NemRefusion er virksomhedernes digitale indberetningsløsning til syge- og barselsdagpenge.
For arbejdsgivere og selvstændige
Via NemRefusion vil virksomheder, selvstændige og a-kasser let og hurtigt kunne anmelde og anmode om refusion af syge- og barseldagpenge. Derudover vil virksomheder og selvstændige kunne indberette sygefraværssamtalerne digitalt.
Bedre indberetninger
Ud over en forbedret indberetningsdialog, har du nu også mulighed for at indberette via den såkaldte system-til-system adgang. Du er ikke tvunget til kun at benytte den ene indgang: Hvis dit lønsystem kan levere en del af indberetningen, kan du færdiggøre resten via webdialogen på Virk.dk.
Oversigt over udbetalinger
Som noget nyt gives en oversigt over de udbetalinger, som kommunen har foretaget, og du får også mulighed for at raskmelde medarbejdere via NemRefusion. Desuden hjælper NemRefusion dig med at huske alle de forskellige tidsfrister. Hvis du f.eks. er lidt for tidligt på den, lægger vi din indberetning i det nye venteregister. NemRefusion forudfylder også så meget, som overhovedet muligt, når du indberetter.
Adgang til NemRefusion
Adgang NemRefusion sker med digital signatur via Virk.dk.