Dragør Kommune Dragør Kommune
Selvbetjening
Gå til telefonbogen
Læs op Udskriv Kontakt Indeks A-Z Cookies

Udeservering

Regler for udeservering er fastsat i Bestemmelser for brug af vej- og parkareal i Dragør Kommune.


Særlige bestemmelser om udeservering

§ 19. Drift af fortovs- og friluftsrestaurant i form af udeservering kræver tilladelse, som kan meddeles efter forudgående skriftlig ansøgning.

Stk. 2. Tilladelse gives kun til bevillingshavende restauratører, der har restaurant ud for eller i umiddelbar nærhed af den pågældende vej eller parkareal.

Stk. 3. Tilladelse betinges af en afgift til kommunen. Kommunalbestyrelsen fastsætter afgifterne én gang årligt i forbindelse med budgetlægningen for det kommende år, jf. Afgiftsfortegnelsen.


§ 20. Kommunalbestyrelsen fastsætter i hvert enkelt tilfælde serveringsområdets indretning, størrelse og udstrækning.

Stk. 2. Inventarets materialer og farver skal godkendes af Kommunalbestyrelsen og skal bidrage til en harmonisk helhedsvirkning i det samlede gademiljø.

Stk. 3. Borde, stole og eventuelle parasoller skal fjernes uden for serveringstiden.

Stk. 4. Der må ikke i serveringsområdet uden særlig tilladelse opstilles yderligere inventar så som reklamestativer, attrapper, reklamestandere, lampetter, plantekasser og lignende.

Stk. 5. Der skal være adgang til affaldsbeholder(e) på serveringsstedet.

Stk. 6. Det til udeserveringen godkendte areal skal dagen igennem renholdes.

Stk. 7. Serveringsarealet skal fejes og rengøres efter lukketid og alt affald, der kan henføres til udeserveringen skal fjernes fra de omkringliggende arealer.

Stk. 8. Kasser med flasker og lignende må ikke henstilles på gadearealet uden for restauranten.

Stk. 9. Adgang til opgange, forretninger, porte samt naturlige ganglinjer må ikke hindres af opstillingen.

Stk. 10. Såfremt ovenstående betingelser ikke overholdes, kan Kommunalbestyrelsen inddrage tilladelsen med øjeblikkelig virkning.

Stk. 11. Endvidere forbeholder Kommunalbestyrelsen sig ret til at tilbagekalde sin tilladelse, såfremt forholdene efter Kommunalbestyrelsens skøn skulle gøre det påkrævet.

Denne side er sidst opdateret: 18 | 10 | 2012