Hvis I er forældre til et barn med handicap, har I mulighed for at få rådgivning samt praktisk og økonomisk støtte fra kommunen.
Dækning af merudgifter ved forsørgelsen
I kan få dækket jeres nødvendige merudgifter til at forsørge et barn under 18 år, som har betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse. I kan kun modtage tilskuddet, hvis jeres barn bor hjemme hos jer. Det er også en forudsætning, at merudgifterne er en konsekvens af barnets nedsatte funktionsevne.
I kan som familie til et barn med handicap for eksempel have merudgifter til:
- særlig kost
- medicin
- beklædning
- ekstra vask
- beskæftigelse i fritiden
- handicaprettede kurser til jer og andre pårørende.
Der kan også være udgifter til befordring af barnet til uddannelse, behandling og i fritiden.
Merudgifterne fastsættes ud fra et overslag af dine sandsynliggjorte eller dokumenterede udgifter.
Beløbet er skattefrit og uafhængigt af jeres indtægt.
Sådan søger du
Blanket til ansøgning om tilskud til merudgifter for børn og unge
Tårnby Kommune varetager opgaven med dækning af merudgifter i henhold til Servicelovens §41. Derfor sendes ansøgningen til
Tårnby Kommune
Familieafdelingen
Amager Landevej 76
2770 Kastrup
Hvis du vil vide mere
Du er velkommen til at kontakte Familieafdelingen i Tårnby Kommune på telefon 32 47 11 11.