Herunder følger en kort ”trin for trin” guide, der beskriver fremgangsmåden fra idé til udførelse af trafiksane-ringer, som sker på initiativ af beboer.
1. Trin – idé.
Ønsket opstår blandt lokalvejens beboere, som spørger kommunen om vejen kan trafiksaneres. Beboerne udarbejder et forslag til trafiksaneringens udformning og pris.
2. Trin – vedtagelse.
Forslaget indsendes til kommunen, som tager stilling til om trafiksaneringen kan gennemføres.
3. Trin – projekt.
Grundejerne/beboerne får udarbejdet et endeligt projekt. Projektet skal godkendes af kommunen og politiet. Grundejerne/beboerne orienteres om evt. ændringer.
4. Trin – udførelse.
Grundejerne/beboerne skal stille en bankgaranti som sikkerhed, inden arbejdet påbegyndes. Udførelsen forestås af grundejerne/beboerne, der også betaler anlægsudgifterne. Kommunen fører tilsyn med anlægsarbejderne.
5. Trin – drift.
Drift og vedligeholdelse varetages og betales af Kommunen på offentlige veje og grundejerne/beboerne på private fællesveje.