Dragør Lokalarkiv
A-ZPrint sideMindre skriftStørre skriftKontaktIndexLæs op

Dragør i middelalderen

Chr. Nicolaisens rekonstruktion af Dragørlejet.


Christian Nicolaisen skrev i 1931 denne oversigt over Dragørs historie i middelalderen. Han havde allerede i 1905 udgivet en længere artikel om middelalderens store markeder ved Dragør. Nicolaisen lavede ovenståede kort, som er et forsøg på at illustrere markedspladsen. Klik på kortet, for at se det i en større udgave. 


Dragør, eller Drogdens Øre, har allerede i det 13. Aar­hundrede været besøgt af Hanse­stæderne for at drive Fiskeri og Handel.

Abbed Arnold af Lübeck fortæller i sin Krønike fra ca. 1200 om den Rigdom af Sild, der da fandtes ved Skaane, og hvilken udmærket Indtægtskilde Silden var for Danerne. Sandsynligvis har Hansestæderne benyttet sig deraf.

Og det ses da ogsaa, at Kong Abel 1250 gav Staden Wismar Privilegium paa Handel og Fiskeri i Øresund.

1308 omtales baade Wismars og Stralsunds "Kaufleute" her. Snart fulgte Stettin, Anklam og Demmin samt flere hollandske Stæder, som Kampen og Zytfen. Dragør træder først senere frem i Historiens Lys.

Første Gang "Øret" er fundet nævnt var 1333. Det var i Anled­ning af et Skib fra Stralsund, der var grundstødt "ved Drageer", og som Høvedsmanden paa Københavns Slot derfor havde en vis Bjergnings­ret til, hvorfor Raadet i Stralsund søgte om at faa Ladningen udleve­ret.

Men Øret har da kun været en Markedsplads, som man brugte til Nedsaltning og Forhandling af Silden samt til Omsætning af andre Varer, der kunde forhandles fra aabne Boder eller paa fri Felt, Krea­turer, Heste osv.

Under Valdemar Atterdag fremtraadte Øret som et stort og livligt Skaanemarked i Lighed med Skanør, Falsterbo, Malmø o. fl. Steder, hvor der dreves en rig, ogsaa for Kronen indbringende Handelstrafik. Dragør blev da Danmarks første Frihavn, idet der ikke betaltes Told af Ind- og Udførselen, men af Virksomheden og Omsætningen paa Stedet.


Den faste bebyggelse
Efter at dette frie Markedsliv paa den aabne, "vilde" Strand havde varet henved et Par Hundrede Aar, gjorde Danskerne og navnlig Københavns Borgere Ophævelser over Hansestædernes stærke Ind­greb i deres Næring.

Dette førte til, at Kong Erik af Pommeren søgte at indskrænke Hanseprivilegierne. Der opstod en langvarig Krig og Stæderne belejrede København - sandsynligvis ogsaa Dragør - 1428.

Fejden resulterede i, at Kongen maatte forny alle de østersøiske Stæ­ders Privilegier paa de tre Hovedlejer, Skanør, Falsterbo og Dragør.

Men han maatte ogsaa give Københavns Borgere de samme Rettig­heder. De fik endda den Særret, at der paa Dragør maatte opføres faste Boder, staaende fra Aar til Aar, paa det danske Fed, som var under­lagt Kronen. Dette laa paa den centrale del af byen, omkring Kongevejen.

Her opstod da omkring 1430 - eller først i 1430'erne - de første Spor af Byen Dragør.

Der byggedes en fast Toldbod, og der opstod et fast Herberg, som laa ud mod Stranden (nu Strandhotellet).

Bag dette opførte Graabrødreklostret i København et Kirkehus, nævnt "der Bükerchen".

Københavns Slagterlav eller "Køthmangere" fik Ret til at holde 25 Boder, som laa, hvor den nederste Del af Kongevejen nu løber, og kaldtes Køthmangerstræde.

I 1443 ses, at Lavet endda også havde Eneret til at sælge "flaaet Køth" paa Dragørlejet.

1436 ses, at Staden Treptow og Klostret i Stargard havde et Kapel paa sit Fed, hvor det holdt Gudstjeneste under Fiskeriet og Markedet.

Der ligger i Rigsarkivet et Skøde, hvoraf det ses, at Andres Kock 1455 solgte sine Boder ved Toldbodstrædet og Skjolden (Skandsen) med Hus og Jord, bebygget og ubebygget, til Skelm Person til evindelig Arv og Eje. Her er altsaa Tale om et fast Hus.

Man kan følgelig med god Grund fastslaa, at der har været en begyndende fast Bebyggelse, en By, paa Dragør for 500 Aar siden. Der fandtes, foruden Køthmangerstrædet, baade Toldbodstræde, Wis­marstræde og Hollænderstræde. Ved det sidstnævnte laa tidligere de hollandske Boder.

Der fandtes, som vi ser, en Skanse ved Stranden - paa det danske Fed - til at forsvare Lejet under Krigsforhold.

Iøvrigt har der i Aarhundreder ikke været synlige Spor af den første Beboelse tilbage. Allerede 1530 fik Slotsskriver Peder Villatsen, senere Ejer af Raagaard, overdraget det Kirkehus, Graabrødrekloster havde, bag det nuværende Strandhotel.

1651 fik Kromanden, Svend Hansen Gynge, Toldboden til Nedbrydning, og 1725 flyttedes Skansen, som da laa paa Havnepladsen, til et sted Syd for Byen.

Egentlig er Blushøjen i Anlæget den eneste bevarede Rest, det eneste synlige Minde, som er tilbage fra Hansetiden. Den tjente som Fyr og var vistnok det ældste Fyr i Danmark. Mange baade trykte og skrevne Kilder taler dog deres tydelige og fyndige Sprog om Dragørs henfarne Tider.


Hanselejet
Hanselejet strakte sig over et Omraade omtrent mellem en Linje Blushøj-Rybakkerne (Grusgravene) og Stranden.

Dette var ind­delt i 10-12 Fed eller afgrænsede Pladser, hvor Stæderne hver for sig havde deres Kompagnihuse, Boder og Marked.

Efter Thurahs Beskrivelse skal der i Fiskeriets Glandsperiode have staaet indtil 700 Boder i Fisketiden. Overalt paa det nævnte Omraade findes ved Grav­ning mange Levn fra hin Tid, navnlig Skaar af Drikkekar, rhinsk Stentøj, Fugle- og Dyreben, Mønter, Leraffald, Murbrokker osv.

Nationalmuseet har i 1896 under Ledelse af Assistent Vilhelm Boye og 1897 under Ledelse af Arkitekt Aage Mathiesen ladet foretage nogle Gravninger paa enkelt Steder, dels paa "Samsengene" [nord for den gamle bydel], dels paa Løk­ken eller Stavangermarken, hvor Jorden i lange Tider har været op­dyrket.

Ved disse Gravninger fandtes Rester af Bygningsfundamenter og Brolægninger, samt adskillige Brønde af den karakteristiske Type: 2-3 Sildetønder stillede oven paa hinanden i Jorden, uden at man dog deraf kunde se Bodernes Størrelse eller Afstand fra hinanden. I Brøndene fandtes forskellige Brugsgenstande. Et Sted paa Løkken fandtes Bunden af en Bagerovn.

Hvilke Stæder, der har haft Fed og Boder paa Dragør, fremgaar klart af den rige Korrespondance og de store tyske Værker, der findes om Hansetiden.

Wismar har sikkert været den første, der fik Plads (i det 13. Aarhundrede). Men det synes, at denne Stad senere har maattet afstaa en Del af sit Fed til de danske Byer, særlig København, som senere kom til.

Fra 1348 fik Københavns Borgere Ret til at drive al Slags Køb­mandsskab paa Lejet under Kronens Beskyttelse, og som det ses, ud­videdes deres Rettigheder stadig.

Derefter kom Greifswald, Stralsund, Anklam og Demmin. Greifs­wald synes dog afløst af Stettin (1356), der ligesom Stralsund og Anklam bevarede deres Rettigheder i lange Tider.

Lübeck synes haft Bodepladser sammen med Wismar og havde vist ikke noget særligt Fed.

De hollandske Stæder Kampen og Zytfen fik Privilegier 1342 af Valdemar Atterdag, og Staden Deventer gik 1396 i Kompagni med Zytfen om denne Bys Fed.

Danzig, Colberg, Rostock, Kammin, Treptow og Wollin ses at have haft Privilegier paa Dragør fra omkring 1400, men har næppe bevaret deres Rettigheder længere end under Erik af Pommerens Regeringstid.

Helsingør, Roskilde, Ribe fik ogsaa i deres Byprivilegier under Erik af Pommern Ret til at drive Handel paa de tre Skaanemarkeder.


Dragør som fiskeby
Da Silden allerede i det 16. Aarhundrede var ved at tynde ud eller forlade Øresund for at søge andre Veje, tabte det gamle Skaanemar­ked "in dem gulden Jare uppe Drakore" sin Glans.

De danske Konger vilde heller ikke mere, trods ihærdige Anmodninger, forny Stædernes Privile­gier. Tværtimod lagde Kronen stadig større Toldafgifter paa den Trafik, der vedligeholdtes efter gammel Sædvane.

Kronen drev des­uden selv, under Christian den 2., sit eget Salteri, opkøbte Silden og solgte den i saltet Tilstand.

Lejet kaldtes nu Kronens Fiskerleje og Kronen ejede flere Bygninger, som den senere overdrog til Hollæn­derne i Store Magleby.

Under Grevefejden 1535-1536 blev Lejet næsten helt ødelagt. Feddene henlaa ubenyttede.

Kronen skænkede adskil­lige Fed og Boder til Landmænd og Fiskere paa Amager, hvem Fiske­riet endnu kunde indbringe en ret god Extrafortjeneste.

Af gamle Skøder ses det, at baade fremmede og københavnske Borgere skæn­kede deres Boder og Bodsteder til Arv og Eje eller som Sjælegave til Klostre og Kirker, hvor de søgte Hvilested.

Endnu indtil Christian den 4.'s Tid henlaa Lejet temmelig øde hen, kun beboet af Tolderen, Herbergeren, en Hollænderfamilie og enkelte Fisker­familier.

Stettin og Stralsund be­søgte endnu deres Fed, naar Lejlighed gaves om Sommeren, men kun ved særlig kongelig Gunst og Naade. Stæderne bombarderede stadig Kronen for at faa deres Privilegier paa Lejet fornyede, men uden Resultat.

Hollænderne i Store Magleby var imidlertid begyndt at drive stort Aalefiskeri paa Vestsiden af Amager og at udøve Mejeridrift paa Salt­holm, Udskibning af Heste, saa de fik ved Kronens Medvirken Ret til at paabegynde et mindre Havneanlæg, en "Pehrstette" (den nordre Mole), hvor Aaleskøjterne og Kreaturskøjterne kunde lægge til.

Byen voksede nu langsomt, idet enkelte Fiskere, baade fra Skaane og fra Provinserne, bosatte sig her. Omkring 1650 fandtes her ca. 50 Fami­lier, hvoraf de fleste selv ejede Huse og svarede Jordskyld til Kronen.

Omkring 1730 fiskedes endnu i "Sommerlaug" af 150 Baade, og Silden gav endnu undertiden ret godt Udbytte.

Gennem det 18. og 19. Aar­hundrede lokkede den stadig fremmede Fiskere til Dragør og var en god Hjælp til Brødet for mange Familier.

I Finansaaret 1888-89 fiskedes Aal, Sild og Torsk af 28 Fiskere for et Beløb paa ca. 20.000 Kr. 1893 var Fangsten kun 14.000 Kr. Og 1899 ca. 15.000 Kr, fordelt paa 15 Baade (30 Mand).


Ovenstående er et uddrag af en artikel trykt i bogen "Dragør - 500 aars byjubilæum", der udkom i 1931. Du kan hente den originale artikel her.
Denne side er sidst opdateret: 25 | 01 | 2013
 
Søgning


Søg