hollandske Sprog. 1786 - 1833.
Store Magleby Kirkeejere rejste dette Minde 1915."
Employ. Engelsk, beskæftige, ansætte, her Hyre.
Kaperbaad: Bevæbnet privatskib med Fuldmagt (kaperbrev) fra Regeringen til i Krigstid at opbringe Skibe.
Rigsdaler: Daler udstedt af Rigsbanken, hvormed de tidligere Kurantsedler (Rigsdaler)Sedler skulle indløses (uofficielt alm. kaldt Rigsdaler) og fra 1854 officielt kaldt saaledes. Udgik ved Møntreformen 1875.
Koffardiskibe: Handelsfartøjer, Købmandsskibe.
side 4:
Konvoj: En Samling ubevæbnede Handelsskibe o.l. med Krigsskibe som Beskyttelse.
Maanedsløjtnant: En Styrmand eller lignende, der (under Krig) var ansat midlertidigt som Løjtnant i Marinen med en Maaneds Opsigelse.
Permittered: Hjemsendt.
Veteran: Forhenværende Krigsdeltager.
Galioth: Ældre Form af Galease - rundgattet, galeasetaklet Skib med to Master.
Fuldrigger: Om Skib som har Raasejl paa alle Master (især om tremastet Skib).
side 5:
Smakke: Mindre Skib bygget og rigget som en Jagt, især mindre Skib med aabent Rum i Midten, hvori Kreaturer Vogne m. m. kan stuves.
Ballast: Vægte i Skibe for at give den nødvendige Tyngde og gøre dem dybtgaaende nok.
Kuf: Hollandsk, bredbovet, fladbundet Skibstype.
Sædevarer: Kornvarer - især betragtet som Handelsvare.
Side 8
Ol: 4 Snese = 80 Stk.
Sams-engene: De to Hollændergaarde i Dragør havde dem sammen - deraf Navnet.
Høveder: Stykke stort Kvæg (Ko, Tyr, Stud).
Udskiftning: Fordeling mellem flere, Udtryk for deling, fordeling. Brugt som Udtryk for Jordfællesskabets Ophævelse i Tiden fra Slutningen af 18. Aarhundrede.
Blegepladser: En Plads, hvor Lærred eller Vasketøj bleges. Blege, især om at give noget en hvid Farve ved at udsætte det for Sollys.
Side 9
Indsiddere: Kaldes paa Landet en gift eller ugift Person af Almuen, der bor til Leje hos en Gaardmand eller Husmand, og som, uden at have fast Tjeneste hos denne, har sin egen Husstand.
Tyende: Tjenestefolk.
Læst: Maal for tørre Varer. I Danmark for Kalk og Salt 12 Korntønder = 16,6945 hl. for Korn 22 Korntønder, og Kul, Koks o.l. 18 Kultønder = 30,6067 hl. for Sild 12 Sildetønder = 12,9846 hl. for Smør 12 Vægttønder å 14 Lispund (112 Kg.)=1344 Kg.
Bas-relief: Relief som kun er lidt ophøjet over Grundfladens,
modsat Haut-relief.
Side 11
Favne: 1 Favn Brænde =72 Kubikfod = 2,225940 m3.
Tækkekæppe: Lang smækker Kæp, som anbringes paa langs af Tagets Yderside og ved Hjælp af Tækkegarnreb fastholder (et Lag af Tækkematerialet).
Traver: Hob hvori negene er opstillet paa Marken.
Bøgeaske: Til Vask af Linned brugte man Bøgeaskelud, idet man brugte Bøgekvas til Bagning og derved skaffede sig Bøgeaske.
Pierröcker: Parykker
Alen: Alen =2 Fod = 4 Kvarter = 62,77 Cm.
Brokade: Silketøj med indvævede guld- eller Sølvtraade.
Drejl: Mønstret Lærred.
Olmerdug: Navn paa et kipret (vævet saa der dannes skraa Striber paa Retten) meget tæt vævet Bomuldsstof oftest med røde eller blaa Tværstriber, især anvendt til simplere Dyne- eller Pudevaar.
Topsukker: Hvidt raffineret Sukker i Form af en Kegleformet Blok, der inden Brugen hugges i Stykker ("Hugget Sukker").
Kandis: Renset krystalliseret Rørsukker.
Lispund: 16 Pund = 1/20 Skippund = 8 Kg.
Pot: = 4 Pægle = 0,9661 Liter.
Mjød: Drik tilberedt ved gæring af Honning, der opløses i Vand med tilsætning af forskellige Krydderier.
Side 15,16
Paskeroskens: Hollandsk Udtryk for Paaskerose.