Dragør Kommune Dragør Kommune
Selvbetjening
Gå til telefonbogen
Læs op Udskriv Kontakt Indeks A-Z Cookies

Forældremøde på Klub Sølyst

Kære forældre på Klub Sølyst samt andre forældre til unge

Kommunalbestyrelsen har truffet beslutning om sammenlægning af ungdomsklubben på Sølyst med ungdomsklubben i Klub Dragør.

Det betyder, at ungdomsklubben fra 1. februar 2012 fysisk vil være beliggende på Elisenborg, men at aktiviteter i ungdomsklubregi vil finde sted på alle tre fysiske matrikler; Elisenborg, Krudthuset og Sølyst – samt øvrige steder i byen efter behov.

Kommunens ungdomsklubtilbud

For at sikre, at ungdomsklubmedlemmerne på Sølyst også fremover vil benytte sig af kommunens ungdomsklubtilbud, vil forvaltningen gerne i dialog med jer forældre om, hvordan vi bedst kan sikre, at de unge har lyst til at komme i ungdomsklubben og eventuelt får tilpasset tilbuddene herefter.

Forældremøde

Vi inviterer derfor til forældremøde tirsdag den 24. januar kl. 17.30 på Sølyst klub

På mødet vil forvaltningen præsentere den nye klubstruktur, I vil få lejlighed til at møde Sølysts nye pædagogiske leder af fritidsklubben Per Eltong, og vi vil sammen drøfte hvorledes vi bedst sikrer, at de unge også fremover har lyst til at bruge ungdomsklubben.

Alle forældre til unge er velkomne

Forældre til unge, der ikke er medlem af ungdomsklubben pt., er også meget velkomne til at deltage i debatten.



Med venlig hilsen

Maiken Pelby
Daginstitutionschef

Denne side er sidst opdateret: 13 | 01 | 2012