Dragør Kommune Dragør Kommune
Selvbetjening
Søg A-Z Indeks Print Kontakt Læs op Mindre skrift Større skrift

Social- og sundhedsassistent

En uddannelse til social- og sundhedsassistent giver mulighed for at søge job på et sygehus, i hjemmeplejen eller fx. på psykiatriske institutioner.

Uddannelsen varer et år og otte måneder og veksler mellem praktik og skoleundervisning. Skoleundervisningen varer ca. otte måneder og indeholder fag som fx. sundheds- og sygeplejefag, medicinske fag og nogle grundfag som dansk og engelsk.

Hvordan kommer man ind?

For at blive optaget på uddannelsen skal man opfylde et af disse kriterier:

  • være uddannet social- og sundhedshjælper
  • have kvalifikationer, der svarer til en social- og sundhedhjælper. De kan enten være opnået gennem  en  uddannelse eller gennem erhvervserfaring, - eller som en kombination af begge dele
  • uddannelsen eller erhvervserfaringen skal være på mindst et år og to måneder
  • have kvalifikationer fra udlandet, der svarer til et af punkterne ovenfor

Der optages hold 3 gange årlig - 1. marts, 15. august og 15. november.

Du bliver optaget på skolen og ansættes på elevkontrakt i Dragør Kommune.

Hvordan er økonomien?

Du får løn under hele uddannelsen, både medens du er på skole og i praktik, som pr. 1. oktober 2008 er:

Over 18 år: 10.207,27 kr.

Over 25 år: Mulighed for voksenelevløn på 18.681,92 kr, hvis du har et års relevant erfaring inden for området.

Hvad med praktikplads?

Når man kommer ind på en uddannelse som social- og sundhedsassistent, er man automatisk sikret en praktikplads. Du skal under vejledning i praktik 3 steder: sygehus, psykiatrien og hjemmeplejen/plejehjem.
Dragør Kommune er med til at uddanne 9-10 social- og sundhedsassistentelever om året.

Arbejdstiden er 37 timer om ugen.

Hvilke muligheder giver uddannelsen?

Med en bestået uddannelse som social- og sundhedsassistent kan man søge job på sygehuse, institutioner for fysisk og psykisk handicappede, i psykiatrien og i hjemmeplejen. Du kan også søge videregående uddannelser som fx. sygeplejerske, socialrådgiver eller ergo- og fysioterapeut.

Flere oplysninger!

Du kan få flere oplysninger om uddannelsen til social- og sundhedsassistent ved henvendelse til:

Uddannelsessygeplejerske Lone Rasmussen
Sundhedsafdelingen
Wiedergården 2
2791 Dragør
Tlf. 3289 0273

Studievejledningen
Sosu C, Brøndby
Brøndby Møllevej 4
2605 Brøndby
Tlf. 4322 6060
Hjemmeside www.sosuc.dk

Ansøgningsskema kan hentes via skolens hjemmeside eller ved at ringe til et af ovenståemde telefonnumre.

Denne side er sidst opdateret: 24 | 02 | 2009